Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Regeringen fik årets tungeste sager stemt hjem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen fik årets tungeste sager stemt hjem

Folketinget vedtog i går den omstridte hævede efterlønsalder og kortere efterlønsperiode i en maraton-afstemning, der udgjorde Folketingets sidste møde inden jul. –

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

På årets sidste møde stemte Folketinget om ikke færre end 20 lovforslag under finansloven. En række af årets mest omdiskuterede politiske emner gled igennem – og efterløns-reformen næsten ubemærket

Afstemningerne om et af årets største stridspunkter i dansk politik blev afviklet hurtigt og smertefrit, da den omstridte efterlønsreform blev vedtaget i Folketingets fællessal over middag i går. Kun Enhedslisten endte med at stemme mod reformen efter en kort polemik mellem Enhedslistens Christian Juhl og Dansk Folkepartis Bent Bøgsted om, hvorvidt Enhedslisten kunne kaldes hyklerisk, fordi partiet vidste, at en rød regering ville afskaffe efterlønnen.

LÆS OGSÅ: Så er den forringede efterløn en realitet

Noget højere gik bølgerne tidligere på dagen, da regeringens forslag om afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser såsom starthjælpen og kontanthjælpsloftet blev stemt igennem. 14 ønsker om bemærkninger til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik en tvivlrådig folketingsformand Mogens Lykketoft (S) til at beslutte, at bemærkningerne måtte falde nede fra salen i stedet for fra Folketingets talerstol. Venstre og Liberal Alliance kæmpede til det sidste mod lovforslaget med et ændringsforslag om at droppe delen om kontanthjælpsloftet. Venstres Karen Ellemann kaldte dagen for meget trist.

”Vi skal i dag stemme om et forslag, der er fundamentalt forkert kost for Danmark,” sagde hun i sine bemærkninger.

Annonce
Spørgsmålet om, hvordan regeringens bebudede skattereform vil modvirke en stigning i antallet af arbejdsløse, blev flere gange stillet af Venstres Gitte Lillelund Bech og Inger Støjberg, hvilket fik beskæftigelsesministeren til at bemærke, at der ikke var megen julestemning at spore i folketingssalen.

”Det nye i dansk politik er, at vi i stedet for at stampe i gulvet erkender, at man ved at fremsætte et lovforslag løser nogle problemer og understøtter eksisterende problemstillinger,” sagde Mette Frederiksen og henviste til, at indholdet af skattereformen vil fremgå i 2012.

Efter rækken af skyts mod beskæftigelsesministeren fra salen – og efterhånden som frokostpausen nærmede sig – vendte en smule af julestemningen dog tilbage. Salen fandt endda overskud til latterbrøl, da folketingsformand Mogens Lykketoft ved konstateringen af, at Hans Kristian Skibbys (DF) stemmeknap ikke virkede, stillede et uforvarende flertydigt spørgsmål om, hvorvidt der var andre, der havde problemer med afstemningen.

Forslaget blev vedtaget med 58 stemmer for og 52 imod og akkompagneret af sporadiske klapsalver, mens Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook tilkendegav sin begejstring over resultatet.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​