Anurag Kotoky |
22. december 2011
Vikram Akula, Indiens pioner udi mikrofinansiering, har efter kritik måttet trække sig som formand for den ellers succesrige udlåningsbank, som han stiftetde for 14 år siden
Da Vikram Akula skulle talte på Det Verdensøkonomiske Forums indiske topmøde i New Delhi sidste år, stod det klart, at glansen var ved at gå af de fattiges engang så fremgangsrige bankmand.
Den Yale-uddannede pioner udi mikrofinansiering var klædt i sin karakteristiske traditionelle bomuldstunika, bukser og sandaler. Han blev mødt af ubehagelige spørgsmål fra tilhørerne om aggressiv låneopkrævning og høje rentesatser. Senere blev han eskorteret væk fra pressen.
LÆS OGSÅ: Mikrokreditter er måske et makroflopDen 42-årige Akula var ifølge Time Magazine i 2006 blandt verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. Forleden trak han sig tilbage som formand for SKS Microfinance, som han grundlagde i 1997, og hvis funktion er at udlåne bittesmå beløb.
Det er et stort fald for en mand, hvis idé om at profitere på små lån vandt støtte fra højtprofilerede investorer som George Soros og Goldmand Sachs. Firmaet er blevet kaldt ”mikrofinansieringens Starbucks”.
Støtter siger, at kommerciel mikrofinansiering gør låntagning attraktiv for fattige mennesker, som ellers ville være overladt til uregulerede udlånere, som er kendt for at opkræve rentesatser på helt op til 100 procent.
”Det er ikke blot i orden, men helt igennem etisk at tjene penge på gode handlinger. Faktisk mener jeg, at langt det mest etiske valg er at tilbyde mikrofinansiering som et helt igennem kommercielt foretagende,” skriver Akula i sin bog ”En håndfuld ris – min uventede mission med at gøre en ende på fattigdom gennem profitskabelse”.
Mikrofinansieringssektoren blev udråbt til at redde millioner af fattige mennesker ud af kløerne på de lokale pantelånere, men er nu selv kommet i myndighedernes søgelys efter fejl og voldsomme gældsopkrævninger. Selvmord blandt bønder i den sydlige delstat Andhra Pradesh, som er centrum for Indiens mikrofinansieringssektor, skyldes angiveligt stigende gæld og har rettet fokus mod udlåningsfirmaets høje rentesatser.
Firmaets problemer blev værre, da Akula for et år siden pludseligt fyrede administrerende direktør Suresh Gurumani, da det skabte ubehag, at sektoren bevægede sig fra sin sociale mission over til en kommerciel model.
Derefter fulgte en pr-katastrofe, hvor firmaet mistede støtte blandt offentligheden, det politiske pres tog til, og investorerne dumpede aktierne.
SKS er Indiens eneste registrerede mikrofinansieringsfirma, og dets markedsværdi er styrtdykket fra 1,2 milliarder dollar til 163 millioner dollar. Dets aktier forhandles nu til omkring 115 rupier mod et tidligere maksimum på 1491,50 rupier kort efter, at firmaet blev børsnoteret i august sidste år.
Det er fortsat uklart, hvad Akula nu vil gøre. Han har før forladt firmaet, men vendte tilbage nogle år senere. Der har været meldinger om, at det er en konflikt med ledelsen, som har fået ham til at sige op denne gang.
”Da kampen med Gurumani fandt sted, nød Akula bestyrelsens fulde støtte. Nu har han hverken bestyrelsens eller ledelsens støtte,” fortæller en kilde, som har handlet med firmaet.
Og det er ikke kun Akula, der har problemer:
Efter at have kritiseret Bangladeshs regering for korruption blev Muhammad Yunus tidligere på året fyret som administrerende direktør for Grameen Bank. Han har været en pioner inden for profitfrie udlån til de fattige, og banken grundlagde han for 30 år siden. Sammen har de fået Nobels fredspris.
SKS’ forretningsmodel kan også forvente store udfordringer fremover:
Stigningen i profitskabende mikrofinansiering har gjort milliarder af dollar tilgængelige for millioner af fattige mennesker i Indien og andre steder, men er også omstridt.
Indiens mikrofinansieringsfirmaer er ivrige efter at få vedtaget et lovforslag i parlamentet, som vil gøre centralbanken til sektorens eneste regulerende enhed. De håber, at det vil få pengene til at tilflyde deres forretning igen.
Samtidig forventes det dog at lægge et låg over de rentesatser, som firmaerne kan opkræve. Det vil klemme profitmargenen for firmaer som SKS. /Reuters/
Oversat af Sara Høyrup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad