Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tyrkisk vrede over fransk Armenien-debat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyrkisk vrede over fransk Armenien-debat

"Det vil få uigenkaldelige konsekvenser for forholdet mellem Frankrig og Tyrkiet, hvis Frankrig vedtager denne lov," har den tyrkiske præsident Abdullah Gül sagt forud for debatten i dag i det franske parlament om et lovforslag, der forbyder benægtelse af det armenske folkemord.

- HERWIG PRAMMER/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

kritik | folkemord | Tyrkiet | lovforslag | Frankrig | Armensk | Abdullah Gül
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Et fransk lovforslag, der forbyder benægtelse af det armenske folkemord, udløser vrede i Tyrkiet, men også kritik i Frankrig

Den tyrkiske præsident har ikke lagt fingrene imellem.

”Det vil få uigenkaldelige konsekvenser for forholdet mellem Frankrig og Tyrkiet, hvis Frankrig vedtager denne lov,” har Abdullah Gül sagt forud for debatten i dag i det franske parlament om et lovforslag, der forbyder benægtelse af det armenske folkemord.

Ifølge historikere og de armenske organisationer blev 1,5 millioner armeniere udslettet af Det Osmanniske Rige i 1915. Tyrkiet anerkender højst 500.000 dødsofre og nægter at tale om et folkemord. Armenierne blev ikke ofre for systematisk forfølgelse, men for krigstidens almindelige uro, hævder de tyrkiske myndigheder.

LÆS OGSÅ: Patriark ærer ofre for armensk folkedrab

Annonce
Men adskillige lande, deriblandt Frankrig i 2001, har officielt anerkendt det tyrkiske folkemord på armenierne. Og under et besøg i Armenien i oktober erklærede den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at Frankrig er villig til at gå et skridt videre og bekæmpe enhver form for benægtelse af, at armenierne blev ofre for et folkemord.

”Kollektiv benægtelse er endnu værre end individuel benægtelse. Hvis Tyrkiet ikke vil se sin fortid i øjnene, bliver vi nødt til at gå et skridt videre,” udtalte præsident Sarkozy.

Det er det, man gør i dag med behandlingen af lovforslaget, der straffer benægtelse af det armenske folkemord med op til et års fængsel og over 300.000 kroner i bøde. Både regeringspartiet UMP og de socialistiske medlemmer af det franske parlament ventes at stemme for forslaget, som dermed er sikret vedtagelse.

En delegation af tyrkiske parlamentarikere har ellers opholdt sig i Paris siden i søndags i et forsøg på at overbevise de franske parlamentarikere om, at lovforslaget ”vil forbyde Tyrkiet at benægte uretfærdige og ubegrundede anklager mod vort land,” som Abdullah Gül har udtrykt det.

”Det er et spørgsmål, som bør overlades til historikerne,” siger et medlem af den tyrkiske delegation til det franske dagblad Le Figaro.

Netop dette synspunkt fremføres også i Frankrig, hvor en række historikere har vendt sig mod politikernes indblanding i den historiske forskning. Frankrig har vedtaget flere love, der fastsætter en slags officiel historieskrivning, herunder et forbud mod benægtelse af gaskamrenes ekistens og anerkendelse af slaveriet som en forbrydelse mod menneskeheden.

”I et frit land tilkommer det ikke politikerne at definere den historiske sandhed og begrænse historikernes forskningsfrihed med trusler om strafforfølgelse,” hedder det i den såkaldte Blois-appel, der er blevet fremsat af fremtrædende franske historikere.

Dette synspunkt deles langt ind i regeringspartiet UMP, som i foråret blokerede for et første lovforslag om det armenske folkemord.

”Dette er et stalinistisk land værdigt. Man vil bremse ytringsfriheden,” udtaler Lionel Luca, medlem af en højrepopulistisk fløj i UMP, det såkaldte Folkelige Højre”.

De armenske organisationer i Frankrig er derimod tilfredse med den forventede kriminalisering og afviser, at loven er et indgreb i den frie debat.

”Vi taler om noget så alvorligt som folkedrab. Den historiske forskning har klart dokumenteret folkedrabet, og debatten har varet i snart 100 år. Takket være forbudet mod holocaust-benægtelse er benægtelse af gaskamrenes eksistens næsten forsvundet i Frankrig, og armenierne har brug for den samme beskyttelse,” siger Alexis Gocyan, formand for De Armenske Foreningers Fransk Koordinationsråd, CCAF.

Et andet lovforslag, fremsat af det franske Socialistparti, blev nedstemt tidligere på året. Tyrkiet beskylder nu Nicolas Sarkozy for at have fundet forslaget frem igen for at sikre sig de franske armenieres stemmer ved det kommende præsidentvalg. 600.000 armeniere opholder sig i Frankrig, der har Europas største armenske befolkningsgruppe.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​