Palle Schantz Lauridsen |
22. december 2011
TRE UD AF SEKS STJERNER
Den er bestemt ikke min kop te, men jeg kan godt se, at der er potentiale til en kultfilm i ”Kill List”. Den starter som et socialrealistisk drama om et ægteskab, der er ved at blive trukket i stykker i gensidig mistillid og skænderier for øjnene af den lille søn; den fortsætter som en thriller om lejemordere på job og slutter som en gyser i mødet med en mystisk kult, der formentlig også har haft en finger med i spillet tidligere i filmen, så sidste del rejser spørgsmålet om, hvorvidt filmens hovedpersoner bare er brikker i et spil, de hverken kender til eller forstår.
Det er Jay, der har problemer i ægteskabet. Det er lang tid siden, han sidst har haft arbejde, og nerverne er tyndslidte i det lille rækkehus. En aften får Jay og hans kone, Shel, besøg af Jays gamle ven fra Irak-krigen, Gal. Han har en ny kæreste, Fiona, med, og på et tidspunkt ridser hun et underligt tegn på bagsiden af et spejl. Gal overtaler Jay til at give den en chance med et nyt job. Der er gode penge i det! Her kommer så lejemorderhistorien. Offeret er en præst, der viser sig at være med i en pædofiliring. Jay bliver som far personligt involveret og forløber sig i udførelsen af deres ”arbejde”. Og nu sidder de i saksen. De kan ikke undslippe det greb, deres opdragsgiver holder dem i. Det bliver ”mystiskere og mystiskere”, som Alice siger på vej til sit eventyrland, og pludselig er Jay og Gal ikke jægerne mere. De er de jagede.
Kultpotentialet ligger i filmens bevidste leg med at holde information tilbage. Der er masser af løse ender, der kan give anledning til ”ungdommelige” spekulationer over tingenes rette sammenhæng. Lider Jay ”bare” af posttraumatisk stress efter sine oplevelser i Irak, og hvad er det for noget med et job i Kiev, der gik galt? Hvem er det, der hyrer dem til at slå til mod pædofiliringen, og hvor kommer Fiona ind i billedet?
Ud over at være morbid er slutningen rasende uhyggelig. Men det er altså for manieret.
kultur@k.dkKill List. England 2011. Instruktion: Ben Wheatley. Premiere juledag.