Julen giver danskernes tro en anledning

Ulla Morre Bidstrup, der er lektor på Pastoralseminariet i Aarhus, ser heller ikke udviklingen som en forfaldshistorie.

”Julegudstjenesten er udtryk for, at kristendommen har en plads i danskernes hjerte. Den er indfældet i traditioner. Det betyder ikke, at der ikke kan være reelt indhold i troen. Det vigtige for moderne danskere er, at kirkegang kræver anledning. Kristendommen skal have forbindelse til det, der sker i vores levede liv. Og juleaften er dér, hvor kristendom og familieliv knyttes sammen.”

Og teologen ser en grundlæggende pointe i jule-kristendommen.

”Kristendommen er et kompas for danskerne. Det er det, vi orienterer os efter, når det endelig gælder. Vi opsøger kristendommen i de situationer, hvor der sker noget så vigtigt i vores liv, at vi lige skal have styr på verdenshjørnerne. Det kan være et dødsfald eller juleaften.”

Tilsvarende mener kunstmaleren Peter Brandes, der har udsmykket mange danske kirker, at julen afslører et grundforhold.

”Inde i folks hjertekammer er der et eller andet, der rører dem, når de hører det fantastiske budskab, at ’os er en frelser født’. Det er noget irrationelt, noget, de ikke kan forklare. De er måske gået i kirke af andre grunde, men budskabet rammer dem alligevel.”

Peter Brandes vurderer, at interessen for kristendom aldrig har været større, men er skeptisk over for danskernes måde at forholde sig til Gud på.

”Der findes et nordtysk ordsprog: ’En foræret hest kigger man ikke i munden.’ Får man noget foræret, skal man ikke stille for mange spørgsmål. Tilsyneladende tager danskerne ikke umiddelbart imod den gave, som Gud har givet dem. De kigger for meget i munden.”

Niels Jørgen Cappelørn, teolog og Kierkegaard-forsker, er kritisk over for vores markering af julen.

”Julen er ikke tømt for kristent indhold, men måden, vi fejrer den på, er. Vi giver gaver for at få gaver, og så betyder stemningen alt. Julesalmerne synger vi for at komme i stemning, så juleaften kan blive vellykket. Det er i sig selv smukt nok, men det handler om os selv og ikke om julens kristne budskab.”

Og for teologiprofessor Svend Andersen er dansk jul lig med hyggejul.

”Måden, vi fejrer jul på, er vel udtryk for den generelle afkristning af landet. Vi har kombineret en gammel hedensk solhvervsfest med kristendommen, og derfor har julen mange andre ingredienser end kristendommen. Og derfor betyder julen primært hygge, familie, samvær og god mad og drikke.”

På den baggrund har professoren en kærlig juleopsang til danskerne:

”Vi går måske så meget op i hyggen, at vi ikke erkender, at livet er mere end det, vi kan se og føle. Noget underfuldt møder os i livet, hvis vi åbner øjnene, og det kommer meget tydeligt til udtryk i julens fortællinger.”