Julen er ikke forandringsparat

”Jeg har mange stærke juletraditioner, som vi gennem årene har moderniseret og tyndet ud i, men dog beholdt flere af, for traditioner er udvandede nok i forvejen,” siger hun.

Det med at ændre i traditionerne blev relevant for Hanne Reintoft, da hendes svigerdatter for nogle år siden første gang skulle holde jul i Hanne Reintoft og hendes mands hjem. Det blev besluttet, at julen altid skulle holdes dér, fordi der på svigerdatterens side var flere skilsmisser. Sammenkoblingen af forskellige juletraditioner skete dog smertefrit, for svigerdatteren overtog traditionerne.

For seks år siden blev det så Hanne Reintoft og hendes mands tur til at holde jul ude. Hos deres søn, svigerdatter og børnebørn. Med årene er nogle julevaner røget i svinget. For eksempel den med at sætte grød op til nisserne, og andestegen er skiftet ud med en dyrekølle.

”Jeg var lidt ked af det, da vi første gang ikke skulle holde jul hjemme hos os selv. Men traditionerne har vi taget med videre,” siger Hanne Reintoft.

Derfor sidder de fortsat i et mørkt rum, mens hendes søn på den anden side af døren tænder lys på juletræet, åbner døren og lader alle komme ind til juletræet.

Benno Blæsild, tidligere juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus og nu direktør på Fregatten Jylland, kalder julens manuskript for ”en dans på æggeskaller”.

”Det lokale og familiære afslører sig i julen, og så snart nye skal med til en juleaften, bliver det frygtelig akavet, fordi mange juletraditioner er skræddersyet til hver enkelt familie,” siger han.

Det handler ifølge biskop over Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen om, at julen er noget af det mest ”plejer-krævende”, der findes. Det rammer den ene gang om året, og forklaringen lyder på, at vi trænger til, at noget er, som det plejer at være.

”En tanke om gentagelsen som noget værdifuldt ligger dybt i vores sjæl, selvom forandringen hyldes på andre tidspunkter og områder af tilværelsen,” siger Elisabeth Dons Christensen, der har holdt mange foredrag om samliv.

Hvorfor det lige sker i julen, er ifølge biskoppen svært at svare på.

”Vi andre synes, det burde være i påsken. Men jeg tror, vi skal tilbage i tiden og til fejringen af vinterjævndøgn for at finde svaret. Her vinder lyset over mørket, og der var fortsat mad nok fra høsten til at fejre det,” siger hun.

Julefestlighederne er i dag blevet knyttet tæt sammen med familien. Her kan man også finde en del af svaret på, hvorfor julen skal være, som den plejer, og hvorfor familiemedlemmer ikke skal forsøge at bryde traditionerne ved for eksempel at komme med et ønske om at holde jul med venner og måske i udlandet.

”Uanset om vi siger, at familien måske ikke er helt den samme, som den var engang, så er vi alle opmærksomme på, at familierelationer er noget, der skal lykkes. Derfor udstilles det, hvis familien ikke samles til jul. Vi ved alle, at der kan være problemer, men vi vil godt skjule det i julen, fordi den er så tæt forbundet med familietraditioner,” siger Elisabeth Dons Christensen, der gerne støtter bestræbelserne.

”Der er relationer, der skal lykkes. Og det skal vi gøre os umage for at sikre,” siger hun.

Frands Erik Nedergaard Pedersen, sognepræst i Hejnsvig i Sydjylland, mærker som præst, at juletraditionerne støder sammen. Han står bag hjemmesiden VIPsamliv, hvor han tilbyder kurser for nuværende og kommende ægtepar.

”Parkurserne fokuserer blandt andet på, hvad man har med i bagagen. Det er juletraditionerne en del af. Man tænker, at ingen kan gøre det så godt som mor og far, og når man for første gang skal holde jul hos svigerforældrene, eller når man første gang selv skal stå for en juleaften, kan det give problemer,” siger han.

Frands Erik Nedergaard Pedersen mener dog, at det med tiden er blevet nemmere at få familiers juletraditioner til at smelte sammen.

”Tidligere kom børnene hurtigere efter brylluppet. I dag er der ofte tid til at fejre jul i begge barndomshjem, inden børnene kommer, og mange familier vælger derfor at begynde at holde jul selv. Det betyder, at parret har haft mulighed for at lære hinandens traditioner at kende,” siger han.

Ifølge Benno Blæsild er julen på grund af netop juletraditionerne et paradoks. For det er et af de eneste tidspunkter på året, hvor der bliver lyttet til den ældre generation, og hvor ”plejer” ikke bliver foragtet.

”Vi prøver at genskabe den gode gamle jul, og her er autoriteten bedstefar og bedstemor. Når barndommens jul skal genskabes, lyttes der til dem, og hvis de er væk, går man til forældrene,” siger han,

Spørgsmålet er så, om julens mange traditioner bevares trods det, at mange resten af året sværger til, at alt skal være det sidste nye.

”Det er en tvekamp mellem fremskridt og nostalgi. Men jeg tror, at julen vinder,” siger Benno Blæsild og henviser til, at den jul, mange danskere holder, minder meget om den jul, som blev holdt, dengang traditionen kom til Danmark. Nemlig, at det handler om at være god ved børn.

Hvordan julen bliver, når Hanne Reintoft engang igen skal holde jul hjemme, og om det så bliver på plejehjem, ved hun ikke. Derfor vil hun nyde nuet med de juletraditioner, hendes familie har.

anne.jensen@k.dk