Sådan står der på årets officielle julekort fra ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R). De tidligere år har julekortet haft et kristent præg med en ”glædelig jul” og kirkelige motiver. Men i år viser kortets forside en jordklode omkranset af glade børn fra forskellige kulturer og en tekst, som kan oversættes til ”Årstidens hilsen”. Inden i kortet står der ”Glædelig jul og godt nytår”.

LÆS OGSÅ: Officielle julekort er atter kristne

Ifølge ligestillings- og kirkeministeren har han valgt det kort, fordi det viser ”julens glade budskab”.

”Jeg synes, at det er et sødt kort. Jeg er jo også børnebogsforfatter og oprindeligt uddannet pædagog. Det betyder, at jeg ofte har mit fokus på børn – også som minister. Og det er nok også derfor, at jeg instinktivt valgte det kort. De to vigtigste ting for mig i julen er børn og glæde – julen er i min verden mest af alt børnenes og hjerternes fest,” siger Manu Sareen.

Spørger man Simon Lund-Jensen, partner i kommunikationsfirmaet RHETOR, kan kortets religionsneutrale budskab hænge sammen med, at Manu Sareen vægter ligestilling højere end kirke:

”Det er et interessant signal, at han vælger et religionsneutralt kort, hvor der ikke står ’Merry Christmas’ eller ’Glædelig jul’ på forsiden. Han er både minister for ligestilling og for kirke, og her sender han et klart signal om, at de to områder er lige vigtige, hvis ikke ligestilling faktisk er vægtet højere. Det er jo jordkloden med alle børnene, der er på forsiden. Hvis han alene var kirkeminister, ville det give god mening med et kort, hvor der stod glædelig jul på forsiden,” siger han.

Og det er Marianne Levinsen, forskningschef i Fremforsk, Center for fremtidsforskning, og tidligere kontorchef ved Aarhus Stift, enig i.

”Han gør det med velberåd hu. Han er også ligestillingsminister og vil signalere, at det er en global hilsen til folk fra alle religioner og af alle farver. Det er en hilsen, man i mange år har brugt i internationale forretningssammenhænge, men som i nogen grad efterhånden også bruges i andre sammenhænge. Så han er ikke den eneste, der bruger den hilsen,” siger hun.

Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen har som de andre biskopper fået julekortet ind ad døren, og hun undrer sig.

”Det er da noget sært noget. Det er ikke noget, jeg dør af. Men jeg ville da ønske, at kirkeministeren sendte mig et ’glædelig jul i Jesu Kristi navn’. Det trænger jeg til som biskop. Kortet sender et signal om, at staten ikke har noget med kirken at gøre. Godt nok har vi en sekulær stat, men staten har samtidig et særligt forhold til den danske folkekirke, og det burde kirkeministeren kendes ved,” siger hun.

Men når han ikke gør det, burde han i det mindste være konsekvent i sin politiske korrekthed, mener Elisabeth Dons Christensen:

”Når han skriver ’Season’s Greetings’, må det være, fordi han vil være politisk korrekt. Men det er han så alligevel ikke, når der står ’glædelig jul’ inden i kortet. Det er en forvirrende omgang. Så vælg dog side og stå ved enten det ene eller det andet,” siger hun.

Modsat er biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm ”fuldstændigt rystende ligeglad med, hvad der står uden på kortet”.

”Det er et totalt ligegyldigt problem. Jeg synes, verden har større problemer, end hvad der står på et julekort,” siger han.

Biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro er fint tilfreds med ministerens julehilsen.

”Han gør, hvad han vil, og inden i kortet ønsker han os glædelig jul. Det er jeg glad for,” siger han.