Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen LEDER: Slip juleglæden løs til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LEDER: Slip juleglæden løs

Juleglæden gælder både mennesker og samfund, skriver chefredaktør Erik Bjerager. Her ses Stenløse Kirke syd for Odense fra en tidligere - og hvidere - jul.

- Erik Thomsen/Biofoto

14 debatindlæg Hold mig opdateret

Juleglæden gælder både mennesker og samfund, skriver chefredaktør Erik Bjerager

Juleglæden synger vi om i næsten alle julens salmer. Det kræver en betragtelig indsats at få øje på budskabet midt i andestegen og gaveræset, men det drejer sig om andet og mere, end hvad en tidligere minister sagde om højtiden i sidste uge: ”Det er, hvad julen går ud på for mig: Hygge, hygge og hygge.”

Juleglæden er en glæde, der dybest set er en trøstet sorg. I den smukke og alvorlige julesalme ”Hjerte, løft din glædes vinger”, som formentlig bliver sunget i de fleste af landets kirker i juledagene, er det denne dybe glæde, der er omdrejningspunktet.

LÆS OGSÅ: Jul på k.dk

Salmen får den alvorlige tone føjet til på grund af sin tilblivelseshistorie. Præsten Paul Gerhard, der skrev salmen for mere end 350 år siden, boede i den lille by Mittenwalde i nærheden af Berlin i Tyskland. Trediveårskrigen havde raset og tømt hans sogn for mennesker. Ud af 245 huse var mere end 200 ødelagt. Landsbyens beboere var døde eller flygtede, og de tilbageblevne har formentlig været både skræmte over den krig, der allerede havde ødelagt størstedelen af byen, og angste for, hvad fremtiden ville bringe dem. Det er i disse omgivelser med død og ødelæggelse, at den kloge præst formår at formulere julens budskab som en glæde, der trodser al elendighed og al forstand.

Annonce
Salmen er en trøsteprædiken til de overlevende i sognet. Den trøster dem ikke ved at give dem det tilbage, som de havde mistet. Heller ikke med banal optimisme på fremtidens vegne. Derimod trøster den ved at minde dem om julens glæde. Måske træder man ad tunge stier, måske har man mistet alt, men julen er døren til den sande glæde. En glæde, der angår selve vores eksistens. At Gud gav sig til kende, blev menneske og tog bolig iblandt os, ikke som filosofisk tankespind, men derimod konkret og håndgribeligt. Derved kan vi mennesker kende ham. Vi skal ikke stræbe efter at nå Gud, men fordi han bliver menneske julenat, når han os og lader os ikke alene.

Jesu fødsel blev et så afgørende vendepunkt for menneskeheden, at vores tidsregning begynder der. Kristendommen har sat dybe spor. Ikke alene i det enkelte menneskes liv og tro, men også i kultur og samfund.

At så mange mennesker går i kirke juleaften kan let affejes som tom tradition. Men det viser også et ønske om at knytte an til det, kirken står for, og som har præget især de europæiske samfund i mange århundreder.

Ligesom flere andre europæiske ledere har gjort det i det seneste år, holdt den britiske premierminister David Cameron i fredags en tale om kristendommens betydning for hans land. Det skete ved den afsluttende fejring af 400-året for oversættelsen af King James-versionen af Bibelen. En oversættelse, der har sat sit dybe præg på det engelske sprog.

Det overraskende ved talen var hans direkte anerkendelse af kristendommens store betydning for det britiske samfund. Han slog fast, at de bærende værdier stammer fra Bibelen – ansvarlighed, ydmyghed, selvopofrelse og kærlighed – og fastslog, at stoltheden over at arbejde for det fælles bedste og leve op til de sociale pligter er kristne værdier. Det var klar tale, og nogle vil måske hævde, at Cameron tog munden for fuld. Men som regeringsleder erkender han, at det er nødvendigt at understrege kristendommens betydning i en tid, hvor alt for mange prøver at reducere og relativere den.

Herhjemme sker det samme. Skoler undlader at sende børn i kirke til juleafslutning i misforstået hensyntagen til andre religioner. Gymnasier skal ikke længere undervise i salmer. Og kirkeministeren sender julekort med den engelske neutrale hilsen ”Season’s Greetings”, selvom julen er andet og mere end et sæsonfænomen. Den er med Paul Gerhardts ord ”dør til den sande glæde”.

GLÆDELIG JUL
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

LEDER: Slip juleglæden løs

Nederby Jessen, publiceret d.24/12 11:49 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Ja, lad os slippe juleglæden løs på grund af Jesus Kristus, hans fødsel, vandring på jorden, død og opstandelse for at vi kunne blive frelst. Lad os mindes det på denne dag - og hver eneste dag.

Jeg vil hermed ønske alle meddebattører en glædelig, fredfyldt og velsignet jul i Jesu navn samt et velsignet nyt år.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. LEDER: Slip juleglæden løs

Finn Sørensen, publiceret d.24/12 16:52 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Nederby Jessen skrev:
Ja, lad os slippe juleglæden løs på grund af Jesus Kristus, hans fødsel, vandring på jorden, død...



Der er ikke meget glæde ved julen, idet den er hedensk i bund og grund. Og præsterne ved det godt, derfor får de et forklaringsproblem over for Kristus på dommens dag. Jesu fødsel fandt sted omkring 1. oktober i år 2 f.v.t. ifølge Bibelens profetier i Daniels Bog 9:24-27. Det er profetien om de 70 åruger. Julen er solens fejring, og jeg skammer mig over, at kristenheden helligholder de hedenske skikke i julen. Der er ingen belæg i Bibelen for at fejre Jesu fødselsdag, men derimod hans død.

Kristenhedens præster og lægfolk tror, at de kan bringe hedenske ofre til Gud og Jesus, og samtidig få deres velbehag. Men den går ikke. Hedenske ofre er en hån mod Gud. Nogle vil hævde, at det kun er lidt hedenskab, men lidt surdej ødelægger hele dejen, husk det.
Del Link

Sv. LEDER: Slip juleglæden løs

Nederby Jessen, publiceret d.25/12 12:33 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Finn Sørensen skrev:
Nederby Jessen skrev: Ja, lad os slippe juleglæden løs på grund af Jesus Kristus, hans fødsel,...


Hold nu op Finn Sørensen med at bringe Jehovas Vidners vranglære til skue på disse sider.

Jeg finder intet forkert i, at fejre Jesu fødsel, ligesom vi fejrer hans død og opstandelse. At fejringen så er kommet til at falde sammen med en tidligere hedensk fest, skal da ikke gøre fejringen af Jesu fødsel mindre. For mig er julen også en fællesskabs- og familefest, men Jesus er i centrum.

Jeg ved godt, at man kan diskutere årstallet og tidspunktet på året for Jesu fødsel - og det gør man, men det gør da ikke selve begivenheden mindre. Og som kristen glæder jeg mig over, at kunne fejre Jesu fødsel i julen, ligesom jeg med glæde fejrer hans død og opstandelse for min skyld i påsken og Helligåndens sendelse i pinsen.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Advent & Jul

Karlo Brondbjerg, publiceret d.25/12 15:30 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Kære meddebattører
Glædelig Jul
Jeg finder det forkert at foregive at Jesus virkelig blev født d. 25 dec. for ca. 2012 år siden, men jeg finder intet forkert i at mindes højtideligheden i denne mørke og kolde tid hvor vi har brug for både eftertanke og varme.
Urkirken fjerede ikke "julen". Vi har få nisser blandt julepynten, men dt vigtigste for mig er ikke "nisser - eller ej", men nærmere at klargøre for familien hvad der er fra Kristus, og hvad der er menneskeopfundet.
Jesus bad os ikke om at fejre hans fødselsdag, men jeg tror at vi hele året gerne må mindes hvad det kostede Kristus at blive født som et menneske - gerne også sidst i december. :-)
Glædelig Jul
Karlo Brondjerg
Del Link

Ordet Livet

Keld Jensen, publiceret d.25/12 15:39 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Ordet Livet....Jomfru Maria og Jesus...Ordet er Sønnen og Livet er Sønnens Fader-Moder...Livet er en jomfru, som laver børn med sig selv, hvilket er det omvendte af, altså det stik modsatte af, en gammel led stodder, der æder sine egne børn.

http://www.anthropos-ecclesia.org/
Del Link

Glædelig jul!

Karenerfaren, publiceret d.26/12 16:38 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Kære meddebattører!
Glædelig jul!
Jeg kan se, at tråden hurtigt er løbet ud, og tænker, at det nok er, fordi mange efter det tidspunkt, hvor Nederby Jessen fulgte Bjeragers gode kronik op med sit ønske - var beskæftiget omtrent som jeg... jeg pyntede juletræ sammen med mine børnebørn
Det er også værd at notere sig, at redaktøren understreger, hvilken betydning for samfundet det kristne budskab har haft - og har. Tak for det!
Mens vi efter skikken hos dem løb alle husets rum igennem (der er en del, de bor i en gammel præstebolig!) - sang vi: "Nu er det jul igen..." Og selv om børnene er rigtig glad for den med: "Nej! Det er ikke sandt, for derimellem kommer fasten! - Så er der altid for mig en hilsen til juleglædens varighed i vores gentagne: "Julen varer li' til påske!"
"Påske og pinse udsprang af jul", derfor ønsker vi vedvarende: "Glædelig jul!"
... Uanset kalenderfejl, julen ligger netop godt ved solhverv...
Og et godt nyt år med tak for debatterne i 2011 - håber de kan fortsætte i 2012
Karen E. Hansen
Del Link

Sv. LEDER: Slip juleglæden løs

FL, publiceret d.26/12 18:42 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
@Finn Sørensen
Ja, den hedenske jul: solhvervsfesten var "i bund og grund" hedensk. Men ligesom mennesker dengang begyndte at forstå kristendommens livsforvandlende betydning gennem personlig tro på Guds søn Jesus; sådan blev den hedenske solhvervsfest for mange "forvandlet" til mere end mindet om Jesus-barnets fødsel for over to tusinde år siden. Julehøjtiden minder os om det væsenligste af alt, at Jesus voksede op, og i sin frelsestjeneste blev han lydig til at gå i døden for at frelse og redde ethvert menneske fra evig død og fortabelse. Det er Julenhøjtidens vigtigste indhold: JESUS - gaven fra Gud, som ethver menneske kan tage imod, se, forstå og glæde sig over.(Esajas 9:6-7)

Der er ingen belæg i Bibelen for at fejre Jesu fødselsdag, men derimod hans død.


Nej, men der er fuldt belæg og stor grund til at glæde sig over, at Jesus fuldførte en evig frelsesplan for dig og mig Finn, ja for ethvert menneske der vil tro, hvad Guds søn har sagt og gjort.(Johs.3:16-17)

Glædelig jul & Godt Nytår!
Frode
Del Link

Hvornår blev Guds Søn født ?

Keld Jensen, publiceret d.26/12 19:23 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Joh 1: v32 Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. v33 Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. v34 Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.«

Luk 3: v21 Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes v22 og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

Mark 1: v9 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. v10 Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; v11 og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

Matt 3: v16 Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; v17 og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

The Gospel of the Ebionites :After the people were baptized, Jesus also came and was baptized by John; and as he came up from the water, the heavens were opened, and he saw the Holy Ghost in the likeness of a dove that descended and entered into him: and a voice from heaven saying: Thou art my beloved Son, in thee I am well pleased: and again: This day have I begotten thee.

http://www.earlychristianwritings.com/text/gospelebionites.html

Læg vel mærke til tilføjelsen: "This day have I begotten thee" ("Denne dag har jeg født dig" )
Del Link

Sv. LEDER: Slip juleglæden løs

Finn Sørensen, publiceret d.27/12 09:48 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Frode skrev:
@Finn Sørensen
Ja, den hedenske jul: solhvervsfesten var "i bund og grund" hedensk. Men...


Det er den romerske kejser Konstantin den Store, der er synderen her. Han var soltilbeder og navnkristen. Senere blev julen endnu mere hedensk, da julemænd og nisser kom ind i billedet, og hvad har det med kristendommen at gøre. Jeg spørger bare. Det rigtige fødselstidspunkt for Guds søn og selve udregningen, kan man læse i min bog ,,Eksistentielle tanker". Handlingen kan der også læses om på www.eksistentielle-tanker.dk

Jeg synes ikke, at hedenskab er til hverken Guds eller Jesu ære, snarere tværtimod.
Del Link

Spørgsmål til Finn Sørensen

FL, publiceret d.27/12 16:54 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: LEDER: Slip juleglæden løs
Finn Sørensen du skriver:
"Jeg synes ikke, at hedenskab er til hverken Guds eller Jesu ære, snarere tværtimod."

Igen har du jo ret i det som du her skriver. Men blot må du jo forstå, at midt i al den mørke hedenskab i vores sekulære samfund, der lever der fædre, mødre og familier, der har oplevet Jesus som deres frelser og Herre - Guds Søn der kom til denne formørkede verden som et "Verdens Lys". Og Jesus siger til sine efterfølgere: "I er verdens lys". Derfor har har vi råd, lyst og glæde til at synge julehøjtidens salmer og sange til ære og lovprisning for vor Gud og himmelske Far som sendte sin søn Jesus for at "tænde lys" i manges hjerter i en formørket og hedensk verden.

Du skrev tidligere Finn Sørensen:
"Der er ingen belæg i Bibelen for at fejre Jesu fødselsdag, men derimod hans død."

Min kommentar lød:
Nej, men der er fuldt belæg og stor grund til at glæde sig over, at Jesus fuldførte en evig frelsesplan for dig og mig Finn, ja for ethvert menneske der vil tro, hvad Guds søn har sagt og gjort.(Johs.3:16-17)

Så her et spørgsmål til dig i den forbindelse:

Er du enig eller uening i, som jeg skrev, at der i Bibelen "er fuldt belæg og stor grund til at glæde sig over, at Jesus fuldførte en evig frelsesplan for dig og mig, og for ethvert menneske der vil tro, hvad Guds Søn har sagt og gjort"?

Mvh Frode
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​