Nora Carni (th.) og hendes assistent Yasmine Khoury. –
- Nicole Kruckenberg.
Nicole Kruckenberg og Kirsten Maria Magelund |
23. december 2011
Kristne palæstinensere har svært ved at praktisere deres religion under den israelske besættelse, mener palæstinen-siske kirkeledere
”Vi er omringet af bosættelser, af muren og af checkpoints. Alene rundt om Betlehem er der over 30 checkpoints, og både præster og biskopper bliver ofte nægtet adgang til Jerusalem. Vi har ikke fri ret til at praktisere vores tro, da vi er nægtet adgang til vores hellige steder.”
Ordene kommer fra Nora Carni, der er kristen palæstinenser. Hun er en spinkel dame sidst i 50’erne og en af de mange palæstinensere, der dagligt kommer i klemme, når de skal køre på arbejde mellem Jerusalem og Betlehem.
LÆS OGSÅ: Fødselskirken i Betlehem skal reddesLige netop hverdagen i et besat land er, hvad Kairos-dokumentet handler om. Dokumentet er forfattet af 14 palæstinensiske kirkeledere og opregner i detaljer de daglige uretfærdigheder, de mener, at palæstinensere lider under. Det er første gang, kirken tager en klar, politisk holdning til spørgsmålet om besættelsen af Vestbredden.
”Kairos-dokumentet handler om ikke-vold, næstekærlighed og håb,” siger Nora, der er koordinator i Kairos-projektet, og som sammen med sin assistent Yasmine Khoury tager imod i Dar Annadwa-centeret i den gamle bydel i Betlehem.
Og netop Jerusalem er et af omdrejningspunkterne for Kairos-dokumentet.
”Jerusalem symboliserer på en gang fred og konflikt. Mens muren adskiller palæstinensiske kvarterer, bliver både kristne og muslimske palæstinensere fortsat fordrevet fra byen”, står der blandt andet i Kairos-dokumentet, hvor det tilføjes:
”Deres hjem ødelægges eller konfiskeres. Jerusalem burde være forsoningens og ikke diskriminationens og eksklusionens by.”
”Kirken er nødt til at en-gagere sig i folks lidelser,” siger Nora Carni.
”Kairos-dokumentet stiller spørgsmålet: Hvordan forholder man sig som kristen til begrebet retfærdighed? Hvad ville Jesus sige, hvis han havde levet i dag?”, spørger Nora.
Kairos-dokumentet har bragt både konservative og progressive kirker sammen. I flere lande er der i dag dannet Kairos-grupper. Kirker som United Church of Canada og Svenska Kyrkan i Sverige lader dokumentet cirkulere som del af kirkernes nyhedsbrev og opfordrer til boykot af Israel med det formål at bringe fred til området og få Israel moralsk tilbage til det internationale samfund.
”Af kærlighed til folket i Israel bør verden ’opdrage’ Israel og vise vejen til, hvordan man opfører sig,” siger Nora Carni.
”Jødedom er faktisk en dybt moralsk religion, men en moral, som staten Israel mangler totalt.”
Under hele den nuværende fredsproces er der kommet nye bosættelser til på Vestbredden. Og det er ifølge Kairos-dokumentet et eksempel på, at der ikke findes en reel fredsproces.
”De israelske bosættelser raserer vores land i Guds navn (…), berøver hundredtusinder af palæstinensere både vand og land og udgør en forhindring for enhver politisk løsning,” står der blandt andet i Kairos-dokumentet.
Netop den manglende reelle fredsproces er årsag til, at de palæstinensiske kirker nu arbejder tæt sammen om en appel til omverden. En appel til kristne trosfæller om ikke at se stiltiende på længere. Kirkerne sporer da også en vis forandring.
”Ikke blot omverdenen, men også det israelske samfund er heldigvis på mange måder ved at vågne op,” siger Nora Carni.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad