Johannes Nørregaard Frandsen |
23. december 2011
Dansk Sprognævn har som vanligt ved et års afslutning offentliggjort en række ord, som enten er registreret første gang på skrift i 2011, eller som måske er ældre, men blevet almindelige i brug i år.
Disse nye ord er, som det bemærkes på Sprognævnets hjemmeside dsn.dk, især enten udtryk fra livsstilsområdet, politik eller ungdomskultur, der tilbyder nye betydninger i det sproglige netværk.
LÆS OGSÅ: Dette er nu dansk: "OMG, dystermule kører episk sædcellecykel"Lad os begynde i egotiden. Udtrykket synes at referere til den tid, en person bruger til egen fordybelse, egen udvikling, kort sagt til sig selv. Det er altså et ord, som udtrykker et behov, mange mennesker har i den moderne verdens vrimmel med kommunikation og sociale medier raden rundt, behov for at finde balance og ro i sig selv.
Det er et ord, der dækker et behov, og som synes at udtrykke en positiv søgen mod egentid. Ego er latin og betyder egentlig blot jeg.
Det er typisk anvendt om et menneskes forestilling om sig selv eller som et mere teknisk begreb fra Sigmund Freud, der beskrev den menneskelige psyke og bevidsthed og udpegede egoet som en del af personligheden.
Andre nye ord, som er hentet fra livsstilsmarkedet, er det engelsk klingende citysumer, der er en sammentrækning af to engelske ord, nemlig city for by og consumer for forbruger. Sprognævnets tolkning er en person, der elsker produkter, som er knyttet til bylivet. Ordet er lidt specielt, men kunne godt have en mulighed for at vokse i den danske sprogjungle, for vi lever i en tid, hvor byens puls, byens liv, byen som livsrum, synes at være det eneste saliggørende. Man ser citysumeren for sig, når hun eller han styrter rundt på Manhattan eller bare på Vimmelskaftet for at søge egotid midt i verdens larm.
For nogle år siden lancerede den amerikanske forsker Alvin Toffler et begreb om en prosumer, der skulle indkredse en særligt bevidst og livsstilsbevidst forbrugertype, der var en proaktiv forbruger, som med sin smag og stil var med til at bestemme trenden for et særligt kulturelt vareudbud. De engelske ord proactive og consumer blev altså til prosumer. Tofflers ord gik dog i sig selv igen, der var ikke behov for at tale om proaktive konsumenter.
Forbrug og dannelsen af livsstil står centralt i vores del af verden. Lige nu handler vi på livet løs, og juleriet rummer både egotid og citysumeri. Det er ikke bare julehøjtiden, der er kommercialiseret. Politik er også udsat for stadig større grad af markedsgørelse. Politikere skal sælge sig selv og deres budskaber. De skal ud over disken. Ellers gider vi dem ikke. Det får én og anden spindoktor og måske også en minister eller to til at sælge lidt rigeligt, ser det ud til, men måske er det den nye politiske virkelighed.
Endnu et nyt ord i den danske sprogflora er nettogenerationen.
Det henviser til mennesker, en generation, som kun handler politisk, når det kan betale sig. Det er jo sådan, butikskæden Netto med de skriggule poser og påstanden om de lave priser siger, vi skal gøre. Nemlig handle når og hvor det kan betale sig. Nettogenerationen er et godt begreb. Politik i en indkøbspose med solide håndtag.
sprog@k.dk