Det er et godt princip, at de der kan tage ansvar for sig selv gør det, men lige netop folkepensionen må aldrig gå hen og blive en almisse, der kun tildeles de fattigste borgere. Kristendemokraterne vil ikke vende tilbage til den tid, hvor man så ned på fattiglemmer. Det er derfor at vende tingene på hovedet, når Christian Kjær og andre med penge på kistebunden siger, at de gerne vil undvære pensionen. De, der har tjent mange penge, har også afleveret mange penge til den danske statskasse. Der er derfor ingen grund til misundelse over pensionen, uanset om den udbetales til fattige eller rige!
Samtidig giver folkepensionen et socialt sikkerhedsnet for de mange iværksættere, Danmark har så hårdt brug for. Selv i tilfælde af konkurs, er der grænser for det økonomiske uføre. Jeg har oplevet nære venner uforvarende gå ned med hele deres virksomhed, kort før pensionsalderen. Jeg må indrømme, at jeg da havde en rigtig god fornemmelse ved at betale min skat.
Hvad angår børnepengene, kan de måske udbetales på en mere hensigtsmæssig måde, men grundliggende skal vi huske på, at de blev indført som en kompensation for de mange grønne afgifter, der rammer netop børnefamilierne. Danmark har brug for flere unge – ikke færre. Det er muligt, der er mennesker, der ikke behøver børnechecken, men I så tilfælde er der ingen der forhindrer dem i at give deres overskud til Frelsens Hærs sociale arbejde. Det er lettere, end at staten bedriver endnu mere administration af denne ydelse.

Skal vi se på socialt uretfærdige ydelser og fradrag, så lad os starte med fradragsretten for børnebidraget. Det koster hvert år statskassen en milliard kroner. At bidraget kan trækkes fra i skat lægger op til socialt bedrageri og fratager mig mit ansvar som borger. Det er nemlig mig selv, der bærer ansvaret for at have sat børn i verden, og det er mig selv der er medansvarlig for en evt. skilsmisse. Hvorfor skal resten af befolkningen så betale halvdelen af mit bidrag til mine børn? Og hvorfor skal kommunerne spilde deres tid og ressourcer med dyneløfteri, for at afsløre proforma skilsmisser? Start med at tage fat her!

Stig Grenov
Medlem af Kristendemokraternes formandsskab

Et godt velfærdssamfund kendes på, hvordan det behandler samfundets svageste.
Ikke på at det opkræver mest muligt i skat, for at kunne uddele mest muligt til borgerne med den hensigt for politikerne at vinde kampen for at blive genvalgt.
Hvis 80% af skatteborgerne betaler til andre 80%, betaler 60% til sig selv i det absurde omfordelingscirkus.
Det er der for ikke et spørgsmål om de rigeste, men om hele det grundlæggende velfærdsprincip, som gennemsyre alle økonomiske forhold i vort samfund.

Storsindede tilsagn fra velhavende om at give afkald på at modtage børnepenge og folkepension, får ikke mig til at klappe i hænderne.

Det er jo de samme velhavere, der med næb og klør kæmper for at bevare deres skattemæssige privilegier. Fradrag er langt mere lukrative for den mest velhavende del af befolkningen end de tilskud, de modtager.

Folkepensionens grundbeløb og børnechecken er ikke noget, som man modtager, fordi man er fattig. Ingen skal være henvist til at ansøge eller stå med hatten i hånden foran en eller anden skranke for at få disse grundydelser. Det ville blive konsekvensen, hvis den blev reserveret til den fattigste del af befolkningen. Fattigdom er nemlig ikke altid noget, der kan læses ud af selvangivelsen.

Det kan derimod en række privilegier, som er forbeholdt dem, der har råd til at udnytte dem.

Lis skrev:
Derfor kommer der heller ikke herfra nogen opfordring til at hæve bundfradraget. Det kunne ellers fritage dem med de laveste indkomster for beskatning. Lavere skat på lave indkomster ville være ok; men det er en del af borgerpligten at betale skat, ligesom det er at betragte som en en borgerret at modtage grundlæggende ydelser.