Benjamin Krasnik |
27. december 2011
Julen er fraværende i moderne litteratur. Men i ældre værker fastholdes julens budskab, mener to litteraturkritikere
I december bombarderes vi med nye julesange og julefilm. Når det gælder fortællinger om fejringen af Jesu fødsel i moderne litteratur, er der længere mellem julesnapsene.
Men så er det jo et held, at forfattere før i tiden har nedfældet ord om den glade fest i den mørke tid. Og flere endda med stor succes. Det mener litteraturkritikerne ved Kristeligt Dagblad Doris Ottesen og Bo Hakon Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Selma Lagerlöffs julefortællinger giver altid stof til samtaleDoris Ottesen kommer i tanke om forfatterne Arthur Krasilnikoff, H.C. Andersen, Selma Lagerlöf og Marie Bregendahl, der skriver om julen på et tidspunkt, hvor kristendommen stod meget stærkere og centralt i juletiden, i flere tilfælde i et bondesamfund.
Marie Bregendahl skrev en lille bog, ”Når jul er nær” (1927) med nogle fortællinger om jul, der er gået lidt i glemmebogen, påpeger Ottesen.
Nogle er heller ikke så gode, men hun rammer helt rigtigt for eksempel i den, der hedder ”En juleaften”. Og så er der hendes hovedværk fra 1912, som handler om den nat, hendes mor døde.
”Det er en roman, men bygget over denne hændelse som 12-årig. Den beskriver en barndomsjul før og efter moderens død. Den giver også en fin beskrivelse af, hvad jul var, før det blev rent forbrug. Dengang for 100 år siden på landet var jul en stor højtid med forberedelser og en masse ting. Det handlede ikke om gaver, men om god mad og omsorg for mennesker og dyr,” siger Doris Ottesen.
Hvis hun selv skulle læse højt, ville hun vælge H.C. Andersens ”Grantræet” og Selma Lagerlöfs ”Legenden om juleroserne” og ”Fred på jorden”, der handler om praktisering af juleevangeliet og fred mellem mennesker og dyr.
Doris Ottesen nævner desuden ”Syvsoverne” fra ”Himmerlandshistorier”, der er ”en tindrende morsom fortælling om nytårsløjer på landet – også i gamle dage”. Og hun kan heller ikke lade være med at nævne Jørgen Falk Rønnes ”Præstens Julegilde”, som er en af de morsomste historier, hun overhovedet kan komme på. Den handler om en snestorm og en forlovelse, som den giver anledning til.
Bo Hakon Jørgensen siger, at jul og litteratur er et vanskeligt tema, især i dag, hvor folk er bange for at blive sentimentale.
”I nyere tid er julen en begivenhed, der bliver brugt til at lade hovedpersonen komme i kontakt med sin familie. I erindringslitteraturen er det ligeledes en begivenhed, der anvendes som et punkt til at huske barndommen, for eksempel til at skildre, hvordan vejret var dengang,” siger Bo Hakon Jørgensen.
Han foretrækker selv ”Peters jul” af Johan Krohn fra 1866, som han kalder uovertruffen, blandt andet fordi den er rimet og i erindringen har lyset med samt alt det, der er forbundet med jul. Af de ældre julefortællinger er også Johannes V. Jensens to myter om julen fra 1915 og 1932 værd at tage ned fra bogreolen i denne tid, mener Bo Hakon Jørgensen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad