Lis M. Frederiksen |
27. december 2011
Den forhøjede efterløns- og pensionsalder betyder, at arbejdsgiverne skal indrette arbejdspladserne, så der bliver plads til seniorerene
”Hvor gammel er du? Nå, men så skal du vel snart på efterløn.”
Det var i sommeren 2003. Min mand og jeg var netop kommet hjem til Danmark efter godt fem års berigende og udfordrende arbejdsår i USA. Jeg var lige blevet 60 år og mødet med den fastlåste opfattelse af dåbsattestens betydning var noget af en spand koldt vand. Der, hvor vi kom fra, hed det: ”Hvad kan du?” og ikke: ”hvor gammel er du?”.
LÆS OGSÅ: Så er den forringede efterløn en realitetSiden har tiderne og ikke mindst økonomien ændret sig overalt, også herhjemme. Der er flertal i Folketinget for en tilbagetrækningsreform, som betyder store forandringer. For den enkelte, ja. Men så sandelig også for arbejdsgiverne.
”Fjern den dåbsattest. Den har ingen betydning,” siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, som et nytårsønske. Måske er det mere præcist at sige, at det er et krav og en klar forventning, Bjarne Hastrup har til direktørerne, til personalecheferne og til arbejdsgiverorganisationerne.
Fra 2014 til 2017 bliver efterlønsalderen hævet med et halvt år hvert år, og efterlønnen kommer i højere grad til at afhænge af den enkeltes pensionsformue. Fra 2019 til 2022 bliver folkepensionsalderen hævet med et halvt år hvert år. I 2022 vil folkepensionsalderen være 67 år. Samtidig bliver der indført en seniorførtidspensionsordning for mennesker, der er slidt ned efter et langt arbejdsliv – men kun, hvis der er mindre end fem år til folkepensionsalderen.
Mange mennesker ville måske gerne blive nogle år længere på arbejdsmarkedet, hvis de blev spurgt. Vi sætter alle pris på at få at vide, at vi er værdsat på vores arbejdsplads. Derfor er det ifølge Bjarne Hastrup bydende nødvendigt, at arbejdsgiverne målrettet er opmærksomme på de ældre medarbejdere fra cirka 55 år og op. De skal have at vide, at de er ønskede, at der er behov for dem. Arbejdsgiverne skal gå til dem og direkte bede dem om at blive. ”Man kan typisk få folk til at blive et år mere eller to,” siger han.
Ældre Sagen har endnu en mærkesag i denne sammenhæng. Flere og flere bliver i disse år smidt ud af dagpengesystemet, når de er fyldt 65 år.
”Det er en grov aldersdiskrimination,” siger Bjarne Hastrup, der er direktør for en af landet mest magtfulde organisationer med knap 600.000 medlemmer. Den form for diskrimination er i strid med EU-lovgivningen, og Ældre Sagen har lagt sag an for at få ændret lovgivningen på dette område.
Jeg har her forsøgt at fortælle om nogle af hovedelementerne i de ændringer, som vil få kolossalt stor betydning for rigtig mange mennesker, som endnu ikke har nået den nuværende efterløns- og folkepensionsalder. Må vi herfra opfordre til klare, forståelige forklaringer til befolkningen fra myndighederne på alle platforme, som det hedder i moderne sprogbrug – også i papirudgave – når loven er vedtaget.
Normer ændrer sig. Mennesker ændrer sig. Alder er ikke, hvad det har været. Heldigvis. Mange af os er sundere, friskere og lever længere end generationerne før os. Vi i den ældre generation må også være parate til forandringer både på vores egne vegne og på børn og børnebørns. Et af mine nytårsønsker kunne være, at vi møder hinanden med: ”Hvad er du optaget af? Hvilke oplevelser har du haft for nylig?”.
Alt det med sygdom og gebrækkeligheder må komme i anden række, hvis det da ikke er meget alvorligt.
Lige nu skinner der en frostklar decembersol ind ad vinduerne. Der er meget at glæde sig over.
Rigtig godt nytår og mange tak til læserne for gode breve og respons i årets løb.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad