Al-Shabaab har taget ansvar for en række bombeattentater og er ansvarlige for likvideringen af internationale hjælpearbejdere. Gruppen kom i 2008 på den amerikanske liste over terrororganisationer
- STR/Scanpix Denmark
Britta Søndergaard |
27. december 2011
Den 55-årige lærer Ali Nuur fra Aarhus modtog trusler, da han forsøgte at rejse diskussionen om unge dansk-somaliere, der sympatiserer med al-Shabaab-gruppen. I dag mener han, at der er en voksende erkendelse af problemet blandt herboende somaliere
”Nej tak. Jeg har ikke lyst til at tale med pressen. Det kan skade mit arbejde.”
Sådan lyder svaret fra en klubleder i Københavnsområdet, der har taget initiativ til en sportsklub og en hjemmeside, der skal holde unge med somaliske rødder væk fra bandekriminalitet og ekstreme politiske grupper. Og klublederen er ikke alene. Traditionelt er der i det somaliske miljø berøringsangst for at tale om radikalisering og kriminalitet blandt unge.
LÆS OGSÅ: Foreninger hjælper unge væk fra ekstremismeI den sammenhæng er den 55-årige lærer og tidligere byrådsmedlem for Venstre i Aarhus Kommune Ali Nuur en undtagelse.
Det er en kendt sag, at den somaliske gruppe al-Shabaab forsøger at rekruttere støtter blandt unge i Vesten. Og de seneste to år har Ali Nuur forsøgt at rejse debatten om, hvordan det somaliske samfund i Danmark kan forebygge, at unge somaliere fatter interesse for den ekstreme gruppe med forbindelse til al-Qaeda.
Der bor 20.000 somaliere i Danmark, og somalierne hører traditionelt til de grupper, der har sværest ved at blive integreret i det danske samfund. En ny opgørelse fra Social- og Integrationsministeriet viser, at mens 6 ud af 10 tyrkere er i arbejde, så gælder det kun 3 ud af 10 somaliere.
To dansk-somaliere menes at stå bag selvmordsbomber i Mogadishu i december 2009 og september 2010. Og det var også en somalier, der blev idømt ni års fængsel for at forsøge at hugge Muhammed-tegneren Kurt Westergaard med en økse. En rapport om somaliere i Danmark fra 2010 anslår, at mellem 200 og 400 herboende somaliere støtter eller sympatiserer med al-Shabaab.
”Al-Shabaab opererer på internettet, og vi ved, at de forsøger at hverve unge i Vesten og også i Danmark. Vi har brug for en diskussion af, hvordan vi forhindrer unge fra det somaliske miljø i at slutte sig til gruppen,” siger Ali Nuur.
Derfor var han sidste år medarrangør af en konference, der tog hul på debatten om ekstremisme i det somaliske miljø. Det havde voldsomme konsekvenser. Ali Nuur fortæller selv, at han ved et møde direkte blev truet med, at han ville få samme behandling som den somaliskfødte forfatter Ayaan Hirsi Ali, der må leve under konstant beskyttelse, fordi hun er kritisk over for islam. I månederne op til konferencen følte hans familie sig så presset, at Ali Nuur og hans danske kone, Marianne Nuur, nøje aftalte hans færden, når han skulle mødes med andre somaliere.
Men i dag er situationen normaliseret. Det fortæller Ali Nuur, da vi mødes i det højloftede klasselokale på Læssøesgades Skole i Aarhus, hvor han underviser.
”Jeg fornemmer større åbenhed over for problemerne om terrorbekæmpelse i dag. Aarhus Kommune har lavet en stor indsats og kontaktet somaliske klubber, og selvom der selvfølgelig stadig er nogle, som ikke vil snakke om radikalisering, så synes jeg, at somaliske forældre er blevet mere opmærksomme på deres børn, og hvem de omgås,” siger Ali Nuur.
Ali Nuur mener, at radikaliseringen af unge somaliere hænger sammen med den høje arbejdsløshed og den generelle følelse af at være uden for det danske samfund.
Samtidig er det somaliske samfund i Danmark præget af stærk social kontrol, der betyder, at familierne ikke taler åbent med udenforstående om sociale problemer.
”Der er jo familier i europæiske lande og i Danmark, der savner en søn eller en nevø, der er rejst til Somalia. Mange af dem vægrer sig ved at tale med myndighederne. Enten fordi de er bange for at blive anklaget for meddelagtighed eller på grund af et stort internt pres i miljøet,” siger Ali Nuur, der fortæller, at unge somaliere bliver tiltrukket af al-Shabaabs materiale på internettet.
Forsker Søren Hove fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bekræfter, at al-Shabaab er en af de terrorgrupper, der er meget dygtige til at målrette deres propaganda mod unge i Vesten. Det skønnes, at omkring 300 frivillige fra udlandet kæmper for al-Shabaab. Men Søren Hove understreger, at det er umuligt at sige, hvor mange somaliere med dansk baggrund, der er blevet hvervet af bevægelsen.
”De benytter særlige hjemmesider, hvor somaliere fra for eksempel Storbritannien og USA optræder i propagandaen. Deres hovedbudskab er: ”Lad være med at opholde jer i de hedenske lande.” Men vi ved ikke, i hvilket omfang de rekrutterer i Danmark,” siger Søren Hove.
Han understreger samtidig, at det næsten altid er personlige kontakter, der gør, at unge hverves til kamp i Somalia.
”Ud fra det mønster, vi har set blandt terrorgrupper i andre lande, så er det meget sjældent, at unge rekrutteres via internettet alene. Men det virtuelle fællesskab på internettet har en forstærkende effekt,” siger Søren Hove.
Tilbage i klasselokalet på Læssøegades Skole er Ali Nuur ikke i tvivl om, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at få unge somaliere og deres familier til at tage afstand fra yderligtgående grupper.
”Når unge somaliere vender sig mod ekstreme grupper, skyldes det ofte, at de er faldet dårligt til i det danske samfund. Derfor handler kampen mod radikalisering om, at de skal integreres og have et arbejde. Der er stadig somaliere, som isolerer sig fuldstændigt fra danskere, og lever i en verden, der er mere orienteret mod, hvad der foregår i Mogadishu end i Aarhus eller København, men heldigvis er der også stadig flere somaliere, der erkender, at det er vigtigt at være en del af det danske samfund.” siger Ali Nuur
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad