Julelys i øjnene

NÅR DET NU times undertegnende at anmelde radio og tv til Danmarks allerkristeligste dagblad i hjertet af juletiden, forekommer det også passende at vie årets sidste anmeldelser alene til juleprogrammer.

Julen er traditionel, kommerciel og spirituel, julen er alt for meget og dog ganske uundværlig. Julen er konfekt, men julen er også rugbrød til sjælen. Jul gør både højtidskritisk som højtidshøj. Julepakken er stor og indeholder meget, og det bliver der ikke så lidt radio og tv ud af.

LÆS OGSÅ: Jesus er den næstmest populære i USA

På DR 2 kunne sidste tirsdag aften ses et dokumentarprogram om en julestjerne af rang, nemlig julemanden eller Santa Claus, som han hedder i den engelsktalende verden. Ikke at det var lykkedes at finde den ægte vare og for eksempel høre, hvordan julemanden som nordpolsresiderende forholder sig til den globale opvarmning.

Nej, udsendelsen handlede om, hvordan man kommer til at spille julemand. En amerikansk ungkarl beslutter sig, ansporet af sin afdøde fars eksempel, for at gå i lære som julemand. Vi fulgte processen fra afblegning af skægpragten via indkøb af julemandsdragt til studier på en julemandsskole, hvor den afsluttende eksamen blandt andet involverede skødebørn med vanskelige spørgsmål.

Hvad skal julemanden sige, når poderne åbner deres hjerter og ikke bare beder om nyt legetøj, men om et job til far eller om hjælp mod sygdom og alkoholmisbrug i familien? ”Vedgå gerne, at I ikke er almægtige,” rådede den kvindelige leder på julemandsskolen. Ikke noget ringe råd, og de julemandsstuderende fik også indskærpet, at deres løfter ikke måtte kunne efterprøves. Børnene skulle helst jo blive i julemandstroen. Havde den siddende regering lært sig den kunst, så meningsmålingerne måske anderledes ud.