TEOLOGISK argumentation tynger dog ikke provstens eget indlæg. Det nærmeste, vi kommer, er hans opremsninger af, at de tidligere ritualer har brugt bibeltekster, der taler om, at kvinden i ægteskabet er mandens medhjælp og endda hans underordnede. På denne baggrund konkluderer provsten, at kirken til forskellige tider har ment forskelligt om, hvad et ægteskab er.

Har Vejlgaard overvejet, at de valgte bibeltekster både i tidligere og nuværende ritualer ikke udtrykker en forskellig opfattelse af, hvad et ægteskab er, men snarere hvordan et ægteskab skal være? Der er til alle tider tale om den frivillige, i hvert fald tilsigtet livslange og familiestiftende sammenknytning af én mand og én kvinde. Men hvordan ægtefællerne skulle forvalte dette ægteskab, det har kirken rigtignok ønsket at give forskellige råd med på vejen om.

Provst Vejlgaards råd til de par af forskelligt eller samme køn, der kommer til at stå for alteret, synes at være: Tag det ikke så tungt! I dag går folk ud og ind af ægteskabet, og det er der intet problem i – heller ikke for kirken.

Det er med andre ord en noget afdanket ordning, provsten og hans ligesindede vil give de homoseksuelle par adgang til. Er det ikke lidt sølle – også for de homoseksuelle?

Nej, Helsingør-bispen (og jeg med hende) mener, at det er en anderledes alvorlig sag, når hun fastholder, at ægteskabet er mellem mand og kvinde. Det drejer sig om foreningen af de modsætninger, der er forudsætningen for, at vi overhovedet har et menneskeligt samfund tværs gennem historien.

Ægteskabet er en ordning, der netop skaber en orden for denne forening, der ellers er truet af syndige menneskers lemfældige omgang med hinanden. Har vi med tiden mistet fornemmelsen for alvoren i denne ordning, bør kirken da netop være stedet, hvor vi mindes om, at ægteskabet faktisk er for alvor.

Karsten B. Farup,

sognepræst i Helsingør Stift,

Grækenlandsvej 39,

København S