Domprovstens kamp for socialt udsatte

”Det er altid en glæde at komme ned på cafeen for at tale med dem, der kommer der. Det er noget, jeg altid ser frem til,” siger Kim Eriksen og peger på de cafeer, som KFUM’s Sociale Arbejder driver, som et eksempel på et vellykket stykke socialt arbejde.

”På cafeerne har jeg set mennesker vokse. Jeg har set dem komme første gang for bare at sidde i hjørnet for så senere at blive frivillige på stedet. På den måde får de et netværk, og det er fantastisk at se, hvordan mennesker kan udvikle sig,” siger han.

Kim Eriksen er lige så venlig, som han kan formulere sig skarpt. Han er således forbavset over den hårde nedskæringspolitik, der rammer landets døgninstitutioner.

”Det er noget svineri, at der ikke er råd til at hjælpe dem, der har behov for hjælp. For sandheden er, at der er alt for mange, der har en hård tilværelse,” siger han.

Kim Eriksen bruger meget af sin fritid på sin sejlbåd. I sæsonen ligger den for anker i havnen i Haderslev, og er vejret til det, sejler han hellere end gerne ud ad fjorden for at ende turen i Lillebælt. Hvis han finder tid til det i kalenderen, sætter han sig også gerne op på sin racercykel og kører igennem det sønderjyske landskab, som han holder så meget af.

Han er gift med tidligere sygeplejerske Lene Emmerich-Eriksen. Sammen har de to voksne børn og oplevede for to år siden den glæde at blive bedsteforældre for første gang. Med den titel begynder man normalt at skue frem mod arbejdslivets ophør, og selvom Kim Eriksen har masser af gode år i sig endnu, er han ingen undtagelse. Han agter ikke at prøve kræfter med en passiv alderdom. Tværtimod vil han engagere sig i KFUM’s Sociale Arbejde.

”KFUM’s Sociale Arbejde er et fantastisk sted med dygtige medarbejdere. Selvom jeg nu går af som formand, vil jeg stadig være en del af organisationen, og når jeg en dag stopper med at arbejde, kan jeg sagtens se mig som frivillig,” siger Kim Eriksen.