Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden

1 / 3

Krarup-familien har igennem tre generationer været tæt forbundet med Tidehvervs historie. Fra 1974 til 1984 var sognepræst Vilhelm Krarup redaktør af Tidehvervs blad. Hans søn, Søren Krarup, tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, ses her på bevægelsens sommermøde i Ry 2002 sammen med sin datter Katrine Winkel Holm, der er en fremtrædende samfundsdebattør. –

- Palle Hedemann/Scanpix.

Emneord for denne artikel

homoseksuelle | alliance | kirkehistorie | højrefløj | Tidehverv | fjender
flexblock
15 debatindlæg Hold mig opdateret

Vielse af homoseksuelle i kirken har skabt en usædvanlig alliance mellem Tidehverv og kirkens højrefløj

”Gud er stor, jeg er en synder, og du er en idiot.”

Sådan lyder den kække udgave af et bud på Tidehvervs teologi. En bevægelse, der siden 1926 har debatteret råt for usødet og stået for udtalelser som ”jeg stoler ikke på en mand, der ikke drikker” og lignende punchlines.

I dag er Tidehvervs teologiske førhen så store indflydelse på dansk teologi begrænset, men den er med Krarup-fløjen i spidsen også blevet en nationalkonservativ og mere politisk bevægelse end oprindeligt.

LÆS OGSÅ: Evangeliet bringer de udstødte i centrum

Annonce
Opgøret med missionen i 1920’erne var et opgør med den bogstavelige bibellæsning, med tanken om, at gode gerninger vil sikre egen frelse og med, at næsten var alle mennesker verden over.

Men modstanden mod vielse af homoseksuelle i kirken har bragt gamle modstandere sammen.

I dag kan man høre ordene ”Guds skaberordning” om ægteskabet fra Krarup-døtrene Katrine Winkel Holm og Agnete Raahauge næsten lige så ofte som fra Indre Missions formand, Hans Ole Bækgaard, og Luthersk Mission.

”Dele af Tidehverv bevæger sig mod et fundamentalistisk skriftsyn, og jeg synes, at de i denne sag forsømmer fortolkning af Bibelen,” siger forfatter og præst Sørine Gotfredsen, hvis teologi også er præget af Tidehverv.

Hun mener, at tilnærmelsen til højrefløjen blandt andet kommer af, at Tidehverv og højrefløjen deler modstanden mod moderniteten og de store forandringer i samfundet, den bringer med sig.

”Deres sværgen til skaberordningen og den meget håndfaste brug af Skriften kommer til at præge teologien, fordi de nedprioriterer hele kristendommens overbygning i Det Nye Testamente, hvis vigtigste del er det radikale kærlighedsbud,” siger hun.

Sørine Gotfredsen mener, at der er sket et markant skred i Tidehverv, der har ført i hvert fald dele af bevægelsen til en næsten ”afgudsdyrkende, skriftnær tolkning af reformatoren Martin Luther”.

Lektor og teolog Peter Lodberg er på samme bane.

”Jeg har også konstateret forbrødringen mellem kirkens højre- og venstrefløj. Og jeg tolker det sådan, at fløjene deler et fælles syn på moderniteten som en forfaldshistorie. Og de deler også en fælles interesse i ’den sande klassiske lutherske teologi’,” siger han.

Samarbejdet – i hvert fald i argumentationen – kommer ifølge Peter Lodberg ikke til at betyde det store i forhold til vielse af homoseksuelle.

”Jeg tror ikke, at de får held til at stoppe udviklingen hen mod vielse af homoseksuelle i kirken. Hovedparten af befolkningen er for kirkelige vielser af homoseksuelle, og så står både den kirkelige venstre- og højrefløj tilbage som yderfløjene.”

Torben Bramming, sognepræst i Seem og Ribe Domkirke, der for år tilbage var tilknyttet Tidehverv og har skrevet en bog om bevægelsens historie, kan også få øje på forbrødringen.

Han mener, at den begyndte i 1980’erne i striden mellem Krarup- og Lauridsen-fløjen, som – meget kort og unuanceret – handlede om, hvorvidt kristendom havde noget at sige om samfundet, eller om kristendom alene var en sag mellem den enkelte og Gud. Lauridsen-fløjen stod for sidstnævnte argument.

”Derfor er det forpligtetheden på samfundet, der er gået videre i Tidehverv: danskhed, nationen og familien. Her deler Tidehverv og højrefløjen tanken om, at kristendommen også er kritik af samfundsordenen, og når Tidehverv ligefrem begynder at tale om skaberordninger, som blandt andet er en del af kirkefaderen Augustins teologi, så er fløjene rykket tæt på hinanden,” siger han.

Ledende tidehvervsfolk har tidligere talt om ægteskabet som en samvittighedssag og ligeså med skilsmisse, men sådan er det ikke mere.

Christian Langballe, nyvalgt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, taler ikke om skabelsesordning.

”Den erfaring, mennesket gør, er, at mand møder kvinde, og de får børn. Det er helt elementært den skabte virkelighed. Selvfølgelig kan to homofile elske hinanden, men det er ikke et ægteskab, fordi det ikke er familiestiftende.”

”Derfor mener jeg også, at kirkeministeren botaniserer halvtotalitært i sproget, fordi han vil have ting til at være noget andet, end de er,” siger han.

Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Mission, erkender, at højrefløjen og Tidehverv ikke ”plejer at være gamle kærester”.

”Men der er den lighed mellem Luthersk Mission og Tidehverv, at vi prøver at være åbenbaringsteologer, og at kristendom er noget, vi har fået givet. Det er ikke selvkonstrueret. Jeg opfatter nogle af tidehvervsfolkenes argumentation som mere kulturkonservativ end vores bibelorienterede, men jeg medgiver, at Tidehverv i denne sammenhæng undertiden bruger ord, som vi også kunne have sagt, for eksempel, at dette er mod Guds ord,” siger han.

Jesper Bacher, der er præst i fire landsogne på Lolland og skribent i bladet Tidehverv, mener ikke, at man kan tale om en forbrødning, men derimod om at tage kirkens grundlag alvorligt.

Der er ikke tale om, at Tidehverv taler højrefløjens teologiske sprog, men om, at både tidehvervsfolk og missionsfolk – forskelle til trods – taler bibelsk og luthersk i spørgsmålet om homovielser:

”Tidehverv er i bevægelse, fordi kritikken skal rettes mod de aktuelle afguder, og jeg glæder mig over, at arven fra den store tidehvervske bibelteolog Johannes Horstmann står stærkt hos mange af de yngre tidehvervsfolk. Men det var et helt berettiget opgør i 1926 mod en navlepillende vækkelseskristendom, hvor omvendelsesoplevelsen kom til at skygge for Kristus. Indre Mission fik kritik, men det kan jo også ses som broderlig hjælp. Også apostlen Paulus gik i rette med sin apostelkollega Peter, da denne ’ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed’,” siger Jesper Bacher.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Om sognehuset.

Arne Rud, publiceret d.27/12 09:54 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Et sognehus har en avisstue og et foreningsbibliotek, hvor pensionister kan købe en kop kaffe. Præstegårdshaven er en skolebotanisk have, li´som en klosterhave, med et drivhus og en tegnestue, hvor børnene i søndagsskolen tegner blade på venstre side i et herbarium og skriver en formskrift på højre side, li´som en lærer bruger en tavle.

Søspejdere er de bedste lærere, som sygeplejersker har nonner og KFUK´er ingen liggesår, se "Jensine af Haderslev", Aggersborg og Lemvig.
Del Link

Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden

Stefan K. Søndergaard, publiceret d.27/12 18:33 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Det er rigtig, at tidehvervsfolk og missionsfolk er meget enige i modstanden mod vielse af homoseksuelle.

Det er dog forkert at marginalisere modstanden ved kun at tilskrive den disse grupper. 25% af alle præster er direkte imod vielse af homoseksuelle, og en tredjedel af alle præster går ikke ind for det. Dvs. at formodentlig kun halvdelen af modstanderne tilhører de nævnte to grupper.

Men også andre præster kan tænke og har en sådan forståelse af historien, traditionen, bekendelsen og skriften i forhold til homoseksualitet, at de ikke kan gå ind for noget ritual.
Del Link

Om folkestyre.

Arne Rud, publiceret d.27/12 20:20 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Der er mere demokrati i menighedsråd end i Det radikale Venstre.
Del Link

Sv. Om folkestyre.

Peer Aagaard, publiceret d.28/12 06:07 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Arne Rud skrev:
Der er mere demokrati i menighedsråd end i Det radikale Venstre.


Vrøvl, Rud. Du blander tingene sammen. Du mener: der er mere had mod homoseksuelle i folkekirken end i den brede befolkning.

Faktisk er det hverken dårligt oplyste indvandrerunge eller tåbelige macho-bøller fra Brøndby som truer os homoseksuelle på vores ve og vel. Det er den såkaldt rummelige Folkekirke. Måtte eftertiden dømme dem hårdt, disse mørkemænd.
Del Link

Statsstøttet homofobi

Peer Aagaard, publiceret d.28/12 06:23 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Disse hadske personager leverer et blændende argument for den øjeblikkelige adskillelse af stat og kirke. En Folkekirke er ikke længere nogen folkets kirke i det øjeblik store dele af den går ud og bekæmper en hel befolkningsgruppe, og da slet ikke når det sker for deres egne penge.

Krarup & Co bedriver statsstøttet homofobi. De fortjener ingens opbakning. En skamstøtte var mere på sin plads.
Del Link

Om ytringsfrihed.

Arne Rud, publiceret d.28/12 06:53 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Der har været 4.800 fagblade uden medlemsdebat her til lands, men Det radikale Venstre er hverken et specialforbund eller en kommuneforening.

Husmænd, lærere, håndværksmestre og akademikere tilsluttede sig Det radikale Vensres frisind i 1905: "Aandslivet Frihed anerkendes paa ethvert Omraade", men uden ytringsfrihed ingen kirker, ingen forsamlingshuse, sparekasser, højskoler, brugsforeninger, andelsmejerier, friskoler, menighedsråd og heller ingen fri presse.
Del Link

Sv. Om folkestyre.

Arne Rud, publiceret d.28/12 07:01 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
@Peer Aagaard. - Fjerner man korset i Dannebrog, så hører man et rødt tørklæde smælde.
Del Link

Venner, ser på Danmarks kort.

Arne Rud, publiceret d.29/12 10:04 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Venner, kort set og sagt: Flyt Landbohøjskolen til Viborg som Lærerhøjskole for landbrugslærere i U-landshjælp fra Folk til Folk, flyt Dalgas til Nakskov og Peter Sabroe til Bramming. Et stift har en skovhøjskole, et skoleskib, en gymnastikhøjskole, en landsdelsscene og en kolonihavehøjskole.

I Ribe Stift ligger Lærerhøjskolen bedst i Bramming med egen skoleradio og eget skoletv med morgensang, kor og orkestre fra scener i vestjyske skoler og med opsøgende kurser for fagudvalg ved naboskoler.
Del Link

Om grønhøj i nord.

Arne Rud, publiceret d.03/01 06:54 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Som stjerner på himlen lå høje spredt ud over landskabet her til lands: På en grønhøj i Dronninglund så jeg mellem to tvillingehøje en gravhøj i horisonten, man målte sletten op fra sine egne høje i jagt, landbrug og fiskeri og begravede en landmåler med viv i det høje, hvor han i et vi havde sagt o´min og hun o´din.

Go´ ny år.
Del Link

Om hjemmeundervisning.

Arne Rud, publiceret d.03/01 08:54 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden
Tintin er kongevejen for børn, der gerne vil lære at læse, tegneserien har enkle og klare billeder for fantasien med en kort og klar formskrift.

Jeg anbefaler gerne forældre to gamle skoletavler over hinanden i køkken, alrum eller carport, den nederste er til børnene, den øverste til forældre. Det som forældre tegner og skriver foroven, det efterligner børnene på tavlen nedenunder, det hedder at overvise, men man underviser ved at tegne i sandet og ved knobbinding og strikning.

Tegn på venstre side af tavlen, hvad man ser og skriv en lille historie eller et eventyr derom på højre side, gerne tegnet med formskrift. Er man kejthåndet er det omvendt, spørg Kresten Kold.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​