Karitte Lind Bejer skriver fra Tanzania skriver fra Tanzania |
27. december 2011
Da livet i den tanzaniske by Arusha var sværest, sov Geniva Minja på store papstykker bredt ud på et lergulv og levede mest af vand og brød. Nu sover hun i en stor himmelseng og spiser, hvad hun har lyst til
Geniva Minja syr. Og designer. Alt fra store farvestrålende quiltede sengetæpper og tasker til de posede bukser, der netop nu er højeste mode i Europa. Sine design afsætter hun til eksklusive forretninger i den tanzaniske by Arusha. Her bliver de købt af de mange turister, der hvert år passerer gennem byen, hvor Geniva Minja også selv bor.
LÆS OGSÅ: Jeg hørte om et lettere liv i Dar es SalamNår den 29-årige kvinde ikke designer og syr, arbejder hun som manager i en chik italiensk iscafé. Når hun ikke er der, arbejder hun som fotomodel. Modsat mange andre kvinder på hendes alder bor hun alene i et lejet treværelseshus og gør, hvad der passer hende. Men vejen til den uafhængige tilværelse, hun lever i dag, har været lang og snørklet, og Geniva Minja får for en kort bemærkning et mørkt udtryk i ansigtet, når hun taler om sin barn- og ungdom.
”Jeg er vokset op hos min mormor i landsbyen Marangu. Min mor har seks børn, og fordi min far aldrig var hjemme og sjældent gav min mor penge til familien, blev min mor nødt til at sætte mig og min ældre bror i pleje hos sin egen mor, min mormor. Hun havde ikke råd til at beholde os alle hos sig”.
Geniva Minja voksede op på en cocktail af husarbejde, landbrug, skolegang og ikke særligt meget glæde, fortæller hun.
Mormoderen var gammel og skrøbelig, og da hun blev rigtigt syg, overtog Geniva Minja i en alder af 14 år hele ansvaret for husholdningen og afgrøderne på marken. Samtidig skulle hun passe sin skole. Og tjene penge. For at hive dem i land begyndte hun at koge manda-zier og solgte de populære små morgenmadsbrød fra en stor plasticspand ved landevejen. Arbejdet og plejen af mormoderen gik hårdt ud over både skolegangen og humøret, og karaktererne, der ellers havde været gode, raslede nedad.
”Jeg begyndte at være meget væk fra skolen og bestod ikke den afsluttende eksamen. Det eneste, jeg ønskede, var at komme væk fra mit liv i landsbyen. Selvom jeg vidste, at det ville gå ud over min mormor, at jeg ikke var der til at tage mig af hende, følte jeg, at jeg ikke havde noget valg. Hvis jeg blev i landsbyen, ville jeg blive gift ung og aldrig komme ud af stedet,” siger hun.
Som 19-årig lykkedes det, hun omtaler som ”en flugt”. Med sin svagelige mormors velsignelse flyttede den unge pige ind hos sin ældre søster, der allerede boede i Arusha og arbejdede som tjener i en natklub.
Hun og søsteren kom imidlertid ikke godt ud af det med hinanden, og da det endelig lykkedes Geniva Minja at finde et job som ekspedient i en elektronikforretning, flyttede hun. Hun tjente, hvad der svarer til 145 kroner om måneden, og indkomsten dikterede, at hun boede i et lille lejet lerhus uden møbler. I tre år sov hun på papstykker på gulvet og levede meget af tiden af vand og brød.
”Jeg havde altid syet i hånden, og jeg begyndte at hænge meget ud hos en veninde, der havde en lille syforretning. Hun vidste det ikke, men når vi snakkede, iagttog jeg, hvordan hun betjente symaskinen og syede tøjet til kunderne for at lære det. Samtidig var jeg blevet venner med en dansk kvinde, der arbejdede for en hjælpeorganisation i byen, og hun forærede mig en brugt symaskine til min 23-års-fødselsdag. Jeg brugte al min fritid på at øve mig på at sy på den,” siger hun.
Ret hurtigt fik Geniva Minja taget på maskinen, og da naboerne opdagede det, begyndte de at give hende små ordrer på nederdele og kjoler, de ville have syet. Og de var glade for tøjet.
”Selvom jeg altid har haft idéer til, hvad man kunne sy, var jeg faktisk selv overrasket over at opdage, at jeg var så god til at sy.”
Gennembrudsordren, der fik Geniva Minja til at starte som fuldtidssyerske, kom, da et safariselskab gav hende en kæmpe ordre. Orden fik hun, fordi hun kendte en af de ansatte. Firmaet skulle have syet alt interiøret til en teltlejr i bushen samt 60 uniformer til de ansatte. Fra da af arbejdede hun udelukkende for safariselskabet i tre år, og hendes indkomst blev næsten tidoblet. Sideløbende læser hun videre, og hendes plan er at blive optaget på et universitet. Enten her i Tanzania eller i Italien, hvor hendes italienske kæreste bor.
I den udvikling har Arusha været en uundværlig medspiller, mener Geniva Minja.
”Du kan udrette meget i den her by. Hvis du handler klogt,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad