Avis-lederne i Danmark handlede ikke om jul den 24. december
- Kåre Viemose
Bente Clausen |
27. december 2011
De landsdækkende avisers lederskribenter gik stort set uden om julen i emnevalget til juleaviserne
Det er ikke længere en nyhed blandt de landsdækkende avisers lederskribenter, at ”Et barn er født i Betlehem”. Men det er ikke den eneste grund til, at danske aviser ikke beskæftiger sig med julens kristne budskab i lederne omkring jul, mener flere iagttagere.
I år var Berlingske, udover Kristeligt Dagblad, den eneste avis, der nævnte kristendom, men avisens leder handlede ikke om jul, men om det personlige og dermed den etiske dimension i at modtage – her sociale ydelser. Det har vi ifølge lederskribenten hverken økonomisk eller menneskeligt råd til at se bort fra.
LÆS OGSÅ: "Julens budskab giver fred og mening i livet"Dagbladet Information skrev om statsløse palæstinensere, Ekstra Bladet om forsvaret, Morgenavisen Jyllands-Posten om kulturforfaldet i den sociale omgang med hinanden, mens Politikens leder handledebåde om, at det var godt, at skoler selv må bestemme, om der skal synges salmer og om det danske forsvar.
”Jeg synes, der er to muligheder her,” siger Niels Jørgen Cappelørn, dr.theol og leder af Søren Kierkegaard Forskningscenter.
”Enten er avisernes lederskribenter ude af trit med den brede befolkning, som går i kirke juleaften, fordi de har den kristne juletradition.”
”Eller også er lederskribenterne helt i overensstemmelse med befolkningen om, at jul ikke skal stå i aviserne. Det er kirken, der skaber julestemningen, det gør aviserne ikke. Derfor er det helt i orden, at der ikke skrives om det på lederplads,” siger Niels Jørgen Cappel-ørn, der mest hælder til den sidste tolkning.
”Jeg ser den udvikling som et led i, at sekulariseringen er slået igennem, og at kristendommen ikke har nogen rolle at spille i det offentlige rum – heller ikke i avisledere ved de kristne højtider,” siger han.
Sognepræst i Skjern Sogn, Claus Thomas Nielsen, tolker de ”manglende” jule-ledere på samme måde.
”Det har været undervejs i nogle år, og det handler om mindre og mindre almen dannelse i befolkningen – og blandt yngre journalister og redaktører. Der er en generel tendens mod, at aviserne skylder at være lidt afvisende over for kristendommen,” siger han.
Claus Thomas Nielsen er ikke overrasket over udviklingen.
”Som jeg ser det, så er kirken mere og mere på tålt ophold i samfundet. Blandt andet skal flere og flere skoler distancere sig aktivt fra kirken. Det er nye toner, blandt andet i tolerancens og adskillelsens navn,” siger han og nævner en kommunal skole i Skjern, hvor der ikke længere må læses fadervor.
Et kig i Kristeligt Dagblads arkiv viser, at de landsdækkende aviser ignorerer de kristne højtider, medmindre der er helt oplagte, sideløbende politiske og sociale tendenser i gang, der gør det oplagt at skrive højtidsledere.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad