Søren Holst skrev: Du har OGSÅ fuldstændig ret i, at vi ikke véd, hvornår Jesus blev født.
Tjah. Tjoh. Næh, men åbenbart har det været vigtig at kanonicere det som en dogmatisk sandhed på et tidspunkt. Uagtet at det må siges, at hvad der end måtte have været af troværdige kilder til at bestemme denne datering, må disse siden være gået tabt.
Det var (som der fremgår på din blog) ca. i år 525, at man regnede sig frem til, at man efterhånden var nået til det herrens år 525. Først væsentligt senere, ca. år 800, begyndte noget at regne med udgangspunkt deri.
Til gengæld må det dogmatiske klarsyn have sat kraftigt ind. Ifølge den Julianske kalender i AD 1, regnedes årets første dag for at være hvad der iflg. den nuværende gregorianske kalender er den 25. marts. Den nye tidsberegning tager udgangspunkt deri. Det kan jo ikke være anderledes, end at undfangelsen af hovedpersonen skete på årets første dag. Fødslen skete planmæssigt, 9 måneder senere, den 25. december.
Nu er der det, med den Julianske kalender, at den forrykker sig med året. Siden blev den Gregorianske kalender indført, med tilbagevirkende kraft, således at de to kalendre stemmer overens for år 1 AD. De der stadig følger den Julianske kalender (f.eks. egyptiske koptere) fejrer Jesu fødselsdag på den 25. december iflg. denne. Denne dag er iflg. den Gregorianske kalender pt. den 7. januar. De to kalendre forrykker sig med 1 dag pr. ca. 133 år.
Årets cyklus har ofte et tidspunkt, hvor ét år ophører og et nyt begynder. Det punkt er ofte forårsjævndøgn, der typisk forekommer den 21. marts iflg. den Gregorianske kalender (på den nordlige halvcirkel). På mange måder et logisk valg. Alt spirer eller skal til det, og i bogstaveligste forstand begynder en ny cyklus. Det er også tidspunkt, hvor lyset vinder over mørket, hvor dagen vinder over natten, og andet.
At have årets begyndelse i marts var logisk, da den Julianske kalender var i brug. Marts var årets første måned. Den syvende måned var passende betegnet den syvende, nemlig september (sept=syv). Ottende, niende og tiende måned var tilsvarende betegnet oktober, november og december. Januar (Janus) var den 11. og Februar den 12., hvilket også forklarer at det netop er februar (årets sidste måned) der forlænges med en dag.
Siden fandt nogen på at flytte de to sidste måneder hen som de første to, og dermed lade året slutte efter den nye 12. måned, december. En forvirrende manøvre -- hvilket formodentligt også præcis var hensigten med denne.
Nu er der selvfølgelig den hurdle, at iflg. den Julianske kalender, var årets første dag i år 1 AD det vi vil betegne den 25. marts. Rimeligvis må man formode, at udgangspunktet for den Julianske kalender oprindeligt har været netop forårsjævndøgnet. Det Julianske kalenders var således allerede forskubbet med 4 (evt. 5) dage i år 1 AD. En rimelig antagelse må være, at den Julianske kalender har været "kalibreret" ifht. et begyndelsestidspunkt, der befinder sig et sted omkring ca. 530-595 BC.
Hvilket stemmer fortrinligt med den tidsregning der blev indført under Cyrus den Store, om som stadig er i anvendelse. Ifølge denne er året 2570. Det kommende nytår blive en dag tidligere iflg. den gregorianske kalender i år (pga. skudår 2012 AD), nemlig den 20. marts 2012.
Da kan man godt finde nissehuerne og julemandsdragten frem igen. Det er traditionel mundering til denne nytårsfest.
I bl.a. Egypten skal nissehuerne i brug allerede på lørdag. Kopterne følger stadig den koptiske kalender, der svarer til den julianske, også når vi andre mener det er 7. januar, er de langt om længe nået frem til den 25. december.