Medierne er mere en velkomne til at benytte sig af "før Kristus" og "efter Kristus" da offentligheden i Danmark er af Kristen overbevisning.

At Søren Holst benytter sig af et argument som bygger på et ords oprindelse synes dog at være mere farvet af hans personlige tro end af hans akademiske titel. Ordet "sgu" var oprindeligt en sammentrækning af sætningen "så hjælpe mig Gud", det er imidlertid ikke hvad ordet "sgu" betyder i dag.

Når historievidenskaben er enige om at Jesus' fødselsdato er diskutabel, mange historikere mener at han blev født mellem 6 og 4 f.v.t. (eller: Jesus blev født ca. 4 år før kristi fødsel). Når vi ved at Jesus ikke blev født år nul, men vedbliver at have den samme tidsregning, er det simpelthen mere præcist at betegne tiderne "før vor tidsregning" og "efter vor tidsregning".

Hvad angår argumentet at de muslimske børn kunne blive forvirrede over betegnelsen "efter vor tidsregning" så er det både en fornærmelse imod børnenes intellekt og et bevis på redaktørens manglende viden om den muslimske tidsregning. Her betegnes året med forkortelsen "e.h." hvilket betyder "efter Hijra" som var Muhammads udvandring fra Mekka. Jeg har aldrig set denne datoangivelse benævnt "vor tidsregning" i den muslimske verden.

/Ex Machina

Kære Deus Ex Machina

Hvad min "tro" har med sagen at gøre (og hvad du kan vide om den) kan jeg ikke indse.

Men du har ret i, at historisk ekspertviden ikke gør én særligt kvalificeret til at afgøre noget, der i bund og grund er et holdningsspørgsmål. Som amerikanerne siger, er meninger lissom røvhuller: "Everybody's got one". Journalisten spurgte mig om min mening, og den fik han.

Du har OGSÅ fuldstændig ret i, at vi ikke véd, hvornår Jesus blev født. Det forklarede jeg journalisten ganske grundigt (du kan se her, hvad jeg skrev til ham: http://pergament.blogs.ku.dk/2011/12/28/det-herrens-ar/). Så hvis pointen med et årstal var at fortælle, hvor længe det er siden, at en sagnomspunden begivenhed i romertidens Palæstina helt nøjagtigt fandt sted, så måtte vi hellere helt afskaffe den vestlige tidsregning. Men så længe det bare handler om at have en fiks måde at skelne årene fra hinanden, synes jeg rolig vi kan beholde systemet. Og så længe vi beholder det, synes jeg roligt, vi kan blive ved at kalde tingene det samme, som vi har kaldt dem i århundreder. Men det er altså bare min mening. Everybody's got one.

Søren Holst skrev:

Den vestlige tidsregning, der som bekendt er mest brugt i verden, har ganske rigtigt haft sit udgangspunkt i en forståelse af hvornår Jesus blev født. Hvis folk ønsker at benytte betegnelsen "før/efter Kristi Fødsel" ser jeg ikke noget galt i dette. Det virker dog som en ideologisk pointe når et forlag konsekvent ændrer forfatteres tidsangivelse fra "før/efter hvor Tidsregning" til den traditionelle.

Ord og sætninger ændrer betydning og social status som årene går. Ønsker man at være inkluderende og social bevidst kan man ikke længere kalde sin nabo fra Gambia for en "Neger." Der er naturligvis en gradforskel mellem ordet "neger" og "før/efter Kristi Fødsel", men begge kan de bruges til at udpege en ting eller tid i Verden. Jeg mener at der i undervisningssammenhæng, og i videnskabeligt arbejde generelt, skal efterstræbes et så neutralt sprogbrug som muligt. Her er "før/efter vor Tidsregning" mere neutral end Kristi. At begge tidsangivelser har samme tidspunkt i historien som start ser jeg ikke som et problem. Neger og Sort påpeger jo også det samme, men jeg ville nok foretrække at bruge benævnelsen Sort.

/Ex Machina

Ex Machina skriver: "Når vi ved at Jesus ikke blev født år nul, men vedbliver at have den samme tidsregning, er det simpelthen mere præcist at betegne tiderne "før vor tidsregning" og "efter vor tidsregning"."

Når du nu så gerne vil have en korrekt tidsangivelse, så synes jeg, at du skulle undlade at bruge udtrykket "år nul", da dette jo ikke eksisterer i vores kalendersystem. Man går direkte fra år 1 f.kr. til år 1 e.kr.

PHA skrev:

Du har fuldstændig ret, PHA, det var en fodfejl fra min side. Synes dog ikke det gør noget ved mit overordnede argument

/Ex Machina

Søren Holst skrev:

Tjah. Tjoh. Næh, men åbenbart har det været vigtig at kanonicere det som en dogmatisk sandhed på et tidspunkt. Uagtet at det må siges, at hvad der end måtte have været af troværdige kilder til at bestemme denne datering, må disse siden være gået tabt.

Det var (som der fremgår på din blog) ca. i år 525, at man regnede sig frem til, at man efterhånden var nået til det herrens år 525. Først væsentligt senere, ca. år 800, begyndte noget at regne med udgangspunkt deri.

Til gengæld må det dogmatiske klarsyn have sat kraftigt ind. Ifølge den Julianske kalender i AD 1, regnedes årets første dag for at være hvad der iflg. den nuværende gregorianske kalender er den 25. marts. Den nye tidsberegning tager udgangspunkt deri. Det kan jo ikke være anderledes, end at undfangelsen af hovedpersonen skete på årets første dag. Fødslen skete planmæssigt, 9 måneder senere, den 25. december.

Nu er der det, med den Julianske kalender, at den forrykker sig med året. Siden blev den Gregorianske kalender indført, med tilbagevirkende kraft, således at de to kalendre stemmer overens for år 1 AD. De der stadig følger den Julianske kalender (f.eks. egyptiske koptere) fejrer Jesu fødselsdag på den 25. december iflg. denne. Denne dag er iflg. den Gregorianske kalender pt. den 7. januar. De to kalendre forrykker sig med 1 dag pr. ca. 133 år.

Årets cyklus har ofte et tidspunkt, hvor ét år ophører og et nyt begynder. Det punkt er ofte forårsjævndøgn, der typisk forekommer den 21. marts iflg. den Gregorianske kalender (på den nordlige halvcirkel). På mange måder et logisk valg. Alt spirer eller skal til det, og i bogstaveligste forstand begynder en ny cyklus. Det er også tidspunkt, hvor lyset vinder over mørket, hvor dagen vinder over natten, og andet.

At have årets begyndelse i marts var logisk, da den Julianske kalender var i brug. Marts var årets første måned. Den syvende måned var passende betegnet den syvende, nemlig september (sept=syv). Ottende, niende og tiende måned var tilsvarende betegnet oktober, november og december. Januar (Janus) var den 11. og Februar den 12., hvilket også forklarer at det netop er februar (årets sidste måned) der forlænges med en dag.

Siden fandt nogen på at flytte de to sidste måneder hen som de første to, og dermed lade året slutte efter den nye 12. måned, december. En forvirrende manøvre -- hvilket formodentligt også præcis var hensigten med denne.

Nu er der selvfølgelig den hurdle, at iflg. den Julianske kalender, var årets første dag i år 1 AD det vi vil betegne den 25. marts. Rimeligvis må man formode, at udgangspunktet for den Julianske kalender oprindeligt har været netop forårsjævndøgnet. Det Julianske kalenders var således allerede forskubbet med 4 (evt. 5) dage i år 1 AD. En rimelig antagelse må være, at den Julianske kalender har været "kalibreret" ifht. et begyndelsestidspunkt, der befinder sig et sted omkring ca. 530-595 BC.

Hvilket stemmer fortrinligt med den tidsregning der blev indført under Cyrus den Store, om som stadig er i anvendelse. Ifølge denne er året 2570. Det kommende nytår blive en dag tidligere iflg. den gregorianske kalender i år (pga. skudår 2012 AD), nemlig den 20. marts 2012.

Da kan man godt finde nissehuerne og julemandsdragten frem igen. Det er traditionel mundering til denne nytårsfest.

I bl.a. Egypten skal nissehuerne i brug allerede på lørdag. Kopterne følger stadig den koptiske kalender, der svarer til den julianske, også når vi andre mener det er 7. januar, er de langt om længe nået frem til den 25. december.