Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Grundtvig til Burma til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundtvig til Burma

Aung San Suu Kyi har fået overrakt en bog om Grundtvig af en gruppe danske højskoleelever

- Robert Harding Images

Kommenter Hold mig opdateret

Borgerrettighedsforkæmper Aung San Suu Kyi fra Burma har fået bog om Grundtvig, og så siger bornholmske præster nej til at vie homoseksuelle. kort nyt fra kirken

Første ungdoms-menighedsråd

HADSUND Hadsund Provsti vil oprette et ungdomsmenighedsråd. Det sker på kraftig anbefaling af Aalborg Stift og biskop Henning Toft Bro: ”Hvis unge mennesker får lov til at bestemme og samtidig får en pose penge til at lave nogle af de ting, de gerne vil, så forventer jeg, at de er med til at trække andre unge mennesker hen i kirkerne,” siger biskoppen, som er stor fortaler for at forny folkekirken og få flere unge engageret. ”Kirken er altid kun en generation fra at dø, så det er en stor udfordring at få de unge mennesker engageret i kirken. Og det er sådan set det, vi forsøger med det her, siger han til DR Nord. Rådets medlemmer skal være mellem 15 og 30 år, og det ventes at komme i gang i foråret.

Aung San Suu Kyi fik Grundtvig-bog

HUMLEBÆK En gruppe højskoleelever fra Krogerup Højskole har været i Myanmar (Burma), hvor de har besøgt borgerrettighedsforkæmperen Aung San Suu Kyi, skriver Dansk Kirketidende. I den forbindelse gav de hende bogen ”The School for Life”, der rummer et udvalg af N.F.S. Grundtvigs tekster om skolen.

Annonce
Pilgrimme til Aarhus

AARHUS I weekenden den 13.-15. januar er der for tredje gang Nordisk Pilgrimsseminar i Aarhus. Det foregår over en weekend i Aarhus Domkirke og på teologi på Aarhus Universitet. Pilgrimspræst i Aarhus Elisabeth Lidell står bag arrangementet, skriver FDF-magasinet Xryds.

Landsleder stopper

AARHUS Bestyrelsen i DanskOase har valgt at opsige landsleder Anne Mie Skak Johansen, fordi hun og bestyrelsen ikke kunne blive enige om en rollefordeling, som efter bestyrelsens mening kunne styrke ledelsen i organisationen. Det skriver OaseMagasinet. Det understreges, at det er en enig bestyrelse, der står bag opsigelsen.

Bornholmske præster siger nej

RØNNE Hvis din kæreste er af samme køn som du selv, og I vil giftes i folkekirken, når det måske bliver muligt til sommer, er der ikke mange bornholmske præster, der vil forestå vielsen. I et rundspørge, som P4 Bornholm har foretaget blandt øens præster, svarer 10 ud af 14, at de ikke vil vie et par af samme køn, hvis de bliver de spurgt. Kun 4 præster siger ja. I et lignende rundspørge, som P4 Bornholm foretog i 2009, var 9 præster imod og 6 var positive.

Kobber­tyveri

GRENE Et gammelt spir ved Grene Kirke er blevet ribbet for sit kobbertag. Samtidig er kirkens nedløbsrør af kobber stjålet. Det gamle spir har stået på jorden, siden kirken i 1990 fik bygget sit tårn. ”Spiret har ingen funktion, og det har kun en historisk værdi,” siger formand for menighedsrådet Else Marie Madsen til TV 2 Syd. Kirken blev genindviet, efter at det nye tårn var færdigt. Det skete fjerde søndag i advent for præcis 20 år siden. Det gamle spir har siden stået på kirkegården.

1,5 millioner kroner fra ny moské

ROSKILDE For at nå målet om at bygge en moské i Roskilde mangler der 1,5 millioner kroner. Først når de er fundet, kan byggeriet gå i gang, skriver Dagbladet Roskilde. Byggeriet er udskudt flere gange. I 2009 regnede Tuncay Yilmaz, formand for Roskilde Kulturforening, med, at byggeriet kom i gang i sommeren 2010. Det er indtil nu lykkedes at skrabe 3,5 millioner kroner sammen fra de 700 medlemmer af Roskilde Kulturforening, som hovedsagelig består af folk med tyrkiske rødder. ”Finanskrisen har gjort det noget sværere at rejse de penge, vi skal bruge for at komme i gang. Men jeg har en forhåbning om, at vi kan bygge til maj eller juni,” siger Tuncay Yilmaz til Dagbladet Roskilde.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​