Marie Jacobsen Damm |
28. december 2011
Er ægteskabet en kærlighedspagt eller handler det om at få børn? Kirken kan også velsigne par, der ikke kan reproducere sig, skriver sognepræst Marie Jacobsen Damm
Frugtbarhed er afgørende i de fleste af denne verdens skabelsesmyter: hellige historier om fortiden, som skal forklare nutidens sociale handlinger.
Planter skal sætte frø, frugttræer bære frugt med kerner, dyr og mennesker blive mangfoldige, så det samfund, myten handler om, kan overleve.
LÆS OGSÅ: Rekordhøjt antal reagensglasbørn i DanmarkDet gælder også verdens bedst kendte skabelsesmyter, nemlig Det Gamle Testamentes historier om Adam og Eva, der straffes for deres ulydighed mod Gud ved at blive sendt ned til Jorden for at slide for føden og føde med smerte – kort sagt blive mennesker i stedet for guddommelige urvæsner.
Denne skabelsesberetning fra en fjern jødisk tid er et af de argumenter, modstanderne af homoseksuelle vielser i kirken kører i stilling, når de skal finde bibelsteder, der strider mod det nye lovforslag. Modstanderne af lovforslaget hævder, at et ægteskab er en pagt mellem en mand og en kvinde med det formål at få børn, og får man ikke børn, er ens ægteskab altså ikke nær så velsignelsesbart.
Det udelukker ikke bare de fleste homoseksuelle, men også ægtepar, der ikke kan få børn, par, som har fravalgt børn, og par, der har mødt hinanden i en sen alder. Deres ægteskaber må ifølge disse argumenter være mindre værd end ægteskaber med selvproducerede børn.
Hvor står det at læse i Det Nye Testamente? Så vidt jeg kan se ingen steder. I stedet lugter det af en vulgær udgave af nogle af Darwins tanker om evolution, der jo i sidste ende går ud på, at ethvert individ fra både plante- og dyreriget har som vigtigste formål at få spredt sine gener, så individet og dets art har flest mulige chancer for at overleve.
Skulle denne teori overføres på mennesker, ville for eksempel en muslim med fire koner eller en mormon med 12 være bedre stillet end en kristen med én.
Men teorien skal jo netop ikke overføres på mennesker, for mennesket er unikt; og skal man endelig tage Det Gamle Testamente til hjælp i sin argumentation, så adskiller Adam sig klart fra dyrene ved, at det er ham, der giver dem navn, ikke omvendt.
For det er kun mennesker, der deler verden op i forskellige kategorier, kun mennesket tænker ikke alene i overlevelse og reproduktion, men også i betydning, fremtid og skæbne, kun mennesket kan se logikken i at klassificere en myre i samme kategori som en giraf, kun mennesket bruger tid på unyttige gøremål som bygning af katedraler, roman-skrivning, frisørbesøg og hovedkulds forelskelser uden fornuftige bagtanker om redebygning og børneproduktion.
Derfor skyder de vrede modstandere af homoseksuelles ret til vielse i kirken ved siden af, og de skyder endda sig selv i foden. For selv om Det Gamle Testamente med de smukke skabelsesberetninger er grundlaget for kristendommen, gør Jesus så ikke netop op med de skriftkloges forstokkede syn på den lov, der er skrevet på stentavler? Forkynder han ikke netop en ny lov, der er skrevet i menneskets hjerte, et bud om at tage imod og velsigne frem for at udelukke bestemte grupper fra nogle særlige ritualer, han i hvert fald ikke selv er ophavsmand til?
Gud er kærlighed, og hvor lidt nogle end bryder sig om at tale om det eller følelser i kirken, så må det være udgangspunktet for alle kirkelige handlinger, også vielser af vidt forskellige par.
Og heldigvis anerkender langt de fleste præster også, at det først og fremmest er en følelse af kærlighed og ikke ren avlspleje, det handler om, når folk skal giftes i kirken, og derfor går de, sammen med over 70 procent af den danske befolkning, ind for det nye lovforslag.
Marie Jacobsen Damm er sognepræst i Herstedvester Kirke
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
28 indlæg det seneste døgn
