Vi skal holde fast i arven fra Václav Havel

DET, DER BLIVER HOS OS, er tanken om, at frihed er en værdi, det er værd at bringe ofre for, og at det er meningsfuldt at kæmpe for den sandhed, man er overbevist om, selv når man dermed udsætter sig for fare.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at det er nemt at forskertse friheden, hvis ikke vi tager hånd om den og beskytter den, og at alene demokrati tillader et liv i frihed for både individ og stat såvel som også materiel og åndelig velstand.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at den menneskelige eksistens strækker sig ind i det oversanselige område, som vi bør være os bevidst.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at frihed er et universelt princip, og at hvis friheden tages fra nogen som helst på noget som helst sted, så trues også vor egen frihed.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at ordet har stor magt: Det kan dræbe, og det kan hele, det kan såre, og det kan hjælpe. Det kan ændre verden.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at sandheden skal frem, også når den er ubekvem.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at mindretallets mening ikke nødvendigvis er forkert, og at vi bør overveje den og debattere den.

Det, der bliver hos os, er tanken om, at vor republik har vi selv opbygget, og at den kommer til at være, hvad vi gør den til.

Nogle dødelige har det privilegium at gribe idéer så store som disse, tage dem op og gøre dem til deres liv. Václav Havel var et af disse privilegerede mennesker.

Den mand, som vi i dag siger ret farvel, har givet os så meget. Vi er ingen stor nation, så vi har ikke mange store personligheder at give af. Ofte nok er deres værk og arv blevet simplificeret eller fordrejet og derfor udsat for foragt. Jeg tror på, at denne skæbne ikke vil overgå Václav Havel. Men det er helt op til os.

Oversat af Sara Høyrup