Politikere vil holde fanger væk fra gudstjenester

Når der er gudstjeneste i Vestre Fængsel i København, er kun halvdelen af de 100 pladser besat. Der er ellers flere indsatte, der gerne vil deltage, men fængselspersonalet har mulighed for at begrænse antallet af sikkerhedshensyn. For flere bruger gudstjenesterne til andet end bøn, salmesang og stilhed.

LÆS OGSÅ: Sikkerhed frem for religionsfrihed?

Netop nu forbereder Folketinget en revision af ordningen, så det ikke blot som i dag er enkelte, men hele grupper af indsatte, der kan udelukkes fra at deltage i gudstjenesterne.

Det er der ifølge justitsminister Morten Bødskov (S)brug for.

”Det har vist sig, at der kan være behov for at nægte bestemte grupper af indsatte adgang til gudstjenester i fængslerne og arresthusene. Det kan være på grund af, at der til nogle gudstjenester kommer så mange indsatte, at det kan være vanskeligt at opretholde den fornødne orden og sikkerhed under gudstjenesten. Det kan også være i situationer, hvor medlemmer fra for eksempel to bandegrupperinger, der er i konflikt med hinanden, ønsker at deltage i den samme religiøse handling,” skriver ministeren i et svar til Kristeligt Dagblad.

Lovændringen kommer dog på kant med de indsattes ret til at udøve deres religion og dermed både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De Europæiske Fængselsregler, anfører flere parter i deres høringssvar. Også Landsforeningen KRIM, der arbejder med at oplyse og skabe debat om politi og fængselsvæsen, er kritisk over for forslaget.