Vielse af homoseksuelle har dikteret, hvem der har sagt mest i år

”Aldrig har Politiken og Berlingske skrevet så meget om tro,” siger han.

Om Manu Sareen er der også skrevet mange debatindlæg, oftest i ordvekslinger mellem modstandere og tilhængere af kirkelig vielse af homoseksuelle, og de gør også, at han ryger højt op på listen.

Men Manu Sareen tror også, at der er andre ting på spil i dette års religionsdebat.

”Det er min helt personlige analyse, som jeg har udviklet i takt med finanskrisen. For min oplevelse er, at danskerne i dag taler meget mere om religion, deres egen tro og andre eksistentielle emner, end de gjorde før den økonomiske krise, måske fordi de nære værdier er blevet vigtigere,” siger han.

Blandt de folkekirkelige biskopper er det Viborg Stifts biskop, Karsten Nissen, der ligger på førstepladsen.

”Det hænger nok også sammen med debatten om vielse af homoseksuelle i kirkerne,” siger han.

Karsten Nissen var med i det udvalg, den tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech (V), nedsatte om det registrerede partnerskab.

Som en anden årsag nævner han, at den kirkeforfatning, som Karsten Nissen selv længe har talt for, også har præget debatten – i hvert fald efter at Dansk Selskab for Kirkeret fremlagde et udkast i efteråret.

Indre Mission fik ny formand tidligere i år. Det kan også ses på Infomedia. Det er første gang, en missionsformand er nået op på en plads nr. 44 på top 100 og en tredjeplads på præstelisten.

Den nye formand, Hans-Ole Bæk­gaard, tilskriver selv placeringen med Indre Missions 150-års jubilæum i efteråret og Indre Missions debat om vielse af homoseksuelle, som Bækgaard også har deltaget aktivt i. Det samme gælder andre debattører fra den kirkelige højrefløj. Blandt andre sognepræst i Løsning Henrik Højlund, der er formand for Evangelisk Luthersk Netværk, og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, som begge ligger langt højere end sidste år.

LÆS OGSÅ: De 20 mest læste debatindlæg på k.dk i 2011

Hans-Ole Bækgaard mener, at det øgede fokus på religion og kristendom er et modsvar til det længe brugte mantra ”religionen ud af det offentlige rum”.

”Man kan ikke tænke sig et samfund uden religion i Danmark, fordi både den kristne tro og traditionen spiller en væsentlig rolle,” siger han.

Andre ligger også højere eller lavere end 2010 på grund af enkeltsager.

Det gælder blandt andre sognepræst Sørine Gotfredsen, som meget hurtigt efter Anders Breiviks massakre på unge socialdemokrater i Norge i juli skrev en kronik i Berlingske, som skabte stor vrede. De mange læserreaktioner er en af årsagerne til, at hun ligger som nummer et på præstelisten.

I den anden ende er den katolske biskop Czeslaw Kozon, der lå øverst blandt de gejstlige sidste år, nu nede på en plads nr. 52. Der var sidste år, efter et interview med biskoppen i Kristeligt Dagblad, en meget lang og intens debat om muligt misbrug af børn og unge i den katolske kirke. Den debat er ikke fortsat ind i 2011.

Ligesom Manu Sareen mener Sørine Gotfredsen, at det er positivt, hvis den religiøse debat – også om kristendommen – kommer til at spille en større rolle.

”Det er godt og sundt for os alle med religion i den offentlige samtale. Og jeg tror også, at vi er på vej ind i fase to, hvor vi ikke bare råber op om islam, men i stedet får et større behov for besindelse om, hvem vi selv er. Jeg tror, der er sket en genovervejelse af religion i de seneste 10 år,” siger hun og tilføjer, at hvis religionsdebatten bliver tordensnak, så er det ikke en god samfundsudvikling. Tværtimod.

”Det handler om, hvad religion betyder i samfundet for det enkelte individ, for det religiøse element ligger som en bund i alle mennesker. Men man skal gerne kunne sætte det religiøse ind i en relation til de ting, vi alle bakser med,” siger hun.

Kathrine Lilleør, sognepræst og debattør, som ligger på tredjepladsen blandt sognepræsterne, er inde på noget lignende.

Hun mener, at islamdebatten har haft sin tid, og nu begynder en tid, hvor det, vi tror på, vil fylde stadig mere.

”Vi har haft islamdebatten og Muhammed-krisen. Men jeg tror, at det nu er kristendommens tid igen, for jeg oplever, at mange mennesker efterspørger forkyndelse af kristendom,” siger hun.

”Nu skal vi så forvalte den kristne arv på en måde, så den ikke ekskluderer andre, men rummer dem. Og jeg er overbevist om, at vi kan løfte opgaven.”

Religionssociolog på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen undrer sig over, at især politikerne taler så meget om religion midt i en finanskrise.

”Man skulle tro, at året mere havde været præget af den finanspolitiske dagsorden.”

”Men når det er sagt, så har jeg også bemærket en tendens til, at religions- og værdipolitiske spørgsmål fylder meget i debatten. Og jeg har også konstateret, at efter mange års debat om islam er de religiøse emner langt bredere i år.”

Brian Arly Jacobsen advarer dog de kirkelige debattører om, at for meget fokus på et område kan opfattes som for meget.

”Det tror jeg, at mange muslimer har syntes gennem en årrække. Og det kan meget vel være, at også ansatte i kirken eller menighedsråd kan synes, at fokus fra medier kan blive for skarpt. For erfaringen viser jo, at når spørgsmål debatteres længe nok offentligt, så er der også en tendens til, at der fra blandt andet politisk hold kræves reguleringer på området.”

SE HELE LISTEN: De tegnede religionsdebatten i 2011