Kristen tidsinddeling

Når vi om få dage går ind i et nyt år og kalder det 2012, skyldes det en jødisk tømrersøns fødsel for godt 2000 år siden. Præcis hvornår Jesus blev født, er svært at fastslå. Teologer mener, at Jesus sandsynligvis blev født fire år før år 0, men unøjagtigheden ændrer ikke på, at hele verden efterhånden benytter sig af den gregorianske kalender og er enige om, at næste år er 2012 efter Kristi fødsel.

LÆS OGSÅ: Den kristne tidsregning dominerer verden

Det er ingen selvfølge, at den vestlige måde at føre kalender på er endt med at blive hele verdens. Havde andre civilisationer udbredt deres dominans op gennem historien, kunne vi i dag have levet efter kinesisk, muslimsk eller en tredje tidsregning. Nu blev det kristendommen, der med den pave Gregor XIII i 1500-tallet lagde rammen for inddelingen af tiden i et system, der i slutningen af 1700-tallet blev dominerende.

Som beskrevet i avisen i går accepterer muslimer, jøder, hinduer og buddhister også i dag, at den kristne kalender er global, til trods for at mange andre uenigheder, der bunder i religiøse forskelligheder, ofte skaber konflikt. Det betyder dog ikke, at man har skrinlagt sine egne tidsinddelinger. Blot bruges eksempelvis den muslimske og den jødiske kalender primært ved religiøse højtider, mens den kristne kalender bruges på alle andre områder. En sund realisme har sat ind. Det er ganske enkelt mest praktisk i en moderne verden, der blandt andet hænger sammen af global handel, at have ensartet tidsregning.