Send artiklen Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere

Langt de fleste seksualforbrydere har én ting til fælles med Amagermanden: De er af hankøn. foto: Claus Bech/Scanpix

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Langt de fleste seksualforbrydere har én ting til fælles med Amagermanden: De er af hankøn. Hvis vi skal komme forbrydelserne til livs, skal der mere fokus på den mandlige seksualitet, mener mandeforsker

I flere måneder undlod en far at fortælle sin familie, at han var blevet fyret og lod hver dag som om, han tog på job. I samme periode begyndte han at misbruge sit barn seksuelt.

LÆS OGSÅ: De magtfuldes ret til sex

Faderen er en af de krænkere, psykolog Bodil Dichow for nylig har talt med. Hun har i 17 år været leder af Thora Centret, som hjælper ofre for sexmisbrug og krænkere. Sidste år havde centret 4000 cases, og omkring 80 procent af krænkerne var af hankøn.

”Kvinder taler om tingene med familie eller veninder, mens mange mænd ikke taler med nogen om deres problemer,” siger Bodil Dichow.

Annonce
Dermed giver hun én af forklaringerne på den kendsgerning, at mænd er i kæmpe overtal i alle statistikker, der har med seksualforbrydelser at gøre. I 2008 viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed om unge og sexmisbrug, at 77 procent af de oplevede krænkelser blev begået af mænd. I denne måned blev 19 danske mænd sigtet for børneporno, og den såkaldte Amagermand blev idømt fængsel på livstid for at have voldtaget flere kvinder og myrdet to. Politiet fører til gengæld ikke kønsopdelte statistikker. Det er ifølge mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke et udtryk for, at der i høj grad mangler en debat om køn og sexforbrydelser.

”Der er en tendens til at overse kønnet, når det handler om danske mænd, der begår sexrelaterede forbrydelser. Ordet mand bliver neutraliseret, og der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved, hvorfor mænd gang på gang er synderne.”

Men hvad er det for en seksuel drift, der driver mænd? Spørger man overlæge ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center i København Ellids Kristensen, vurderer hun, at der er en klar sammenhæng mellem den biologiske forskel på kønnene og det, at mænd oftere bliver seksuelle afvigere. Befolkningsundersøgelser viser, at mænd generelt har et større seksuelt driftsbehov end kvinder, og her har det mandlige kønshormon testosteron en væsentlig rolle, siger overlægen.

”Nogle forskere mener, at det spiller ind, at mænd som andre dyrearter skal slås om hunner, og det gælder om at være den stærkeste og sprede sine gener. De mener, at det kan være en rest heraf, som stadig sidder i det genetiske materiale.”

Som en del af nogle mænds seksuelle afvigelse er der ofte et særligt magtbehov. De har ofte en dårlig fornemmelse af egen mandighed og kan kompensere for dette ved at lade det gå ud over et offer.

”Seksuelle overgreb handler i høj grad om en magtdemonstration,” siger Ellids Kristensen og nævner, at den magtdemonstration også viser sig i voldskriminalitet, som langt flest mænd står bag.

Ifølge psykolog Bodil Dichow tilsidesætter mænd ikke deres seksuelle behov på samme måde, som kvinder.

”Kvinder kan leve uden at være seksuelt aktive i lange perioder, hvor de tager sig af deres afkom. Men mænd vil hele tiden have en seksualitet, der er aktiv.”

Hun refererer, at amerikanske undersøgelser viser, at når almindelige mænd mister kontrollen – for eksempel ved skilsmisse eller arbejdsløshed – er der større risiko for, at de begår seksuelle overgreb. Ligesom manden i eksemplet først i denne artikel.MandeforskerKenneth Reinicke mener, at opdragelse og sociale forhold spiller en større rolle end den biologiske forklaring. Når mænd har adgang til at købe sex og se porno, får de mulighed for at udleve en mere endimensionel seksualitet, hvor de lukker af for den virkelighed, der ligger bag.”Mænd bliver socialiseret til, at det er legitimt, at deres lyst skal tilfredsstilles. Selvom mændene godt ved, at det ikke er gensidigt, når de siger ’hvor er du lækker’, kan mænd sagtens blive seksuelt tilfredsstillet af en prostitueret,” siger mandeforskeren, som mener, at kriminalisering af prostitutionskunder kunne sende et signal om, at mænd skal kontrollere deres seksualitet. Han peger desuden på, at vores måde at opdrage drenge på kan være med til at skabe den forståelse af maskulinitet, som mandlige overgrebspersoner har.

”Drenge bliver ikke opdraget til at række hånden ud efter hjælp. Det er ikke maskulint at give udtryk for, at man har nogle mentale problemer. Den måde, mænd håndterer krisesituationer, er ofte ved at udvise aggressiv adfærd, hvor kvinder har en tendens til at blive mere neurotiske. Mænd løber sig ud af problemer,” siger han.

Dertil kommer, at der i behandlersystemet har været tradition for at fokusere mere på de typisk kvindelige reaktioner på problemer.

”Gråd, angst og selvbebrejdende adfærd giver en henvisning til en psykolog. Men når manden på bænken er aggressiv, er det sjældent, at man tænker: ’Den mand har en depression’. Han skal til gengæld bare tage sig sammen,” siger Kenneth Reinicke, som mener, der er brug for mere opmærksomhed på mænds ligestillingsproblemer, hvis vi skal forhindre sexforbrydelser i at opstå:

”Vi lever ikke lige så længe som kvinder. Vi har sværere ved at håndtere arbejdsløshed og at gå på pension. Vi begår flere selvmord. Det er tydeligt, at mænd ikke håndterer deres følelsesliv særlig godt.”

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere

Flemming H, publiceret d.31/12 04:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere
Man kunne jo starte med at lade Danmarks Statistik registrere og udgive deltajerede statistikker om sædlighedsforbrydelser og lignende sexualforbrydelser.

Det har ført været fremme man skulle have en særlig statistik - i stedet for bare et registrere det som lovovertrædelser, så man kunne få et kvalificeret statistisk grundlag på seksualforbrydelser, der skader mennesker. Det kræver kun at man registrere alder, køn, seksualitet o.a. ifb. kortlægning af adfærd på forbrydere og ofre samt miljø.

Men det er blevet blokeret af nogle politikkere eller nogle af samfundets ledere på Christiansborg. I stedet bliver der registreret almindeligt, så man får det som en del af statistikken på straffelovsovertrædelser. Ingen har lyst til at arbejde med omhu her? Hvorfor? Det er tit unge mennesker, som er ofrene? Skal de stadig lide, fordi sådan en statistik kan være en "bet" under fri seksualitet, fri porno og 70'ernes frie flip. Død og ødelæggelse kommer fra djævlen og Verden. Mange mennesker får ødelagt dele af deres liv.

Så det er vel bare at få vedtaget et omfattende statistikarbejde, så alle har et godt grundlag at arbejde på. Der er mange hypoteser, men lad os også få et overblik over indsatsområderne og målgrupper.
Link

Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere

John Nielsen, publiceret d.31/12 11:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere
Jeg har lige skimmet statistikbanken.dk og lavet følgende summariske statistik:

Hele landet
2010 Sigtelser, Anmeldelser
Sædelighedsforbrydelser ialt 1 938, 2 642
Blodskam m.v. 73, 75
Voldtægt 291, 429
Heterosek. sæd.f. børn u. 12 år 180, 192
Heterosek. sæd.forbr. i øvrigt 271, 294
Homosek. sæd.f. børn u. 12 år 6, 8
Homosek. sæd.forbr. i øvrigt 6, 6
Blufærdighedskr. v/beføling 448, 575
Blufærdighedskr. v/blotteri 159, 386
Blufærdighedskr. i øvrigt 325, 482
Utugt m.v. 179, 195

Beklager at tabelopsætningen ikke er bevaret ved kopieringen, men forhåbentlig kan det læses.
Jeg vil tro, at disse oplysninger allerede nu uden det store besvær kan fordeles efter forbryderens og ofrets køn og alder. Det kræver kun et nøjere studium af statistikbankens muligheder, og ellers må der kunne foretages en specialopgørelse i Danmarks Statistik af de allerede indbettede oplysninger
Link

det vanskelige y-kromoson

Morten, publiceret d.31/12 13:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere
Mandens psykoseksuelle udvikling er mere kompliceret end kvindens, da manden skal distancere sig fra sin moder og finde en anden kønsidentitet. Denne proces er vanskelig, og lykkes ikke altid. Samtidigt er mandens seksualdrift ret voldsom, og det kan føre ham en trængt situation, hvis han ikke kan udløsning for seksualiteten i et normalt forhold. Derfor ender nogle som afvigere af én eller anden slags. Ofte vil svagheden i forholdet til kvinder, som på samme tid frastøder og tiltrækker, få ham til at bruge vold for at få magt over situationen.
Det er for indviklet til, at jeg kort kan udtrykkede det. Men det er muligvis også forklaringen på, at nogle mænd dropper kvinder og vender sig mod deres eget køn.
Link

Sv. Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere

Jørgen Christensen, publiceret d.31/12 16:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rester af rovdyret og den sociale faktor gør mænd til sexforbrydere
Flemming H skrev:
Man kunne jo starte med at lade Danmarks Statistik registrere og udgive deltajerede statistikker...


Ja, det er forkert (umoralsk) at lade politikere afgøre, hvilken viden, der skal stilles til rådighed. Det strider så sandelig imod den bagvedliggende ideologi til støtte for vort demokratiske regime: at folk bliver bedre med informationer og oplysning, med ligestilling. Her har man så en (moderlig?) opfattelse af, at folk skal kun fodres med, det, som VI skønner gør dem bedre, og samfundet med det.

Og rationalet for VI's bedreværd? At de direkte eller indirekte er underlagt repræsentanter, og dette helliger dem til et overordnet niveau i samfundet. I stedet burde man se præcis det som en fare og svaghed, og holde øje med at ingen misbrugte deres "retshellige" status!
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​