EU siger ét og gør noget andet, når det drejer sig om våben

I samme periode har Tyskland eksporteret våben til blandt andre Libyen, Yemen, Bahrain og Egypten. Også Østrig, Tjekkiet, Storbritannien, Belgien, Spanien og Holland er blandt de EU-lande, der handler våben med undertrykkende regimer.

Det er ikke kun konventionelle våben, EU sælger. Også torturinstrumenter er i høj kurs. Dette var tydeligt, da EU’s politiagentur, Europol, i oktober var officiel partner og udstiller på Milipol-messen i Paris. Messens formål var at skabe kontakter mellem købere og sælgere af såkaldt sikkerhedsteknologi, hvilket blandt andet omfattede knipler med pigge og elektrochok-skjolde.

ET FORSKNINGSPROJEKT kaldet Perseus, som er finansieret af EU, og som har til formål at optrappe overvågning og patruljering af EU’s ydre hav- og landegrænser, ledes af den spanske våbenproducent Indra. Og et lignende projekt med navnet Operamar ledes af det franske ”sikkerhedsfirma” Thales, som blandt andet er mistænkt for at have handlet våben med Gaddafi på trods af våbenembargoen.

I det hele taget spiller vå­benindustrien en stor rolle, når EU laver politik. Den er med i mange af de såkaldte ekspertgrupper, der rådgiver EU-Kommissionen i lovgivningsarbejdet. Opgørelser viser, at industriens interesser er klart dominerende i ekspertgrupperne, og det er også i høj grad industriens interesser, der bliver tilgodeset i resultatet af arbejdet.

Samlet set er EU’s holdning til våben og våbenhandel et tveægget sværd: På den ene side er der de store ord om fred og frihed, og på den anden side viser virkeligheden og våbenhandlen, at de store ord ikke er meget andet end netop ord.

Her ved overgangen til et nyt år ville det være på sin plads, at EU’s nye formandsland, Danmark, overvejede et nytårsforsæt på EU’s vegne: Stop hykleriet omkring EU og våbenhandlen. Eller endnu bedre: Stop våbenhandlen og gør EU til et fredens projekt – også i virkeligheden.

Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og Jens Andersen er stud.mag. i Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet