Moritz Schramm |
30. december 2011
Over 20 år efter Berlinmurens fald fremlægger den netop afdøde østtyske forfatter Christa Wolf sin tolkning af de historiske udviklinger før og efter DDR’s sammenbrud
I 1991 offentliggjorde Christa Wolf, den formentlig vigtigste østtyske forfatter inden Murens fald, nogle teser om et fremtidigt, fælles tysk digter-akademi, hvori Wolf blandt andet sammenligner situationen i Øst- og Vesttyskland under den kolde krig. I begge tyske stater, mente dengang Wolf, blev tyskerne i lige grad påvirket af de herskende verdensmagters indflydelse og deres ideologiske system: i Østtyskland af Sovjetunionens, i Vesttyskland af USA’s ideologi. Resultatet var, ifølge Wolf, at de intellektuelle på begge sider af Muren tabte deres åndelig frihed og i stedet indordnede sig under bestemte tankemønstre, således at deres selvstændighed på begge sider af Muren blev begrænset.
LÆS OGSÅ: Tysklands store idealistiske forfatterDen vesttyske filosof Jürgen Habermas, der ligesom Wolf selv hører til den politiske venstrefløj i Tyskland, rettede dengang en venlig og respektfuld, men samtidig skarpt kritik mod denne ”konvergens-tese”, som han kaldte den: tesen, at der angiveligt fandtes en symmetri mellem de to blokke under den kolde krig. I modsætning til Wolf holder Habermas fast i en kvalitativ forskel mellem den demokratiske, frie kultur i Vesteuropa og den diktatoriske undertrykkelse af frihed i Østtyskland.
Når man læser Christa Wolfs nyeste erindringsroman, ”Englenes by eller The Overcoat of Dr. Freud” fra 2010, som nu på dansk er udkommet i en meget fin oversættelse af Henning Vangsgaard, må man uvilkårligt tænke på datidens kontroverser mellem Wolf og Habermas. Fordi Wolfs tilgang til historien også her er præget af hendes manglende forståelse for den vestlige kulturs fortrin: Gentagne gange refererer hun til fattigdommen i USA, til det angiveligt umulige i at kunne tale frit og åbent, og gentagne gange associerer hun sin egen situation efter 1990 med de jødiske emigranters i tiden under Anden Verdenskrig.
En del af disse iagttagelser er selvfølgelig ikke i sig selv forkerte, og historien om den jødiske emigration til USA under Anden Verdenskrig er en vedkommende historie. Wolfs iagttagelser virker imidlertid fejlplacerede, når vi har at gøre med en erindringsroman om DDR-tiden. Det virker, som om forfatterens kritiske blik på den vestlige kultur især har til formål at understrege fejlbarheden på begge sider af grænsen – for dermed at opretholde en idé om en symmetri mellem de to systemer. Og når hun på pinligste vis associerer hopi-indianernes nedgangshistorie i USA med DDR’s undergang i 1989, virker det, som om Wolf er fanget i en subjektiv verdensforståelse, som hører en forgangen tid til.
Samtidig åbner romanen dog for en anden side, som ikke blot er givende, men vigtig og relevant læsning. Erindringerne er nemlig også præget af et ærligt forsøg på at analysere baggrunden for staten DDR og, især, for romanforfatterens egen rolle i den. Og dette tilbageblik er, på trods af alle andre problemer, romanen er præget af, dybt væsentligt: Her beskriver Wolf på ærligste vis, hvordan hun efter erfaringerne med Anden Verdenskrig for alvor troede på utopien om et bedre samfund, hvor alle var lige, og enhver kunne leve efter sine egne evner. Og hun beskriver i gentagne refleksioner, hvordan historien i stigende grad gjorde det svært for hende at tro på statsmagtens konkrete omsætning af utopien, men hvordan hun samtidig gennem alle tilbageslag ikke kunne give afkald på denne oprigtige tro på en bedre verden.
Wolfs bog bliver på denne måde en af de vigtigste fortællinger om ambivalenserne, om kompromiserne og om fejltagelserne, som hun og andre på den østlige side af Muren var fanget i. Hun forbinder disse med spørgsmål om skyld og fejlbarlighed uden at give afkald på sine egne følelser og overbevisninger – uanset om de i dag er politisk korrekte eller ej. Imod den ofte alt for simple, nutidige fremstilling af historien sætter Wolf i sin erindringsroman på denne måde en mere subjektiv og dermed måske også mere nuanceret forståelse af samme, som alle og enhver vil have gavn af at læse. Man behøver ikke være enig med hende i alle pointer for at kunne se, at hun giver udtryk for en historisk erfaring, som ikke uden videre kan fejes til side.
Romanen er uden tvivl Wolfs vigtigste bog gennem mange år. Den er ærlig, klarsynet, dybtgående og subjektiv. En bog, som alle vil få gavn af, der ønsker at forstå det østtyske perspektiv af tysk historie – uanset, eller måske netop på grund af, dens mange delvist problematiske sider.
Christa Wolf: Englenes by eller The Overcoat of Dr. Freud. Oversat fra tysk af Henning Vangsgaard. 357 sider. Forlaget Vandkunsten.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad