Har vores liv været forgæves?

I 1991 offentliggjorde Christa Wolf, den formentlig vigtigste østtyske forfatter inden Murens fald, nogle teser om et fremtidigt, fælles tysk digter-akademi, hvori Wolf blandt andet sammenligner situationen i Øst- og Vesttyskland under den kolde krig. I begge tyske stater, mente dengang Wolf, blev tyskerne i lige grad påvirket af de herskende verdensmagters indflydelse og deres ideologiske system: i Østtyskland af Sovjetunionens, i Vesttyskland af USA’s ideologi. Resultatet var, ifølge Wolf, at de intellektuelle på begge sider af Muren tabte deres åndelig frihed og i stedet indordnede sig under bestemte tankemønstre, således at deres selvstændighed på begge sider af Muren blev begrænset.

LÆS OGSÅ: Tysklands store idealistiske forfatter

Den vesttyske filosof Jürgen Habermas, der ligesom Wolf selv hører til den politiske venstrefløj i Tyskland, rettede dengang en venlig og respektfuld, men samtidig skarpt kritik mod denne ”konvergens-tese”, som han kaldte den: tesen, at der angiveligt fandtes en symmetri mellem de to blokke under den kolde krig. I modsætning til Wolf holder Habermas fast i en kvalitativ forskel mellem den demokratiske, frie kultur i Vesteuropa og den diktatoriske undertrykkelse af frihed i Østtyskland.

Når man læser Christa Wolfs nyeste erindringsroman, ”Englenes by eller The Overcoat of Dr. Freud” fra 2010, som nu på dansk er udkommet i en meget fin oversættelse af Henning Vangsgaard, må man uvilkårligt tænke på datidens kontroverser mellem Wolf og Habermas. Fordi Wolfs tilgang til historien også her er præget af hendes manglende forståelse for den vestlige kulturs fortrin: Gentagne gange refererer hun til fattigdommen i USA, til det angiveligt umulige i at kunne tale frit og åbent, og gentagne gange associerer hun sin egen situation efter 1990 med de jødiske emigranters i tiden under Anden Verdenskrig.