Kultur­formidleren mellem Brandes og Bang

Han forhandlede mægtige forlagssammenlægninger og gjorde et skrantende Gyldendal til en flot forretning. Og alligevel hed det sig, at hans gavmilde støtte til de producerende forfattere var ved at bringe Gyldendal på fallittens rand omkring 1915.

Hegel-familien, som ejede Gyldendal, ville af den grund, og muligvis også af jalousi, af med ham og kom det i foråret 1916 til stor sorg for mange af landets forfattere med tilknytning til Gyldendal.

Sideløbende med journalistikken og i mindre grad med forlagsvirksomheden udviklede hans sit eget forfatterskab, som af mange af hans modstandere (deriblandt Kristelig Dagblad dengang) blev opfattet som samfundsundergravende og sensuelt frivolt – ja, han blev vel nærmest opfattet som en forlængelse af Georg Brandes idéer om den ”frie tanke og den frie kærlighed”. Og dog var han måske den mest læste forfatter i Danmark, da hans bøger om unge pigers psyke og ægtefolks forvaltning af kærligheden ramte tidsånden såvel i Danmark som i Tyskland. Nansen var et kæmpehit i Tyskland.

Alt dette og meget mere kan man læse i Karin Bangs grundige og flydende fortalte biografi om ham. Kronologisk følger vi hans liv fra barndommen over modenheden til døden, og vi gør det med masser af velvalgte citater fra den store samling af breve, som Nansen opbevarede fra hele sit liv, cirka 14.000 breve. Men vi får også andre forfatteres syn på Nansen, deres erindringer om ham og ikke mindst kvindernes forgabthed i ham. Han var decideret smuk og blev i sin ungdom benyttet som model i religiøse malerier. Østerlandsk udseende på grund af sin jødiske afstamning (Nansen var en slags akklimatisering af det jødiske Nathanson – faderen var dog præst og Peter Nansen døbt) dannede han i sin ungdom klike med Herman Bang og Gustav Esmann, så de tre med flanørklædedragt og lapsede vaner lignede hinanden som tre dråber vand.

Efter at have kendt mange forskellige kvinder blev han to gange gift med skuespillerinder, først med et stort talent, der hurtigt gik til grunde, senere med en kæmpestjerne på den danske teaterscene: den kvinde, som kom til at hedde Betty Nansen. Han skrev endog enaktere til den samme scene og forsøgte med sin indflydelse at understøtte hustruen, da hun blev Danmarks første teaterdirektør.

Gennem Karin Bangs lange fletværk af citater fra breve og artikler af Nansen kombineret med anmeldelser og beskrivelser af indhold og handlingsgange i de berørte bøger og sager, føres vi gennem en litterær-kulturel historie i en meget behandlet periode: tiden 1880-1918. Men det overraskende er, hvor ny og på samme tid genkendelig, den er. Karin Bang får beretningen til at fremstå i god forstand som illustreret historie. Nansen er simpelthen ”the missing link” (min formulering) mellem Brandes-brødrene og Herman Bang. Hvor vi er vant til kun at høre om konfrontationen mellem Brandes og Bang, så ser vi i Nansens person, hvordan tidsånden kunne være til begge sider: til både moderne frisindethed og nostalgisk længsel efter traditionens intimitet.

Som forlægger læste han og rådgav uendelige rækker af manuskripter. Antog og forkastede – og alligevel var han elsket næsten ud over alle grænser. Hans hjælpsomhed i alle mulige retninger overmandede ham til sidst. Han blev mere og mere afhængig af morfin og temmelig opløst døde han sommeren 1918 (i dødsfasen havde han for eksempel gennem tre dage uafbrudt hikke!).

Men inden sin sidste tid havde han gennem mange år deltaget i arrangementerne af store kulturelle fester. Karin Bang opstøver flot alle mulige detaljer om disse fester, menuer, bordopstilling, udsmykning, taler med mere – og man ser, hvorfor hendes store bog er så interessant, fordi vi gennem Nansen får fat i et menneske, der favnede så mange andre mennesker fra tiden, og som i journalistikken indfangede så mange niveauer i samfundet.

Interesserer man sig for tidsrummet omkring 1900 er Karin Bangs bog om Peter Nansen et must. Vi møder endnu en gang alle de kendte storheder fra perioden, men de er lige drejet den lille smule mod Nansen, der gør dem nye og oplysende. Han er den lyskilde, litteraturhistorierne glemte, sandsynligvis fordi han ved at være så elsket gik i ét med sin tid og blev usynlig.

Karin Bang: Lykkens kælebarn. En biografi om Peter Nansen. To bind. 1008 sider . 499 kroner. Gyldendal.