Naturligvis bør man kunne klage over og få erstatning for fejl indenfor sundhedssektoren. Det ville da være et mareridt med en stat, der vurderer det kosher, hvis læger glemmer diverse operations-instrumenter i kroppen på patienter, og derefter når disse beder om erstatning giver dem et kynisk "næh: det er bare et vilkår, du må leve med; held og lykke med kørestolen... som du i øvrigt selv må skrabe sammen til".

Derudover er der selvfølgelig det vanlige kristne paradoks i, at man åbenbart ubetinget har retten til at give liv, på trods af at man hverken kan ane eller spørge barnet direkte, om det egentlig gider være en del af denne verden - og om det forøvrigt godt kunne tænke sig et handicap i form eksempelvis Epidermolysis Bullosa, hvor ens hud konstant falder af.
Men det er vel kristnes forkærlighed for lidelse, der får dem til at have noget der ligner et mentalt elskovsforhold til sådanne forfærdelige smerter: "Tag dig dog sammen. Jesus led tre dage på korset; mon ikke du kan klare de næste X antal år i konstante smerter?"

Det er også absurd at tro, at muligheden for abort skulle lede til et kynisk samfund (som om ovenstående ikke er kynisk). Alle forældre er jo i øvrigt overbeviste om, at deres børn er de bedste i verden, så idéen om at nogen børn er bedre end andre, er allerede - og har altid været - i fuld flor. Hvad er det egentlig, som skribenten er nervøs for vil ske, som ikke allerede er sket eller hænder kontinuerligt som en del af det menneskelige vilkår? At folk kan klage over fejl til mennesker? Skal vi hellere sende en klage til Vorherre til Himmels? Han svarer jo ikke.
De kristnes forbrugerservice er ikke umiddelbart et alternativ, der har givet synderligt store frugter fra sig før i tiden... om end det efter sigende har givet en enkelt frugt fra sig, der vistnok skulle have fordømt hele menneskeracen.

>>Det er også absurd at tro, at muligheden for abort skulle lede til et kynisk samfund

Nu betyder abort jo helt konkret afbrydelse af liv. Og hvem siger at afbrydelse af liv kun begrænser sig til nogle bestemte mennesker, her børn.

Det er ikke kun kroppen som kan have modgang og være ressourcekrævende. Også en svag mentalitet kan være et stort ressourcekrævende problem. Det er på mange måder det som Kristus skal hjælpe os med. At få en mentalitet ligesom ham.

Men vi søger heller ikke erstatning eller forsøger at afbryde livet for mennesker med mentalitetsproblemer, mens de forsøger ikke bare at leve med de udfordringer, mens også at overvinde dem.

Skulle vi f.eks. have abort for spekulanter, afhængige - om det så er rygning, sex, penge, materielle osv. osv. Alle mennesker er hjælpeløse på den ene eller anden måde. Kun gennem en mentalitet som følger det nye menneske, som Gud har åbenbaret i Jesus vil frugterne vise sig.

Vi kæmper lige nu med en udfordring, hvor lighed og enhed erstattes af tale om flerhed og forskelle. Det er udfordringen ved at leve sammen i pluraisme. Men vi kommer fællesskabet nærmere gennem lighed og enhed i første omgang. Snakken om flerhed og forskelle - lad os kalde det individuelle behov for enkelhedens skyld her, handler om mennesker som dyrker det at sætte sig selv i centrum og har fået svære ved følge den mentalitet, som kan redde fra de onde handlinger, som djævlen frister os med.

Det ligner altid noget som objektivt set er godt, men fører altid mange oplevelser af smerte og lidelse med sig. Død og ødelæggelse. Det kan kvinder, som har fået udført abort tale med om. Jeg har talt med en del af sådanne kvinder og kender deres liv herefter. Tilsvarende har mange soldater det også svært. Man kan jo bare tale sammen på tomandshånd, hvis man vil se det.

Noget der ikke giver frugter, er noget som fører død og ødelæggelse med sig. Alt hvad der ikke kommer fra Gud, kommer fra djævlen - det er ikke et relativt spørgsmål om ondskab. Kun det som kommer fra Gud er godt.

Spørg nogle soldater som har været forbi en krig. Mange er ikke i tvilv. Som en sagde til mig engang - godt og ondt findes. Han lød som om han før havde været i tvilv og tænkte måske, at hvis jeg også var det, så ville han hjælpe lidt.

Breivik blev også ramt af "kynismen" og udførte en aflivning eller mord på mange mennesker. Der sker ting nu, som vi ikke har set meget af på disse kanter.

Det er svært ikke at tale om en stærk forråelse i Verden over de sidste 10 år - hvor det startede i New York.

Så lige som der opfordres til i artiklen her, er det en rigtig gode ide at være årvågen - i stedet for at ligge sig til at "sove" i den opfattelse, at der ikke sker noget. Så er der bedre mulighed for at opdage, når djævlen snigløber en.

Lær at kende Jesus, hvis du ikke gør det. Troende er ikke troende, fordi de læser i biblen. Troen er en gave, der får en til at vågne op. Ligesom i The Matrix - som en slags analogi. Det usynlige bliver synligt. Imens ser man andre gå rundt i blinde. Man kan endda næsten med troens gave forudsige hændelser og hvordan det kan blive. Øjnene bliver åbnet. Og tvivlen forsvinder. Det er en process - tilsidst er man så vækket, at man ønsker at vågne helt.

Det er en udbredt misforståelse for andre, der ikke er vågnet endnu, at andre taler om troen, fordi der ligger en bog på bordet. De troende taler om, hvad de fornemmer og siden ser - siden bruger. Det er en sans. Livet bliver mere virkeligt. Livet før var kedeligt og trist - og som at skulle dreje på et håndsving for at få sig selv i gang. Her kører man nu på ren solenergi - ren ånd og batterierne er altid opladede. Selv når man er syg eller har et handicap, har man det godt og føler sig værdsat.

Det eneste man skal er at kigge efter Gud, Jesus eller Helligånden. Det er ikke noget jeg behøver at skrive. Jeg kan, ligesom milliarder af andre mennesker, se det er sådan - derfor ved jeg det. Det er ikke nogen særlig hemmelighed, men lad os da bare sige det er mystisk. Det er et mysterium. Men det er frit, hvor fornuften får lov at bryde ud af rationalitetens og fortidens firkantede fængsel. Universet er jo også mere mystisk i dag, end det firkantede billede vi havde af det i sidste århundrede. Er universet fornuftigt. Ja, det er virkeligt. Er det rationelt - nej, det er meget mærkeligt. Universitet er dynamisk eller fleksibelt med små fantastiske byggeklodser. Men universet er bare Verden. Så man bør tillade sig selv at undersøge ting - selv afprøve hvad der er virkeligt. Vi holder heller ikke op med at forske i Universet - og vi skal heller ikke undlade at afprøve, hvad der virkeligt i vores eget liv. Ønsker du det med hjertet - lad os sige ånden .... dybfølt og måske bare en svag interesse, så begynder vækkelsen.

Det usynlige bliver synligt. Men det er ikke hvad troen handler om. Det handler om at få Jesu mentalitet - gøre ligesom ham - et bedre menneske end den gamle stenhjertede Adam, så vi kan gøre Guds gode vilje og leve.

Hvad der er Guds vilje her på jorden er udtalt en gang, nemlig af Jesus. Derfor taler man om det ene ord - som kun bliver åbenbaret offentligt en gang. Derfor interesserer mange sig for at kende til, hvad der blev sagt gennem Jesus af Gud - i øvrigt flere gange og i perfekt sammenhæng. Men det er ikke et krav man skal læse. Mange har aldrig læst biblen og det vil nu være en gentagelse at skrive, at det slet ingen betingelse er for at komme til troen. Man vågner simpelthen bare. Forstil dig The Matrix. Jesus er levende nu - det er Jesu åndelig kraft, som man arbejder bevidst med.

Det er ikke tale fra et menneske, men fra Gud. Derfor er det perfekt og gennemtænkt. Det finder man ud af, som man sætter sig ind i det. Man bliver forbavset over hvor perfekt det er, og selv for de som starter med at læse inden de måske er begyndt at vågne, så ved man det er sandheden som bliver talt. Det er så det gamle hjerte i en skærer tænder, for sandheden er ilde hørt i den Verden her. Derfor skærer mange også tænder af det, når de hører den tale.

Men det er evangelierne ikke alene om at gøre. Som sagt er Helligånden nok - så knalder øjene op.

"Det er også absurd at tro, at muligheden for abort skulle lede til et kynisk samfund (som om ovenstående ikke er kynisk)."

Sådan kunne jeg også have sagt, hvis jeg stadig var blind og sovende. Jeg har stadig problemer med min "gamle" mentalitet - lad os kalde det et handicap for alle mennesker (vi plejer at sige "vi er alle syndere", men det lyder så indirekte som tidligere tiders gammeldags snak aka "De" og ikke "Du" - lad os kalde det onde i stedet, mere direkte moderne snak). Men jo mere fokuseret jeg er på Jesu mentalitet, jo bedre går det i mit liv. Og i andres.

Der er slet ikke brug for abort. Hvad skal vi med det? Hvorfor er vi så bange for Verden, mens vi lad os drive afsted på den gamle, slatne mentalitet. En opgivende, manuel, slatten mentalitet uden livskraft, som forsøger at løse problemer med døden. Latterligt og en hån mod en selv, andre mennesker og Gud.

Sådan taler vi kun, når vi er svækkede og har en svag mentalitet. Forstil jer, at fodboldspillerne talte sådan i en fodboldkamp. Nu forlader vi turneringerne og kampen. Vi har spillet 45 min. Ikke noget stort forbillede eller rollemodel for nogen mennesker med de drømme om et godt liv, som alle mennesker har. Superman. Det stærke menneske. Eller hjælpeløse mennesker, der tænker de selv har ansvaret for kæmpe i desparation i en eller anden slags overlevelseskamp, som de har opfattelsen af at sidde i - og er på en desparat jagt efter ressourcer. Det er svage mennesker. Derfor er det vigtigt at indse denne hjælpeløshed og få installeret det nye operativsystem: "Jesus" i stedet for version "Adam".

Det stærke menneske er Jesus. Bliv et billede af ham. Det ved alle som har mødt ham med den sjette sans man begynder at få, når man begynder at vågne og Verdens slør begynde at løfte sig.

Så forsvinder de ord, som Verdens fyrste ligger i munden på os, mens vi fristes i en desparat kamp, hvor vi bliver snydt til at tænke, vi må gøre noget drastisk for at klare os.

Der er absolut ingen grund til at aflive nogen mennesker. Det er en stor løgn.

Livet kan også være nemt at leve for handicappede. Der er kvinder, som har fået udført abort, der har det mentalt og psykisk langt hårde end en handicappet. Han kan stå op og være glad om morgenen, mens solen lyser ham i ansigtet.

Andre mennesker har også brug for hjælp, hvis de ikke har en mentalitet ligesom ham den handicappede, der står op om morgen og er glad, fordi han føler en ro i sit liv.

Sådan er det at være menneske. Det har kun i mindre grad noget med kroppen at gøre. Den er underkastet ånden, hvis man ellers interesser sig for at diciplinere kroppen. Og det gør mange allerede.

Flemming H skrev:
Undgå døde børn liggende i rendestenen (åbn en historiebog), og dæmonisering/kriminalisering af kvinder der ikke er blot er avlsdyr, som biblen og dens mandlige forfattere vil have det - det er såmænd ret simpelt.
Du kan kalde det "det mindste af to onder".
Desuden foretager Gud selv(/kvindens reproduktive kønsorganer er det jo egentlig, men kristne har sjældent interesse i fakta) ganske tit spontane aborter, men det er naturligvis okay, fordi det her er gud, der gør det. Ikke sandt?
Denne slavementalitet stiller vi os heldigvis ikke længere tilfreds med i det moderne samfund.

Der er mange kvinder som har brug for hjælp. I stedet for at åbne en historie bog eller kigge i fortiden, kan vi kigge i nutiden. Fortiden er død, mens nutiden altid er mere levende og aktuel for mennesker. Der er skrevet meget nyt om abort. Så lad os læse noget ny viden i stedet.

Kortlægning af kvinder med ondt i livet og problemer efter abort er et problem, som man først er begyndt at kortlægge i Danmark for nylig. Det er ikke et ønske fra kvindernes side, at slå deres børn ihjel. Hvem ønsker det. En frygtelig situation for dem. Så de har det meget svært – og ingen vil tale med dem.

Men heldigvis er andre mennesker begyndt at ville hjælpe og udvise noget omsorg – og tage et medsvar. Mere hjælp og økonomisk støtte er, hvad vi burde hjælpe familierne med.

Pointen er, at det er helt unødvendigt med onde handlinger. Hvem vil gerne være ond? Jeg kender ingen mennesker, der gerne vil være det.

Døden er en realitet i Verden, fordi vi ikke er tæt på Gud. Intet kan leve uden Gud, ligesom livet her straks vil dø uden lyset fra solen. Så ja, alle dør i Verden ”spontant” på forskellige tidpunkter og af forskellige grunde.

Når et menneske giver sit sammentykke til en fristelse fra djævlen og mennesket konverterer det til en handling, som ikke er efter Guds vilje, og f.eks. slår et andet menneske ihjel, så er det en ond handling. Og der er slet ikke tale om spontanitet eller en intern hændelse i universet, hvor nogen pludselig falder død om ved naturen. Det er ekstern hændelse – der er et eller flere mennesker som er ansvarlige for handlingen. For den kommer ikke fra Gud.

Gud elsker alle mennesker. Vi kan skjule os for hans kærlighed. Men vi kan også bevæge os ud af vores personlige gemmested og lade ”solens stråler” ramme os. Kald det en forsmag på et nyt liv, hvor man virkelig mærker Guds kærlighed. Et mindre manuelt liv og en massiv energi der fylder en. Forlad det eller gem dig, og du mærker straks at du har gemt dig for ”solens lys” igen. Sådan føles kærligheden – sagt i en metafor.

Man er netop udsat for at være slave af sit gamle hjerte. At følge det hjerte er netop at stille sig tilfreds med slavementalitet. Hvis man gerne vil være fri, rolig og glad, så få et nyt hjerte – en ny mentalitet. Så slipper man også for at drikke eller søge euforien i spiritus-jagten på den åndelighed. En slags søgen midt i slavementaliteten, hvor man leder efter noget ånd eller spiritus at fylde i sig - fordi man mangler det eller jagter følelsen på glæde. At blive mere levende end blot end slave. At blive et frit menneske. Man begynder en proces, hvor man slipper for at være slave af Verden. Slavementalitet og uro er noget man finder i Verden. Det er fedt at være rolig hele tiden, jeg er altid glad.

Men jeg har set nogle af tingene ligesom dig engang og spurgt mig selv om det samme. Men jeg er vågnet lidt mere og er blevet mere ydmyg.

Jeg taler mindre om død og ødelæggelse – og i stedet om liv og vækst. Mit eget liv er også blevet meget bedre – og jeg har lært, hvordan jeg ikke bare kun snakker, men kan hjælpe mange mennesker i hverdagen. Så de er også blevet mere glade for at tale med mig - i stedet for mit gamle hjertes lydhørhed for krigens verdslige dispostioner.

Flemming H skrev:
Uden historisk dannelse er nutiden tabt.

Ikke alle deler din definition på "død og ødelæggelse" i form af abort, og ikke alle tror på din imaginære slavehersker, der har gjort dit liv nok så meget bedre - jeg er ikke et sekund i tvivl om, at inkvisitionen også mente at deres himmelske diktator gjorde deres liv meget bedre.

Vil du have mindre død og lidelse, så er konsekvensen fri abort, medmindre du i ramme alvor mener at kvinder skal dæmoniseres, kriminaliseres og institutionaliseres for ikke at dele din teologiske overbevisning.

>> Ikke alle deler ikke din definition på "død og ødelæggelse" i form af abort ...
Det gør jeg heller ikke. Jeg ved ikke, hvordan man definerer død og ødelæggelse?
Hvor ved du fra, at abort er en definition på død og ødelæggelse?

Jeg har bare erfaret, at de kvinder jeg talt med, har fået ødelagt dele af deres liv ifb. abort - og herudover er deres barn på unaturligvis afgået ved døden.

Så en måde, som du kant se eller erfare død og ødelæggelse på - er simpelthen ved at "se", de ruiner som står tilbage. Noget der er helt dødt og ikke længere rummer liv.
Ikke så megett et spørgsmål om ord eller teori, men at se - bruge sine øjne, sine sanser. Være et levende menneske. Være intuitiv.
Vi kan ikke tale liv i noget. Heller ikke gennem historie.

Men her er hvad jeg kan se. Det er der sikkert også andre der kan, bl.a i disse tider.

Mennesket har fået svære ved følge den mentalitet, som kan redde fra de onde handlinger, som djævlen frister os med. Det ligner altid noget som objektivt set er godt, men fører altid mange oplevelser af smerte og lidelse med sig. Død og ødelæggelse. Det kan kvinder, som har fået udført abort tale med om. Jeg har talt med en del af sådanne kvinder og kender deres liv herefter. Man kan jo bare tale sammen på tomandshånd, hvis man vil se det.

Noget der ikke giver frugter, er noget som fører død og ødelæggelse med sig. Alt hvad der ikke kommer fra Gud, kommer fra djævlen - det er ikke et relativt spørgsmål om ondskab. Kun det som kommer fra Gud er godt.

>> Vil du have mindre død og lidelse, så er konsekvensen fri abort, medmindre du i ramme alvor mener at kvinder skal dæmoniseres, kriminaliseres og institutionaliseres for ikke at dele din teologiske overbevisning
Jeg ikke teolog :o) Jeg har aldrig læst eller studeret biblen - men nogle har læst op af den for mig ifb. deres prædiken. Men jeg er da begyndt, at interesse mig for, om jeg skulle tage mod noget mere uddannelse, ikke specielt i biblen - det er jo en bog, men mere om troen og sammenhænge til hverdagslivet.

Jeg mener, kvinder skal hjælpes økonomisk. Man kunne f.eks. tilbyde kvinderne eller familierne 250.000 kr eller mere for hvert født barn i Danmark. Evt. som løn. Ville måske hjælpe med de demografiske problemer?

Det er kun kvinder eller mænd i velhavende familier, der har råd til at gå hjemme og tage sig af børnene. Det er også de velhavnende familier, som ser ud til at få flest børn i dag.

Jeg har som sagt erfaret, at konsekvensen af abort er kvinder med delvist ødelagte liv - de bruger mange år på at komme sig. Nogle er ligefrem blevet syge. Barnet døde unaturligvis.

FYI Der er i øvrigt ikke fri abort i Danmark længere. Jeg ved ikke, om der nogensinde har været det.

>>ikke alle tror på din imaginære slavehersker, der har gjort dit liv nok så meget bedre - jeg er ikke et sekund i tvivl om, at inkvisitionen også mente at deres himmelske diktator gjorde deres liv meget bedre.
Jeg har skam selv valgt, at lære ham bedre at kende - blot ved at være åben overfor ham. Så kom han til mig.

Hvis han var en slavehersker, så var du jo også glad for ham lige nu, ligesom de der indbyggere i Nordkorea - og kunne ikke selv bestemme.

Men slavementaliteten finder du i Verden. F.eks. når snakken falder på kroppens behov. Vi er slaver af Verden og kan gøre os selv til slaver af det onde ved at lytte til det.

Kroppen kan sagtens diciplineres. Men det er den meditative del, som man f.eks. også kan finde i andre religioner, mens bønnen består i at lytte til Gud. Det sker bedst, ved at bringe kroppen i ro.

Men det ved man ikke før man har prøvet det. Indtil da, er man bare i centrum i sin egen Verden. Sådan havde jeg det i hvert fald inden jeg arbejde med bønnen.

Men jeg er glad for de retningslinjer eller diktater som vi har fået. Jeg har også prøvet følge dem - og haft det supergodt, og prøvet ikke at gøre det - og haft det dårligt. Mit eget valg. Så jeg fatter ikke, hvorfor nogen ikke følger de gode råd. Det gør livet meget nemmere og automatisk. Det er ikke fordi jeg har været heldig. Jeg kender ikke til held eller uheld. Det er noget man taler om i Verden. Min forældre rådede mig også til, som lille, ikke at gå længere ud end til navlen. Et godt råd, når man bader - et endnu bedre råd er ikke at bade alene ved Vesterhavet eller surfer ovenpå togene. Diktaterne er på den måde - fornuftige. De hjælper os med at beskytte hinanden overfor det onde.

Så jeg har det fantastisk med at han bestemmer. Godt jeg ikke selv skal gøre det. Så vil jeg have problemer ligesom mange andre, der ikke har opdaget sandheden endnu. Gud er simpelten lyset i mit liv :o)

>> Uden historisk dannelse er nutiden tabt.
Hvad er historisk uddannelse? Ee det historieundervisning? Er fortiden altid vigtig?

Måske er det fortiden som er tabt uden historisk dannelse - og slet ikke nutiden? F.eks. har der ikke været afviklet mange danske historie timer om, at vi fik vores grundlov ovenpå Napoleonkrigene og efter Danmark gik statsbankerot.

Men det har ikke forhindret Danmark i at leve videre og komme sig.

Hvis Jesus ikke var levende nu, så troede jeg heller ikke. Jeg tror ikke på fortiden. Jeg tror på det som jeg kan se nu. Det er et spørgsmål om nutiden.

Så uden at kende Jesus, så er det også svært at se noget. Det er også svært at ramme en fodbold godt, læse banen eller spillet, hvis man aldrig har set spillet eller kender det.
Jeg kender heller ikke mennesker, som jeg ikke har mødt.

Jeg føler mig bedre rustet til at skabe resultater i nutiden - ved at beskæftige mig med nutiden. Det som er levende nu ... nutiden og det som snart bliver levende, fremtiden, finder jeg langt mere interessant at uddanne mig i end fortiden. Især, når fortiden forsvinder så hurtigt som den gør i dag - eller rettere, de mange ændringer som blive virkelige hurtigt.

Vi bruger for meget tid på fortiden - selv om den nogle gange kan fortælle os noget om de mennesker eller hvor et eller andet kom fra. Vi har brugt for lidt tid på at sætte os mål for fremtiden og at ændre nutiden i retning af, hvor vi vil hen. Det er langt svære at gennemføre end at tale om fortiden.

Mon ikke der er flere mennesker i dag, der taler om gode ideer og hvordan man danner noget i retning af dem - i stedet for både gode og dårlige historier om, hvordan man gjorde tingene i fortiden? Hvordan kan vi realisere tingene?

Hvad er godt nu? Hvad virker nu? Hvad kan vi fremstille af det nu og bruge det i fremtiden?

Det er en af udfordringer vi står overfor i dag. Vores viden fornyes hurtigt. Derfor blev der indledningsvist brugt flotte ord som dynamik (i stedet for strukturer) - der nu siden hen næsten er erstattet af et ord som udvikling - og hvor mam så forsøger at tematisere eller skabe sammenhæng på tværs.

I virkeligheden jagter man resultater, mens man kigger fremad?

Lige nu kan nutiden virke tabt, fordi man ikke har været i stand til at sætte sig de rigtige langsigtede mål? Eller gennemfører dem? Måske har man været for optaget af fortiden og hitstorie i stedet for at være optaget af fremtidige mål og udvikling? Man kunne have brugt tiden bedre til at forny sig stille og roligt? Tage de nye ting man havde lært alvorligt?

Udvikling peger frem ad. Men mange gange mangler vores ledere mod og styrke til at lede. Måske er de bange for Verden? Så er det bedre at frygte Gud i stedet - og han elsker dig? :o)

Flemming H skrev:
Du vinder ikke nogen over på din side, ved at spilde dum. Du insinuerer at et stort antal kvinder har fået ødelagt deres liv pga. abort, og du himler op om, hvor mørk og kold verden er.

En teologisk overbevisning behøver man ikke være teolog for at have.

Jo der er fri abort, så længe det er inden 12. svangerskabsuge; det har der været siden 1976:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1831

"Godt" at du ikke selv skal bestemme? Er en evig forælder, der aldrig vil lade dig blive voksen, altid vil holde øje med dig og konstant blander sig i dine affærer, virkelig noget der i dit hoved er "godt"? I så fald er din tilværelse tættere på Nordkorea, end du desværre formentlig selv er klar over.

Levede du i mellemøsten, havde du formentlig sagt det samme om Muhammed. Hvorfor er det ikke Det Flyvende Spaghetti-Monster, der viser dig vejen? Uden ham er du jo blind.

Ja fortiden er altid vigtig - uden den er vores kurs støt rettet mod ignorance.
Gud viste i.flg. Biblen verden sin kærlighed ved at drukne hele jordens klode, udover Noah og hans familie der derefter genbefolkede verden via incest... det er ikke min personlige idé af "kærlighed", men held og lykke med det.
Hvis du virkelig ville følge Jesus, sad du i øvrigt ikke foran computeren lige nu - han sagde, at for virkelig at følge ham, skal du smide både familie, arbejde og materielle goder (*hint*: din computer) fra dig, og udbrede det glade budskab. Både Gud og Jesus har altså tydeligvis en meget asocial vision af "kærlighed" så igen; held og lykke med det.

Jeg taler såmænd bare med dig. Du lyder som en spændende fyr.

Men jeg er stadig ikke teolog. Ren personlig erfaring. Bedre end at citere alle mulige andre – at tale ud fra egne oplevelser. Jeg foretrækker beviser ligesom dig :o)

Så du burde også tillade dig selv, at lære ”manden” at kende. Men så længe du selv er interesseret i at være i fri for det, så er jeg sikker på du får lov til det. Det fik jeg også lov til. … Jeg taler bare. Jeg kan ikke overbevise nogen. Det er deres eget valg.

Jeg har selv været skeptisk overfor omfanget af mødet med virkeligheden, men jeg har mødt folk, som med et blev løftet videre. Fra ingenting, til at de nærmest brugte resten af deres liv på Jesus. Men det har jeg ikke selv oplevet. Det var anderledes for mig.

Men når Gud lyser ind i Verden, så bliver det her sted mere varmt og dejligt – og til at arbejde i.

Kærligheden er for alle uden begrænsninger. Ligesom solen lys også er det. Man skal bare være åben for at stille sig lyset – være åben for at møde Gud. Så kommer han …

Det er en del af vores gamle natur – at gemme sig for ham. Du lyder næsten som om, du kender til ham. Så vær ligesom en fysiker – gennemfør eksperimentet og afprøv det. At læse om det viser ingenting. Det er bare en masse snik snak, hvor man løber rundt om bolden. Prøv at sparke til den i stedet – vær åben for at invitere Helligånden (Guds Ånd, som drøner rundt her i universitet og styrer det med tålmodighed – mens vi forsøger at vise vi kan leve op til forventningerne – de andre er et andet sted).

Jeg har bare forstået, at jeg ikke er herre i mit eget liv. Heller ikke, hvis jeg ikke forsøger at følge Jesus. Alle mennesker er hjælpeløse og magtesløse. Friheden består udelukkende i at ligge der for sig selv – og visne, eller vokse sammen med træet. Efter det nye hjertes forstår man, at man ikke kan bygge noget der bevarer livet eller vokser - uden Gud er med i det. Fordi vi er i Verden. Men gaveregn er ikke præmissen - det er ikke det, som det handler om. Det ville være bedre, hvis jeg forlod min computer som du skriver, og brugte mere tid på andre.

Men kirken står her f.eks. endnu. Så findes der forskellige menigheder og diverse problemer. Men det er i øvrigt derfor nogle kristne er urolige over, at blive koblet for meget af - eller denomineret eller verdsliggjort. På et tidspunkt kan en menighed derfor begynde at visne. Omvendt er Helligåndens opgave at frede kirken og tale dens sag. Men man kan jo tænke konvergens - undervejs i processen kan vi selv komme med parallelle bidrag til Guds Ånds arbejde heromkring. På et tidspunkt, kan han selv vælge at sætte ind med radikale effekter, for at styrke folk i troen. Jeg ser det som en stor omvendelsesmaskine.

Jeg spørger stadig mig selv, om jeg nu har sat Gud i centrum i mit liv. Det håber jeg. Det er en proces for mig som for andre at lære det hjerte at kende.

Men når dagen engang kommer, vil Verden blive renset med ild. Jeg er mere til den konstruktive udgave, som man har talt om i nyere tid, men på det seneste er jeg også begyndt at forstå, hvad uddrivelse af ondskaben er i praksis. Dåben, bøn m.v. Samtidig startes processen med at installere det nye hjerte.

Men valget er frit for os. Man kan det beholde det gamle eller snuppe det nye.

Det gamle hjerte har ikke virket for mig. Det var ligesom at køre operativsystemet på en nintendomaskine inden jeg begyndte med det nye hjerte. Det nye hjerte føles ligesom en nanocomputer – eller langt over :o) Det virker også som om, at det påvirker kroppen. Men det må forskerne svare på, efterhånden som flere er begyndt at interesse sig for det.

Spil bold – i stedet for at lege det, eks. FIFA på Playstation, Bordforbold m.v.

Sådan er det åbenbart også med det her.

Det er også derfor, at nogle teologer kan være ude i hampen. Det bliver overfladisk ligesom snak om fodbold-taktik udfra Playstation og simuleringer – en ”død” fodboldkamp, hvis ikke det strømmer ud fra en levende virkelig bold. Så man kan altid se, om de kender bolden. Teorierne bliver mindre overfladiske, hvis man kender det man taler om. Dygtige atomfysiskere kender også universet. De har ikke bare lært nogle teorier om det. De har udviklet en intuition for det. De læser banen …

Du kan godt lide beviser. Så dyrk det. Spark til bolden. Byg teorierne på det. Det ved man hvad er – ens egne oplevelser og erfaringer.

Jeg kan kun sige Gud er en rigtig flink fyr, som har hjulpet mig rigtig meget. Ligesom min far. Så han er min far.

Her i Verden kunne man sige det næsten ligesom Jacob Haugaard: "Der er medvind på cykelstierne ...". Men det er for sensationspræget, det vigtigste er i første omgang - det er virkeligt.

Men jeg skylder dig at sige det der med prøve det af. Det gjorde jeg - og jeg var glad for, at jeg fik det gjort. Det var lige ved at forsvinde for mig på et tidspunkt. Og livet blev meget lettere.

No BS ... jeg er lige så ligeglad med bøgerne, som du er ... det handler om ånd og kraft. Derfor er Helligånden kommet i fokus igen mange steder.

Det er først bagefter, jeg kunne finde på at læse eller uddanne mig. Men det handler mere om undervisning til kristne efterhånden som deres ambitionsniveau eller interesse vokser. Men jeg foretrækker stadig den personlige oplevelse langt over. Men det er også det, du kan se nogle teologer i folkekirken diskuttere her på stedet - at det er kommet til at handle for meget om "bibelstudier". Det er vel for fjernt eller verdsligt.

Man skal prøve det selv. Ja, det er overnaturligt eller er det (Hvad er overnaturligt? Modeller?)? I starten siger man måske, nej vel. Men der kommer mere. Så indretter man sig efter det. Det er ligesom at køre bil. Det er noget man bruger. Ikke noget man siger. Man ved også først, hvor fedt det er at køre en bil, når man har prøvet det. Nogle påstår de allerede kender det, inden de prøver det. Inden de gør det. Andre siger det ikke er fedt, uden at prøvet det. Prøv det. Få det afsløret ... åbenbaret personligt. Jeg tog nogle køretimer. Jeg tog ikke kørekort tidligt, jeg var mere til fly. Så biler var kedelige. Det var først da jeg prøvede det, jeg begyndte at forstå noget. Men jeg skulle være åben for at køre i bil, sætte mig ind i den, dreje tændingsnøglen og blive fortrolig med situationen. På den måde, er troen ikke specielt anderledes end det handler om personlig erfaring - ligesom så mange andre personlige erfaringer. En gave, som man kan tage imod.

Det er derfor det er svært at fjerne den overbevisning fra nogen - fordi det er ikke en overbevisning. Ligesom jeg vil også få svært ved at overbevise Neil Amrstrong om, at månen ikke er der. For nu havde han jo gået på den ... siger han.
Måske kan han fornægte eller ikke bryde sig om månen. Så han ikke vil vide af den. For eksempel, hvis hans makker var omkommet deroppe. Sådan kan vi også løbe væk fra Gud. Har jeg også prøvet - men fik arbejdet mig tilbage. Når man først har mærket varmen, så er kulden i Verden ikke så lækker.

Flemming H skrev:
Jeg prøvede det skam af, da jeg gik i SFO som barn - jeg bad Gud om en Gameboy Colour. Den kom aldrig. At han ikke kunne gøre noget så simpelt, sagde mere end hele verdenshistorien lagt sammen.

Ligeglad med bøger? Så kan jeg da bedre forstå, at du skriver som du gør - jeg er eksempelvis på ingen måde ligeglad med biblen. Den er enormt underholdende læsning. Tjek fx denne kur mod spedalskhed:

- Tredje Mosebog, Kap. 14

Gud sov vist i biologi-timen den dag... eller havde taget LSD.