Nu bestemmer Danmark (en lille smule …)

Den tyske radio Deutsche Welle kalder det “et reduceret formandskab”, blandt andet med henvisning til, at det roterende formandskabs rolle formelt blev begrænset, da man med Lissabon-traktaten flyttede alle topmøder til Bruxelles og gav EU både en præsident og en slags udenrigsminister.

”Det vil ikke være nemt at mægle blandt alle de besværlige parter. Danmark har i forvejen en tendens til at placere sig selv i marginen af EU-processerne. Men på den anden side er der heller ikke de store forventninger til Danmark. Det roterende formandskab er alligevel blevet ret ubetydeligt,” skriver Deutsche Welles netavis.

Der er altså ingen, der forventer, at Danmark som formandsland hverken kan eller skal løse eurokrisen. Både statsministeren og europaministeren har dog sagt, at de håber at kunne slå bro over de aktuelle konflikter i krisen, især dem mellem de 17 lande i og de 10 lande uden for euroen. Men den formelle forventning er, at Danmark fokuserer sin politiske iver efter at levere et effektivt formandskab på alle de andre områder i EU, hvor danske ministre faktisk sidder for bordenden.

”Danmark er kendt for at have dygtige og erfarne embedsmænd og har et imponerende generalieblad fra tidligere formandskaber. Tilliden til de danske diplomaters og embedsmænds kvalitet vil et stykke hen ad vejen dæmpe bekymringen over den nye regerings manglende ministererfaring,” skriver den ansete EU-ugeavis Euro-pean Voice.

De danske embedsmænd er allerede i sving i formandsrollen. Første større synlige begivenhed i kalenderen er Kommissionens besøg i København 11.-12. januar. Ugen efter skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til EU-Parlamentet i Strasbourg for formelt at præsentere det danske program.