Minna Skau skriver fra Bruxelles skriver fra Bruxelles |
31. december 2011
Når klokken slår 12 i aften, er det formelt Danmark, der leder EU. De øvrige lande har stor tillid, men begrænsede forventninger til det danske formandskab
Facaden er i orden.
Allerede inden jul blev det store banner over døren ind til Justus Lipsius-bygningen, der huser EU’s ministerråd i Bruxelles, skiftet ud.
LÆS OGSÅ: Offentlige bygninger viser europaflagetDe seks glade, kulørte pile, der optimistisk peger opad som symbol for det polske EU-formandskab, har veget pladsen for et mindre muntert logo, der med grå bogstaver og røde tal viser, at det i første halvdel af 2012 er Danmark, der er garant for kontinuiteten i EU.
Inde i bygningen i og lige uden for formandskabslokalet har Danmark også allerede sat sit præg med blandt andet Arne Jacobsen-stole, borde designet af Kasper Salto og malerier af Søren Martinsen.
Og rundt i EU-landenes hovedstæder er der lagt op til masser af dansk kulturtilskud de næste seks måneder: Lumbyes Champagnegalop til belgierne, Susanne Biers film ”Hævnen” til portugiserne, jazz med Cæcilie Nordby i Polen.
Danmark udnytter EU-formandskabet til at gøre sig synlig. Men politisk bliver det så som så med det danske aftryk på EU.
Sydsvenska Dagbladet skrev forleden i en optaktsartikel, at “Danmark kan blive statist i magtspillet”. Andre europæiske medier har på samme måde på forhånd forsøgt at nedtone Danmarks pondus og indflydelse på alt det, der virkelig betyder noget i det vingeskudte europæiske samarbejde.
Dels fordi Danmark ikke er med i euroen, hvis krise lige nu er det altdominerende tema i EU-samarbejdet. Dels fordi et EU-formandskab ikke længere har samme betydning som tidligere.
Den tyske radio Deutsche Welle kalder det “et reduceret formandskab”, blandt andet med henvisning til, at det roterende formandskabs rolle formelt blev begrænset, da man med Lissabon-traktaten flyttede alle topmøder til Bruxelles og gav EU både en præsident og en slags udenrigsminister.
”Det vil ikke være nemt at mægle blandt alle de besværlige parter. Danmark har i forvejen en tendens til at placere sig selv i marginen af EU-processerne. Men på den anden side er der heller ikke de store forventninger til Danmark. Det roterende formandskab er alligevel blevet ret ubetydeligt,” skriver Deutsche Welles netavis.
Der er altså ingen, der forventer, at Danmark som formandsland hverken kan eller skal løse eurokrisen. Både statsministeren og europaministeren har dog sagt, at de håber at kunne slå bro over de aktuelle konflikter i krisen, især dem mellem de 17 lande i og de 10 lande uden for euroen. Men den formelle forventning er, at Danmark fokuserer sin politiske iver efter at levere et effektivt formandskab på alle de andre områder i EU, hvor danske ministre faktisk sidder for bordenden.
”Danmark er kendt for at have dygtige og erfarne embedsmænd og har et imponerende generalieblad fra tidligere formandskaber. Tilliden til de danske diplomaters og embedsmænds kvalitet vil et stykke hen ad vejen dæmpe bekymringen over den nye regerings manglende ministererfaring,” skriver den ansete EU-ugeavis Euro-pean Voice.
De danske embedsmænd er allerede i sving i formandsrollen. Første større synlige begivenhed i kalenderen er Kommissionens besøg i København 11.-12. januar. Ugen efter skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til EU-Parlamentet i Strasbourg for formelt at præsentere det danske program.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad