Bøn er den kristnes åndedræt

”Et andet sted i Bibelen står der, at hvor to eller tre er forsamlet, vil Gud være midt iblandt dem. Bøn er netop noget, der er vigtigt at samles om som mennesker, fordi det er en del af at være i et kristent fællesskab. Jeg tror, teksten taler om, at vi ikke skal stå og vise os frem i offentligheden,” siger hun og fortsætter:

”Bøn er den kristnes åndedræt, og jeg kan hverken undvære den personlige eller den fælles bøn, for det er igennem bøn, at jeg får tanket op i mit liv. Jeg synes, begge former har sin berettigelse, for det er vigtigt at bede alene, men også, at vi som kristne beder sammen og for hinanden”.

Et konkret eksempel på at bede med andre oplevede hun i forbindelse med sit arbejde. Ofte er hun på besøg hos kristne menigheder i andre europæiske lande, hvor hun har erfaret, hvordan bøn forener kristne fra forskellige kirker og traditioner. For et par uger siden var hun i Genève med Kirkernes Verdensråd for at høre syriske kirkeledere fortælle om kristnes forhold i Mellemøsten, og mødet sluttede af med en fælles bøn.

”Det virker stærkt at bede en stor flok sammen. Det blev tydeligt for mig, at jeg kom fra det velbjergede Vesten, hvor problemer er af en helt anden størrelsesorden end i andre dele af verden. Det kan være svært at vide, hvad vi skal gøre som kirke i lille Danmark. Lige nu beder de syriske kristne os om, at vi først og fremmest vil tænke på dem og bede for dem,” siger hun.

For Heidi Paakjær Martinussen har bøn altid haft en stor rolle. Hun er født i Hvide Sande i Vestjylland og opvokset i Indre Mission, hvor bøn har været en naturlig del af hverdagen. I barndomshjemmet blev der holdt andagt efter aftensmaden for at sige Gud tak for måltidet. I missionshuset og i kirken har hun ligeledes lært at blive fortrolig med at bede sammen med andre. I dag husker hun særligt fadervor, som hun bad sammen med sin mor hver aften før sengetid. Og det er en vane, hun har givet videre til sine egne to børn.

”Det er vigtigt for mig, at de vænner sig til, at bøn bliver en naturlig del af deres liv. Min ældste datter har en bønneterning, som hun drejer, så hun den ene aften beder for sine veninder og den anden aften for familien og så videre. Jeg vil gerne lære mine børn, at de gennem bøn har en gud at henvende sig til og falde tilbage på,” siger hun.

I søndagens tekst lærer Jesus disciplene at bede fadervor, og det mener Heidi Paakjær Martinussen er en bøn, som alle børn burde lære. Ifølge hende er det vigtigt at kende til fadervor, fordi det er en stor del af vores kristne kulturarv.

”Fadervor er en universel og helt grundlæggende kristen bøn. Sommetider kan det være svært at sætte ord på de ting, vi gerne vil sige til Gud, og da kan fadervor være en hjælp, fordi den er velkendt og kan bruges på alle tidspunkter i livet,” siger hun og tilføjer, at den kommer rundt om alt det, vi har brug for at bede om.

I begyndelsen lyder ordene: ”Helliget blive dit navn”, som er en tiltale til Gud og henviser til, at han er hellig og større end os selv, forklarer Heidi Paakjær Martinussen. Dernæst hedder det: ”ske din vilje”, som tydeliggør, at det overgår alt det følgende, der bliver bedt om. Det er altså ikke en lang ønskeseddel, men først og fremmest Guds egen vilje, der skal ske, siger Heidi Martinussen og fortæller om en rejse til Polen.

Her var hun med til en gudstjeneste, og selvom alt foregik på polsk, og hun ikke forstod et ord af, hvad der blev sagt, kunne hun alligevel tydeligt høre, da der blev bedt fadervor:

”Jeg rejste mig op og bad fadervor med dem på dansk, og det var en stor oplevelse at være med til. Selvom vi kommer fra forskellige kristne traditioner og med hvert vores sprog, er fadervor noget af det, vi kan være allermest fælles om. Det gælder, uanset om du tager til Thailand eller Nigeria. Den bøn blev formuleret for mere end 2000 år siden, men vi beder den stadig, og det viser, den har evighedsværdi,” siger Heidi Paakjær Martinussen.