Den fineste, mest eftertragtede røgelse er tørret harpiks fra boswellia-træer, der vokser vildt på den arabiske halvø, især i Oman, men også på Afrikas Horn i Somalia og Etiopien. –
- Scott Zona/Flickr.
Birthe B. Pedersen |
31. december 2011
Boswellia-træet, hvis harpiks benyttes til røgelseskarrene i den katolske og ortodokse liturgi, vil næsten være forsvundet om 50 år, vurderer forskere
”Guld, røgelse og myrra skær” var de prægtige gaver, som de hellige tre konger, Caspar, Melchior og Balthazar, ifølge legenden havde med til Betlehem. Røgelse var efterspurgt i den antikke verden og er stadig en vigtig del af den katolske og den ortodokse liturgi. Men den risikerer at blive en mangelvare, advarer den britiske naturfredningsforening British Ecological Society, som har undersøgt bestanden af de særlige boswellia-træer, hvis harpiks er hovedingrediensen i røgelsen.
”Hvis udnyttelsen af Boswellia-træerne fortsætter som hidtil, vil 90 procent af træerne være forsvundet om 50 år, og mængden af udvundet røgelse vil blive halveret,” hedder det i det seneste nummer af organisationens blad, Journal of Applied Ecology.
Nogle typer røgelse er baseret på for eksempel sandeltræ. Men den fineste, mest eftertragtede røgelse er tørret harpiks fra boswellia-træer, der vokser på den arabiske halvø, især i Oman, men også på Afrikas Horn i Somalia og Etiopien.
Træerne vokser vildt og er ikke genstand for genbeplantning. Og undersøgelsen, som har omfattet 4370 træer i Etiopien, viser, at mellem seks og syv procent går ud hvert år som følge af insektangreb og steppebrand. Og de nye træer, som sår sig selv, bliver trampet ned af græssende dyr eller bukker under for ilden.
Hertil kommer, at produktionen af harpiks, der opnås ved at lægge et snit i barken, skaber et overforbrug af kulhydrater, som træet også bruger til at producere blomster og støvdragere og dermed sikre sin reproduktion.
”Computersimulationer viser, at produktionen af røgelse kun er bæredygtig, hvis den kombineres med skovdrift, der sikrer genbeplantning og en halvering af skovdøden,” konkluderer forskerne.
Sker det ikke, vil ”røgelsesvejen”, den vej, som allerede i det andet årtusinde før Kristus førte fra Indien via Oman og Saudi-Arabien til Afrikas Horn og videre til Egypten, blive lukket.
Røgelsen fra boswellia-træerne lagde grunden til adskillige arabiske dynastiers rigdom, og allerede de gamle egyptere benyttede røgelse i tilbedelsen af visse guder.
Jøderne så røgelse som et symbol på bønnens opstigning til Yahve, der ifølge Det Gamle Testamente pålagde Moses at afbrænde røgelse hver dag.
I den katolske liturgi lægges de knuste harpiks-stykker på varme kul i røgelseskarret, der svinges over oblaterne inden nadveren, men også ved begyndelsen og afslutningen på højmessen som et symbol på tilbedel-se.
Efter Reformationen blev denne sanselige metafor afskaffet i de fleste protestantiske kirker, og kun den anglikanske højkirke benytter stadig røgelse ved særlige anledninger.
Forsvinder boswellia-røgelsen, vil kirkerne blive nødt til at benytte andre, mindre velduftende typer røgelse end den, Balthazar lagde ved krybben i Betlehem.
b.pedersen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad