Romerne besejrede grækerne for omkring
3000 år siden, hvor romerriget skabte et
pragmatisk demokrati, og hvor jøderne
blev sat på jord af gud, for at herske
over jorden og hvad der fandtes på den.
To såkaldte verdenskrige har vi haft, og
er det umuligt at tænke tanken "en tredie
verdenskrig", og vil en tredie verdenskrig
give verden "fred og genopbygning" endnu
engang?
Betyder det romersk/græske ord "pragmatisk"
og det romersk/græske ord "stigmatisering"
mon "tredie verdenskrig", og vil stigmati-
seringen løse problemerne for "posedamen"
med de fire plasticposer indeholdende hendes
sidste såkaldte ejendele i dette pragmatiske
jødisk/romerske demokrati, som nu hersker i
provinsimperiet Danmark.
Visheden om, at "noget giver mening - uden
hensyn til hvordan det går." er måske inde-
holdt i den umulige tanke, at alt jo går sin
gang.

er det åndelig vækst, der giver mening i tiden fremover. Det er noget vanskeligt i en verden, hvor alle mennesker, alene som følge af nye ting og muligheder jo samtidig bliver relativt mere amatøragtige og primitive i verden.

Jeg har en idé om, at man kunne skabe sig nogle personlige forbindelser, hvor en større viden og professionalisme var mulig for den enkelte på det fælles og større grundlag.

Lad mig pege på, at man i tiden op til USA blev dannet - i oplysningstiden - som noget naturligt i en kreds af ca. 12 havde en ugentlig sammenkomst hvor man efter tur kom med et forberedt indlæg. Det kunne så samtales og bundfældes under en efterfølgende fællesspisning.

Niveauet for den tids mennesker gjorde jo, at de efterfølgende i enighed dannede en større union med en fælles forfatning. Og på den tid forstod menigmand, hvad der stod i den. Dette er ikke længere tilfældet: De færreste kender, eller forstår overhovedet, deres eget lands forfatning. Og senest er det retslige gået ud i det absurde hos foregangs-friheds-demokraternes USA, hvor præsidenten kan likvidere og fængsle efter eget behag udfra et juridisk grundlag, der er hemmeligt!

Muligvis vil en bedre åndelig kultur ikke medføre en bedre samfundsorden, men bestemt da en bedre menneskelig tilstand, hvilket jo er det væsentligste, eller rettere: det eneste meningsfulde!

Vi har i alt for mange år velsignet os selv som bedre mennesker i en bedre politisk kultur, og forsømt at være ansvarlige. At se på, hvilke utilsigtede konsekvenser der kunne komme af repræsentativt demokrati, og aktivt modarbejde de negative. Som en galning, der ophidset forlanger mere af det gamle for at bekæmpe problemerne, fordi det gamle jo syntes at virke engang. Ja, og så får den evt. vellykkede galning det resultat at få et ufrit og menneskeligt forarmet samfund!

Et samfund baseret på demokrati og frihedsrettigheder kan bevisligt føre til et med ubegrænset fængsling hvorsomhelst, tilsat tortur indtil døden, eller drab efter magthaverbehag. Værsgo' det kan dokumenteres at være virkelighed.

Her for den ubegrænsede fængsling uden rettergang:

http://www.aclu.org/national-security/president-obama-signs-indefinite-dete...

Tortur og drab efter behag har været gældende i de senere år. Men det, at en fængslet evt. KUNNE rejse en sag, der så - uha! -KUNNE føre til også at anfægte tortur og drab i øvrigt, er nu umuliggjort legalt.

Så forklar nu venligst, krigstilhænger (eller idealist) hvorfor det er meget vigtigt, ja livsnødvendigt, for Danmark at deltage i en krigsalliance underlagt (en overkommando med langt de fleste våben og soldater) en sådan pervers type virkelighed, når formålet end ikke er af livsvigtig værdi for os selv, men udelukkende at inkludere selvgode fraseplaprere, der der lader sig misbruge til at internationalt at legitimere al galskab.

Måske BØR vi deltage for at bevare selvillusioner? Eller befolkningen skal lulles? Sådan at vi netop DELER den opfattelse, at drab, tortur og angrebskrig og ubegrænset fængsling uden rettergang er ligegyldigheder i forhold til offentlig, åndelig hygge?