Ind i det juridiske galehus

Kaptajn Erik Lærum blev en ledende skikkelse i Dansk Frontkæmperforbund. Han mente, at statens behandling af ham og alle andre østfrontkæmpere var et brud på alle retsprincipper. Købmand Ejnar Jørgensen, der havde været et fremtrædende medlem af nazistpartiet helt fra 1930, spillede i mange år ikke nogen ledende rolle i landssvigermiljøet, men tog i midten af 1960’erne initiativet til at få skabt et mindested for de faldne østfrontkæmpere. Det blev – efter hans død – indviet i 1971 i nærheden af Kongensbro. Godsejer Jørgen Sehested havde allerede i 1930’erne været en forbitret modstander af ”systemet Stauning” og var stærkt involveret i landbrugsorganisationen LS. Han lagde hus – eller herregård – til et møde i midten af august 1940, hvor der skulle etableres et samarbejde mellem Frits Clausens nazistparti, LS og dettes politiske aflægger, Bondepartiet. Det kom der ikke noget ud af, men mødet blev skæbnesvangert for Sehested. Det kostede ham otte års fængsel.

Endelig beskrives forfatternes møde med den tidligere frikorpsmand Vagner Kristensen, bosiddende i Sydtyskland og i 2005 lige så overbevist nazist som i 1939.

Var det ”et vellykket opgør?”, lyder overskriften på bogens sidste kapitel. De to historikeres svar er, at det blev ”et opgør, der tog stilling til hver enkelt landssvigers individuelle handlinger uden at tage stilling til den politiske dagsorden, som handlingerne var begået under”.

Den politiske dagsorden lød indtil den 29. august 1943 på samarbejde med besættelsesmagten. De to historikere synes at antyde, at retsopgøret, når det kom til stykket, ikke var helt vellykket, og deri kan de nok have ret.

Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested: På den forkerte side. De danske lands-svigere efter befrielsen. 306 sider. 299,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag.