Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirkens ”medlemsflugt”. Virkeligheden er nu en helt anden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirkens ”medlemsflugt”. Virkeligheden er nu en helt anden

Den svagt faldende medlemsopbakning til folkekirken skal ikke skygge for alle de positive tendenser, der også er.

- Erik Thomsen/Biofoto

1 debatindlæg Hold mig opdateret

En medlemsprocent på 80 er jo et imponerende højt tal set i forhold til den sekulariseringsbølge, der de seneste årtier har præget Danmark, skriver Niels Erik Aggesen

Så kan man igen læse ”rystende” overskifter om folkekirkens medlemsflugt. Senest fredag den 22. december i Kristeligt Dagblad med overskriften ”Hver femte dansker er ikke medlem af folkekirken”. En religionssociolog fortsætter i artiklen med ”Folkekirkens medlemsandel falder og falder. Man er nu ved at nå grænsen for, hvornår det giver mening at tale om en ’folkekirke’.”

LÆS OGSÅ
: Hver femte er ikke længere medlem af folkekirken

Det er betryggende at læse, at kirkeminister Manu Sa-reen (R) samme dag udtaler, at ”det er stadigvæk en kæmpesucces, at over 4,4 millioner danskere er medlem af folkekirken”. Han siger også, at det ikke er befolkningsandelen af folkekirkemedlemmer, der er afgørende for spørgsmålet om folkekirkens særstatus i Grundloven. Afgørende er, slutter Manu Sareen, at den evangelisk-lutherske kirke er en del af Danmarks kulturarv.

For nylig kunne man i dagspressen i en helt anden sammenhæng læse at 10,1 procent af Danmarks befolkning i dag har anden etnisk baggrund end dansk. I København er tallet 22,2 procent. Procenttallene stammer fra Danmarks Statistik. Det sætter den såkaldte medlemsflugt fra folkekirken i perspektiv.

Annonce
Således er det jo forståeligt, at medlemsprocenten i folkekirken på landsplan er faldet fra cirka 90 procent til cirka 80 procent gennem de seneste 30 år, når befolkningsgruppen med anden etnisk og dermed anden kulturel og religiøs baggrund er vokset tilsvarende. I København er medlemsprocenten i folkekirken faldet fra omkring 80 procent i 1990 til cirka 65 procent i 2011. Jo, men her har 22,2 procent i dag anden etnisk baggrund.

Det er rart at vide her og nu, hvor journalister, mediefolk og andre, der ønsker folkekirken hen, hvor peberet gror, de seneste mange år har bragt alarmerende artikler om, hvor slemt det står til i folkekirken. Vi kender alle overskrifterne: tomme kirker, kedelige gudstjenester og – ikke mindst – medlemsflugten. Overskrifter er blevet gentaget i et sådant omfang, at der helt ind i de snævre kirkekredse visse steder har bredt sig en næsten panikagtig fortvivlelse over for folkekirkens fremtid.

FOR VIRKELIGHEDEN er en anden: Der er et aktivitetsniveau i folkekirken, som i historien savner sidestykke. Ud over gudstjenester og kirkelige handlinger er der koncerter, foredragsaftener, eftermiddagsmøder, bibelkredse, litteraturaftener, babysalmesang, natkirke, korsang for børn, unge og voksne, minikonfirmandundervisning, skole-kirke-samarbejde og sognecaféer, hvor der på kryds og tværs knyttes venskabelige og sociale bånd.

Alt i alt en lang række aktiviteter, der har til formål at skabe en bred berøringsflade udadtil og styrke befolkningens tilknytningsforhold til kirken. Så et skulderklap til de mange ansatte ved folkekirken og menighedsrådsmedlemmer landet over, der med disse aktiviteter er med til at sikre, at langt den overvejende del af befolkningen stadigvæk ønsker at bevare deres medlemskab til folkekirken.

For en medlemsprocent på 80 er jo et imponerende højt tal set i forhold til den sekulariseringsbølge, der de seneste årtier har præget ikke blot Danmark, men også vore nabolande. Dertil kommer, at der i Danmark også er gået skattetænkning i folkekirkemedlemskabet – der, hvor kun den ene ægtefælle er medlem.

Disse positive kendsgerninger skal imidlertid ikke fralede opmærksomheden fra en svagt faldende medlemsopbakning til folkekirken. En realistisk udfordring for folkekirken kunne være den, at den faldende kurve – medlemsprocenten – kunne bringes til en udfladning. Ikke baseret på panik over medlemsprocenter, men baseret på en grundlæggende tro på kristendommens betydning for det enkelte menneske og for samfundet.

Niels Erik Aggesen er organist ved Trinitatis Kirke i Fredericia
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fald i medlemstal og nye tiltag

Ex Machina, publiceret d.03/01 03:27 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkekirkens ”medlemsflugt”. Virkeligheden er nu en helt anden
Det er altid skønt at høre om folkekirker der gør noget for deres lokalsamfund. Når kirken højner det litterære niveau ved bogoplæsning, digteraftener. Grundtvigkirken havde for et stykke tid siden et fremragende arrangement om temaet ondskab med von Trier som debattør og efterfølgende stumfilm, akkompagneret af kirkens orgel.

Dette på trods er medlemsflugten et faktum, et faktum der ikke alene kan bortforklares med en stigende befolkningsandel af nydanskere. Niels Erik Aggesen synes at antyde at nydanskere udelukkende er muslimer, eller ikke-kristne. På den måde er et medlemstal på 80 % i virkeligheden et medlemstal på 90 % (sådan forstår jeg i hvertfald Niels Aggesen).

Blandt nydanskerne er der imidlertid også en stor gruppe kristne, kristne der bare ikke tilhører den Evangelisk-Luthersk Protestantisme som den danske Folkekirketradition er en del af. Mange nydanskere tilhører andre kristne grupper såsom Pinsekirken eller apostolske kirkesamfund. Det er anslået at der i Danmark lever i omegnen af 250.000 muslimer, hvilket er nærmere 5 % end 10. Medlemstallet af Folkekirken i København er det laveste i landet, men Niels Aggesen synes uvidende om at storbyer, overalt på kloden, har et lavere medlemstal af religiøse grupper end provinsen.

De faldende medlemstal i andre lande vi normalt sammenligner os med, fx Sverige og Norge, har ikke nogen statskirke og medlemsskab er derfor et mere aktivt valg. Dette gør at medlemstallet i højere grad er repræsentativt for de egentlige brugere af kirken (selvom omkring 1/3 af medlemmerne af Svenska Kirkan betegner sig selv som ateister).

/Ex Machina
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​