Henning Hansen |
2. januar 2012
Der er sagt og skrevet meget om homoseksuelles vielse i folkekirken. Det er vel ret naturligt. For mange gælder det jo folkekirkens fortsatte eksistens. I et forsøg på at være imødekommende har kirkeministeren forsikret, at ingen præst vil blive forpligtet mod sin samvittighed.
Men hvad så med kirkens øvrige ansatte? Deres forhold har vi ikke hørt så meget om. Jeg er gift med en organist (kvinde), som har stilling i folkekirken. Skal hun og mange andre organister være forpligtet til at medvirke ved en handling, hvis indhold strider mod deres samvittighed? Hvad med kirkesangeren? Eller hvad med kirketjeneren? Skal han eller hun være forpligtet til at åbne kirkens døre for et brudepar af samme køn, hvis det strider mod deres samvittighed?
Vel, jeg kender godt svaret. Svaret går nemlig på, at det kun er kirkens præst, som udfører handlingen. De andre er kun bipersoner. Men netop som bipersoner medvirker de jo alle til, at handlingen kan udføres. Hvis disse bipersoner ikke var der, blev der næppe nogen kirkelig handling. De har altså alle en særlig opgave, som de er ansvarlige for, og som bidrager til, at der kan blive tale om en kirkelig handling.
Kære biskopper. De fleste af jer har smidt tøjlerne og overladt folkekirken til tidsåndens krav om frihed. Nu vil I snart opleve, at følgerne af jeres svigt ødelægger den kirke, som I er kaldet til at være hyrder for. I har været blinde for, at Guds sande kirke alene henter sin styrke og inspiration fra Helligånden.
Kristi kirke er jo ikke folkekirken, men en forsamling, som Gud har kaldt ud af verden, og som ved tro på evangeliet er genfødt til et nyt liv. Nu inviteres verdens ånd ind i den forsamling, som Gud har kaldt ud af verden. Jeg vil ikke bebrejde kirkeministeren. Han har forstand på det politiske og kan formentlig kun se folkekirkens anliggender ud fra et spørgsmål om ligestilling. Derfor er han åndeligt tonedøv.
Flere har allerede meldt sig ud af folkekirken. Deres begrundelse er, at de mener, at ved fortsat medlemskab medvirker de til at opretholde en kirke, som har Guds ord imod sig. Deres begrundelse har jeg svært ved at modsige.
Stadig kan vi lytte til bibeltro præster i folkekirken. Hos dem er der fyldte kirker. Hvorfor mon det er sådan? Mon ikke det skyldes, at de gennem en bibeltro forkyndelse værner om den forsamling, som Gud har kaldt ud af verden, men jeg frygter for den dag, hvor de går på pension.
Henning Hansen,
Venusvænget 85,
Esbjerg V