Linda Nielsens karrieremæssige højdepunkt var, da hun i 2002-2005 stod i spidsen for Københavns Universitets 7000 ansatte og 35.000 studerende. Hun blev samtidig universitetets sidste valgte rektor, idet efterfølgeren Ralf Hemmingsen er ansat af bestyrelsen som en følge af den nye universitetslov. –
- Sigrid Nygaard/Scanpix.
Morten Mikkelsen |
2. januar 2012
Tidligere universitetsrektor og formand for Det Etiske Råd Linda Nielsen har nået mange mål ved hjælp af skarp prioritering og en passende ubekymrethed. I dag fylder hun 60 år
Der var tider, da børnenes aftensmad ret ofte bestod af pizza nummer 2, 8 og 16 henne fra pizzariaet, fordi mor havde travlt med at forske. Men der var også tider, da familien for alvor blev rystet sammen på lange rejser til USA, Australien, Sydafrika eller toppen af Kilimanjaro.
LÆS OGSÅ: Eventyrer, juraprofessor og morDer var tider, da pasningen af små børn krævede arbejde på deltid. Men der har også været tid til at blive professor, dr.jur. ved Københavns Universitet, formand for Det Etiske Råd 1997-2000, rektor for Københavns Universitet 2002-2005, formand for Familie- og Arbejdslivskommissionen, næstformand i Adoptionsrådet samt medlem af Globaliseringsrådet, Økonomiministeriets tænketank om fremtidens vækst, Justitsministeriets visionsudvalg om fremtidens politi, Finansministeriets spindoktorudvalg, Videnskabsministeriets udvalg om universitetsbestyrelser i Danmark og et utal af andre poster i råd, nævn og bestyrelser. Herunder posten som præsident for Kræftens Bekæmpelse, som hun endnu bestrider. Hun er ridder af Dannebrog.
For Linda Nielsen, som i dag fylder 60 år, har kunsten at finde en balance mellem karriere og familieliv ikke kun været et emne, hun som ekspert skulle finde samfundsmæssige løsninger på. Det har også været en meget konkret udfordring i hendes eget liv som mor til tre børn og karrieremenneske med et cv så langt og vægtigt, at det kan gøre de fleste mundlamme.
Flere gange i livet har Linda Nielsen været mønsterbryder. Købmandsdatteren fra Frederiksberg var den første student i familien. Hun søgte ind på jurastudiet ved Københavns Universitet, blev kandidat herfra i 1976 og efter et par mindre afstikkere som blandt andet embedsmand i Boligministeriet vendte hun i 1979 tilbage til universitetet som ansat. Her har hun lige siden lagt hovedparten af sin arbejdsindsats, fra 1996 som professor i familieret.
Det største mønsterbrud var dog, da hun den 1. februar 2002 tiltrådte som Københavns Universitets rektor, efter at de foregående 256 rektorer siden universitetets grundlæggelse i 1479 alle havde været mænd.
Typisk for Linda Nielsen var det, at beslutningen om at stille op til universitetets øverste post var spontan. I en kort mellemlanding mellen en arbejdsrejse til Norge og en ny til Japan erfarede hun, at den daværende rektor, Kjeld Møllgård, ikke genopstillede. Det gav hende én eftermiddag til at følge sin første indskydelse, og den var, at hun gerne ville være rektor.
Blandt de egenskaber, medarbejderne lagde mærke til, var, at deres nye rektor var god til at nå meget uden at få stress. Metoden var skarp prioritering og ”en mine af, at det går nok”, som vi skrev her i avisen i 2005. Ubekymrethed var det nøgleord, de universitetsansatte hæftede på deres rektor. Vel at mærke ikke i den betydning af ordet, som dækker over, at det hele sejler. Men derimod den, som handler om tro på, at selvom der er meget, som skal nås, selvom løsninger kan være svære at finde, skal det nok gå alt sammen.
I dag er børnene for længst voksne og har forsikret deres mor, at det ikke gjorde noget, hun arbejdede så meget. Samme indstilling har hendes mand, salgschef Kjeld Eklund, altid haft, og familien har altid brugt de fælles ferierejser som det rum, hvor intenst samvær kunne kompensere for den megen arbejdsaktivitet hver for sig borte fra hjemmet i Klampenborg i Nordsjælland.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad