Det går nok alt sammen

Flere gange i livet har Linda Nielsen været mønsterbryder. Købmandsdatteren fra Frederiksberg var den første student i familien. Hun søgte ind på jurastudiet ved Københavns Universitet, blev kandidat herfra i 1976 og efter et par mindre afstikkere som blandt andet embedsmand i Boligministeriet vendte hun i 1979 tilbage til universitetet som ansat. Her har hun lige siden lagt hovedparten af sin arbejdsindsats, fra 1996 som professor i familieret.

Det største mønsterbrud var dog, da hun den 1. februar 2002 tiltrådte som Københavns Universitets rektor, efter at de foregående 256 rektorer siden universitetets grundlæggelse i 1479 alle havde været mænd.

Typisk for Linda Nielsen var det, at beslutningen om at stille op til universitetets øverste post var spontan. I en kort mellemlanding mellen en arbejdsrejse til Norge og en ny til Japan erfarede hun, at den daværende rektor, Kjeld Møllgård, ikke genopstillede. Det gav hende én eftermiddag til at følge sin første indskydelse, og den var, at hun gerne ville være rektor.

Blandt de egenskaber, medarbejderne lagde mærke til, var, at deres nye rektor var god til at nå meget uden at få stress. Metoden var skarp prioritering og ”en mine af, at det går nok”, som vi skrev her i avisen i 2005. Ubekymrethed var det nøgleord, de universitetsansatte hæftede på deres rektor. Vel at mærke ikke i den betydning af ordet, som dækker over, at det hele sejler. Men derimod den, som handler om tro på, at selvom der er meget, som skal nås, selvom løsninger kan være svære at finde, skal det nok gå alt sammen.

I dag er børnene for længst voksne og har forsikret deres mor, at det ikke gjorde noget, hun arbejdede så meget. Samme indstilling har hendes mand, salgschef Kjeld Eklund, altid haft, og familien har altid brugt de fælles ferierejser som det rum, hvor intenst samvær kunne kompensere for den megen arbejdsaktivitet hver for sig borte fra hjemmet i Klampenborg i Nordsjælland.