Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gamle socialdemokratiske dyder skal bære Danmark gennem krisen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gamle socialdemokratiske dyder skal bære Danmark gennem krisen

Statsminister Helle Thornings holder sin første nytårtale til danskerne søndag 1. januar 2012.

- Keld Navntoft/Scanpix

Emneord for denne artikel

krise | nytårstale | EU | Helle Thorning-Schmidt | nedskæringer
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Nytårstale Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lagde op til hårde år og nedskæringer i sin nytårstale. EU og Danmarks internationale engagement fik kun få ord med på vejen

Nytåret er en fest for de fleste danskere, men allerede i går var løjerne slut og alvoren tilbage. Statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første nytårstale blev brugt til at understrege, at Danmark er et land i krise, og et land, der har brug for den nye regering, der kom til for tre måneder siden, hvis problemerne skal løses.

LÆS OGSÅ: Professor: Nytårstale var fædrelandskærlig

”Vores mål er at bringe Danmark sikkert gennem krisen og ud på den anden side med vores velstand, ordentlighed og omsorg for hinanden i behold,” sagde statsministeren og uddybede senere:

”I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie. Men vi gør det, fordi det er nødvendigt. Vi gør det ikke, fordi vi er holdt op med at tro på solidaritet. Men netop, fordi vi stadig tror på solidaritet og på, at vi skal have alle med. Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde og ikke afvikle det Danmark, vi holder af,” sagde hun.

Annonce
Christian Hjerrild Ovesen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i politiske strategier, er imponeret over talens klare politiske fokus.

”Hun prøver at opbygge en socialdemokratisk fortælling om samfundet. At økonomien er vigtig – men kun fordi økonomien er en forudsætning for at bevare velfærdssamfundet. Den kobling laver hun rigtig godt,” siger han.

Forventningerne tilHelle Thorning-Schmidts tale var på forhånd tårnhøje. Ikke blot var talen hendes første som statsminister, den kommer også efter en svær begyndelse for regeringen med drøje hug i meningsmålingerne til Socialdemokraterne og SF for at sælge ud af deres egen politik til fordel for samarbejdet med De Radikale. Talen er blevet set som Helle Thorning-Schmidts store chance for at markere sig på ny og gribe fat i den lange ende af den politiske debat.

Efter Christian Hjerrild Ovesens mening lykkedes udfordringen i høj grad. Det springende punkt er nu, om regeringen formår at udnytte den positive energi, som talen opbygger om nedskæringer. Det kræver konkrete opfølgninger, mener han.

”Statsministeren har gode muligheder for nu at sætte den politiske dagsorden, men kun hvis hun følger op med konkrete initiativer,” siger han.

Samme vurdering har Rune Slothuus, lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i politisk kommunikation. Han peger på, at talen først og fremmest blev brugt til at forberede danskerne på, at vi går ubehagelige tider i møde, som vil kræve samfundssind af alle. ”Ingen kan bare kræve. Enhver må spørge sig selv. Hvad kan jeg gøre?”, sagde statsministeren blandt andet – en klar reference til den amerikanske præsident John F. Kennedys ord i sin indsættelsestale i 1961: ”Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country. (Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dit land).

”Helle Thorning-Schmidt forsøgte at genoplive den gamle socialdemokratiske samfundspagt om at gøre sin pligt og derefter kræve sin ret – og jeg tror, at hun har en fair chance for at komme igennem med sit budskab. Erfaringen viser, at vælgerne rent faktisk lytter, når deres partiledere siger noget,” siger Rune Slothuus.

I Aalborg mener Johannes Andersen, lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet, at talen var en klassisk statsmandstale, men også en tale, mange kunne have holdt. Han savnede konkrete udspil.

”Talen ligger i forlængelse af den linje, som regeringen har lagt fra begyndelsen: det handler om at få styr på tingene. Men det var ingen offensiv tale. Helle Thorning-Schmidt satte ingen pejlemærker for, hvor regeringen vil hen,” siger han.

Manglen på konkrete eksempler er også en svaghed ved talen rent retorisk, mener Mette Bengtsson, der skriver ph.d. i retorik ved Københavns Universitet med speciale i politisk debat.

”Talen er nogle noget abstrakt. Der tales om krise og hårde tider, men der er er ingen hjælp til at forstå, hvad det kommer til at betyde for os som enkeltpersoner. Dronningen var mere konkret i sin tale, da hun pegede på, at kan man ikke finde arbejde i en by, så må man flytte til en anden,” siger Mette Bengtsson.

Men der var også gode stilistiske glimt, pointerer hun. For eksempel der, hvor statsministeren sagde, at ”Krisen har gjort Danmark fattigere. Men vi er først for alvor et fattigere land, når vi ikke længere forstår dem, som har brug for hjælp.”

”Den slags vendinger er der flere af, og de løfter talen. Når det abstrakte får en stilistisk kvalitet, sker der noget. Så er det som en god sang eller et digt. Så den var måske ikke perfekt i år, men der er potentiale,” siger hun.

Når alt kommer til alt er det dog danskerne, der skal afgøre, om Helle Thorning-Schmidts første nytårstale blev en succes. Trine Nebel, selvstændig rådgiver inden for politisk og juridisk retorik, sammenligner i den forstand talen med den afsluttende procedure i et retssag.

”Borgerne er nævningene. Det er dem, der fælder dommen.”

Selv kalder hun talen både klog og modig, fordi den satser på kun ét argument: at den nuværende regering er den bedste til at bringe Danmark ud af krisen.

”Fra start til slut, undtaget nogle få nødvendige ord om Danmarks indsats i udlandet, handler hele talen om den politiske forskel på før og nu.”

Læs hele Helle Thorning-Schmidts nytårstale.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Uden morgensang - ingen folkeskole.

Arne Rud, publiceret d.02/01 08:57 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gamle socialdemokratiske dyder skal bære Danmark gennem krisen
Blåvand melder storm: Dansen er det væsentligste i en opdragelse for den forener sang, musik, bevægelse og social samvær og hjem til Tønder er folkesang og folkedans.

En festival i Tønder er festlig, folkelig og fornøjelig, men i Roskilde har en festival ingen morgensang, kun skolebio, gøgl og grønne koncerter.
Del Link

Løsningen på de økonomiske problemer = Ændring i pengesystemet

Slettet bruger, publiceret d.03/01 23:07 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gamle socialdemokratiske dyder skal bære Danmark gennem krisen
Desværre er der ingen af politikerne, der har nogen rigtig løsning på de økonomiske problemer. Jeg tor, at enten er en så stor del af dem bare aldrig nogensinde blevet informeret om det, eller så lyver de bare.

For at forstå hvad jeg mener, vil jeg lige forsøge, at forklare noget om vores nuværende pengesystem. Det er faktisk ret simpelt, at forstå, men det er nærmest aldrig rigtig blevet nævnt. Hverken skoler eller medierne berører til fulde emnet. Jeg taler om et verdens og verdenshistoriens værste bedragerier, der findes. Det er, at vores pengesystem (og det gælder muligvis knap næsten hele verden) er et system, hvor bankinstitutter låner penge til regeringer og befolkningens økonomi. Hvis man spørger almindelige folk på gaden, bliver det for det meste opfattet, at alle vores penge bliver printet af regeringen. Dette passer bare ikke, men burde egentlig være sådan. Og det er også det spørgsmål, som man burde stille sig og snakke om: Hvor kommer vores penge fra? Svaret er, at de kommer fra bankinstitutter. Enhver krone i cirkulering i økonomien er skabt, ved at nogen har taget et lån ved et bankinstitut. Det vil altså sige, at der også er renter på det lån.

Prøv at se på et lille eksempel, som jeg vil forsøge, at vise:

Forstil jer et lille samfund med en lille økonomi, endnu uden nogen penge (altså et simpelt eksempel på et lille samfund). Lad os sige, at der er ti virksomheder, som hver forarbejder deres ressourcer. De bytter med hinanden, men har svært ved, at bestemme værdi af deres varer. Så vælger de, at skaffe sig et byttemiddel (penge). Så kommer der en pengelåner (bank), og én af de ti virksomheder (vi kalder ham virksomhed 1) låner 1000 mønter + 10% renter. Nu køber han for 100 af de 1000 mønter noget brænde af virksomhed 2. Nu har virksomhed 2, 100 mønter. Virksomhed 1 køber også af de andre virksomheder. Nu er der 1000 mønter i omløb/cirkulering i den lille økonomi, i det lille samfund. Nu mangler virksomhed 1, 1100 mønter, som han skylder til pengelåneren. For at skaffe dem, sælger han sine forarbejdede ressourcer/varer for en god pris til en anden. Men nu mangler den anden nogle penge, så han sælger også sine varer til en tredje. For, individuelt, at skaffe sig af med en gæld, må de for eksempel hæve priserne (det er her den reelle prisinflation egentlig kommer fra). Men alle virksomhederne her i vores lille eksempel mangler de 10% renter, dvs. 100 mønter. For der er jo kun 1000 mønter i omløb. Så virksomhederne låner også nogle penge fra pengelåneren. For eksempel kan vi sige, at virksomhed 9 og 8, hver især låner 2000 mønter + 10% renter. Nu er der så 5000 mønter i omløb. Men virksomhederne har nu tilsammen 500 mønter, som de skylder til pengelåneren.

Systemet går simpelthen aldrig op. Der vil altid mangle de 10% renter, som ingen kan finde nogen steder. Sådan fungerer vores pengesystem/monetære system i dag. Det er ét stort bedrageri. Hele den danske økonomi er sådan set i gæld hele tiden og kan aldrig komme ud af det. Den nationale gæld kan aldrig blive afbetalt, den vil kun blive større og større. Kort sagt, repræsenterer de penge vi har i pungen alle sammen gæld.

Derfor kan hverken en såkaldt blå regering eller en såkaldt rød regering virkeligt løse nogle rigtige økonomiske problemer, med deres sædvanlige partiprogrammer. Den blå regering siger, at besparelser og skattelettelser, er løsningen. Men hver gang, man sparer på sociale programmer (det vil sige, sænker forbruget op off. ydelser), for at sænke gælden, bliver noget af selve pengemængden i omløb beskåret. Det vil sige, at forsøger man at mindske gælden, mindsker man også pengemængden, der er i omløb - og færre penge i pungen giver færre smil.

På den anden side, vil en rød regering skyde flere penge i sociale programmer, offentlige investeringer og hæve skatten. Men hvor kommer de penge fra? De bliver jo lånt + renter fra bankinstitutter. Og hæves skatten, går det også ud over befolkningen - især middelklassen og de højere middelklasseborgere og ejere af små virksomheder (de superrige og megavirksomhederne bliver ofte aldrig berørt - de har gode kontakter til regeringen, men det er en diskussion til en anden gang). Men selv hvis man fratog alle penge fra de superrige og betalte den nationale gæld, vil det stadig ikke være nok, og kun hjælpe kortvarigt. Gælden og renterne vil stadig være der, og folk tager stadig flere og flere lån.

Men hvad er løsningen så? Hvad kan man gøre, det virker jo så håbløst. Faktisk så er løsningen ganske simpel. Løsningen er, at regeringen selv skal udstede penge GÆLDFRIT. De penge skal så sendes ud i omløb i samfundet og økonomien. Der skal være penge i samfundet, som repræsenterer velstand og produktion, i stedet for gæld. Det er staten, og befolkningen, gennem de demokratisk valgte politikere, der skal styre pengemængden i landet. For, at pengemængden er tilpas, kan man tilpasse den til udviklingen i befolkningsvækst og måske BNP. Det andet man skulle gøre, er også, at afskaffe låneinstitutionernes mulighed for at udlåne flere penge, end de har (de har på nuværende tidspunkt muligheden til det, og benytter sig også ofte af det). Det er blandt andet også derfor, at de bare kan skabe penge ud af den blå luft, ved bare, at skrive en sum ind elektronisk, når nogen kommer, og tager et lån.

Denne løsning er heller ikke radikal, for andre lande igennem århundrede har gjort det samme. Hvis vi ikke gør det, vil blive ved med, at være gældsslaver, for det er faktisk det vi er. Danmark er fyldt med gode arbejdere, hoveder og hænder, der kan forarbejde de ressourcer vi har. Og der er en del, der bare venter på, at komme i arbejde, men kan ikke finde noget, fordi virksomheder ikke rigtigt har råd, til at hyre folk. Hele økonomien og politikken handler næsten hele tiden bare om pengene. Der ser hele tiden, ud til, at der mangler penge. Det burde mere handle om ressourcer, land and landbrug, arbejdskraft, innovation og villige hårdtarbejdende folk (som der er mange af). Men nej, vi graver os hele tiden længere ned i gældgruben. Vi har lænker af gæld på fødderne, som vi trækker på. Og det bliver tungere og tungere. Bibelen siger også i Ordsprogenes Bog 22,7: "Den rige er herre over de fattige, og låntageren er långiverens træl."

Først skal folk blive informeret om det. Det er det første skridt. Befolkningen skal vide hvordan det fungerer og hvordan et sådant system, som vi har nu, ikke fungerer.

Jeg påstår ikke, at have så meget viden og vide alt bedre. Jeg har kun selv fået information andre steder fra. Jeg er faktisk bare tilfældigt stødt på det emne, og det undrede mig, og jeg ville vide mere om det. Så nysgerrighed var der også. Jeg har bare læst lidt, og set nogle videoer og dokumentarer om emnet. Jeg kan give nogle links til nogle af de videoer og dokumentarer jeg har set. De er dog på engelsk, men det tror jeg ikke skulle være noget problem. Der er bare nogle få begreber, man skal have fat på (tog også lidt tid for mig, i starten). Her kommer de links:

http://www.youtube.com/watch?v=no0Y0RVrWFM

http://www.youtube.com/watch?v=JXt1cayx0hs


- Med venlig hilsen

Eric
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​