Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Pårørende kræver taletid ved kirkebegravelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pårørende kræver taletid ved kirkebegravelser

Stadig flere danskere vil holde mindetale under den kirkelige begravelsesceremoni, siger bedemænd og præster. Siger præsten nej, fravælger folk præst og kirke.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

præst | mindetale | begravelser | bedemænd | pårørende
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Stadig flere danskere vil holde mindetale under den kirkelige begravelsesceremoni, siger bedemænd og præster. Siger præsten nej, fravælger folk præst og kirke

En ellers fredelig begravelse i Nordjylland endte for nylig i grove beskyldninger mod sognepræsten for usmagelig og arrogant opførsel.

Pårørende til den afdøde beskyldte præsten for at have forpurret ceremonien, fordi præsten angiveligt nægtede den afdødes datter at holde en tale ved kisten i kirken.

LÆS OGSÅ: Kirkebegravelser skaber konflikt mellem præster og pårørende

Selvom så voldsomme konflikter er sjældne, afspejler kravet om taletid fra de pårørende en eksplosiv tendens i tiden, fortæller bedemænd og præster. Det til trods for at en kristen begravelse er en gudstjeneste styret af præsten.

Annonce
”Der er helt klart en tendens til, at de personlige indslag fylder mere og mere ved den kirkelige begravelse, og mindeord fra pårørende tages i højere grad i brug. Vi vil så gerne gøre ritualet til vores eget – blandt andet ved at kræve, at vi får en finger med i spillet under selve ceremonien,” siger antropolog og bedemand ved Begravelses Service Naja May, som har forsket i begravelseskultur.

Hun tilføjer, at nogle præster har stor forståelse for de pårørendes ønsker. Andre vil ikke tillade andet end orgelmusik og præstens tale.

”Og den rigiditet får man ikke flere kunder i butikken af. Men samtidig kan det forplumre kirkens integritet og identitet, hvis præster altid skal tage højde for pårørendes ønsker. Det er en svær balance,” siger hun.

Ønsket om begravelser og bisættelser med et personligt præg er blevet ”meget markant” inden for de seneste 10 år, siger sognepræst ved Helligåndskirken i Aarhus Henrik Oest.

”Jeg tror, der blandt andet er en indflydelse fra amerikanske film, hvor de store skuespillere kommer med de store personlige ord, mens præsten mere er en staffage-figur, der kaster jord på kisten,” siger han.

Ifølge direktør i Begravelses Service Peter Thomassen fravælger folk i sidste ende præsten, hvis de ikke kan få lov til at tale ved kisten under ceremonien.

”Man kan ikke forlange, at en præst gør andet end det, der står i ritualerne. Men vi anbefaler, at de pårørende får lov til at sige noget i kirken, hvis det er deres ønske, og hvis de har overskud. Hvis præsten siger nej, kan det ofte lade sig gøre at finde en anden præst eller vælge en begravelse uden en præst,” siger han.

Tendensen til at fravælge præsten til fordel for en mere personlig begravelse viser sig også i det voksende antal af begravelser uden for kirken. Ifølge en undersøgelse fra Begravelse Danmark og Landsforeningen Liv og Død er antallet af borgerlige begravelser og bisættelser steget med knap 20 procent de seneste 10 år. Modsat siger hver fjerde nej til begravelse i folkekirken, som ellers tidligere havde monopol.

Derfor er det kolossalt vigtigt, at præster er åbne for de pårørendes ønske om at holde mindetale ved kisten, siger sognepræst Henrik Oest:

”Ved begravelsen kommer vi i kontakt med mennesker, som er fremmede over for kirke og kristendom. Hvis vi vil fastholde den folkelige gennemslagskraft, har det ingen gang på jord blot altid at sige nej til folk.”

Provst på Amager Leo Kamstrup-Olesen er uenig:

”Konflikterne opstår, fordi folk ikke er klar over, at den kirkelige begravelse er en gudstjeneste. Jeg siger nej til, at folk taler under bisættelsen. Hvis folk ønsker en kirkelig bisættelse, kan de ikke bare selv designe den.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Pårørendes medvirken ved begravelser

Per Mollerup, publiceret d.02/01 12:32 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Pårørende kræver taletid ved kirkebegravelser
Jeg har mange gange begravet personer, som jeg kun kendte overfladisk eller slet ikke kendte. Jeg har i begravelsessamtalen altid bedt de pårørende om at fortælle mig om afdøde og spurgt dem om, hvad de ønskede nævnt ved begravelsen. Ofte har familien medbragt en skriftlig beskrivelse af afdøde. En gang for 11 år siden virkede den så velformuleret og troværdig på mig, at jeg direkte opfordrede afdødes søn til selv at holde mindetale for sin mor i kirken. Det gjorde han, og bagefter prædikede jeg i tilknytning til det, han havde sagt om sin mor, og alle oplevede det som et helt rigtigt forløb. Jeg har også i forbindelse med andre begravelser tilbudt de pårørende, at en af dem kunne holde en kort mindetale, men de fleste har takket nej og foretrukket, at jeg viderebragte deres ord om afdøde.
Jeg kan godt se, at der kan opstå vanskelige situationer, når pårørende holder mindetale ved en begravelse, hvis de er blottet for situationsfornemmelse og taler meget længe eller upassende, men meget vil kunne forebygges ved at bede om at få mindetalen skriftligt forinden. Det vil også gøre det lettere for de pårørende at få styr på deres tanker, og det vil ofte give præsten nogle gode tilknytningspunkter for prædikenen. Og som nævnt har de pårørende ofte allerede inden begravelsessamtalen skrevet noget ned. Så vidt jeg er orienteret, er det ikke ualmindeligt, at pårørende holder mindetale ved begravelser i katolske kirker.
Når der efter en begravelse skal takkes for deltagelsen og evt. inviteres til mindesamvær, bliver vi præster tit bedt om at gøre det, fordi situationen ofte er for følelsesladet for de pårørende, så jeg tror, at det er i de færreste tilfælde, pårørende ønsker selv at holde mindetale ved en begravelse. Men når de gør det, kan det blive et meget positivt bidrag, som jeg ikke synes, man principielt skal undgå af frygt for de få tilfælde, hvor forløbet kan blive vanskeligt at styre.
En personlig mindetale fra en af de pårørende er en ting, noget helt andet er ønsker om at få sunget sange og andre indslag i begravelsen, som strider imod kirkens identitet, her er der naturligvis grænser for, hvad vi kan imødekomme.
Per Mollerup
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​