Jeg har mange gange begravet personer, som jeg kun kendte overfladisk eller slet ikke kendte. Jeg har i begravelsessamtalen altid bedt de pårørende om at fortælle mig om afdøde og spurgt dem om, hvad de ønskede nævnt ved begravelsen. Ofte har familien medbragt en skriftlig beskrivelse af afdøde. En gang for 11 år siden virkede den så velformuleret og troværdig på mig, at jeg direkte opfordrede afdødes søn til selv at holde mindetale for sin mor i kirken. Det gjorde han, og bagefter prædikede jeg i tilknytning til det, han havde sagt om sin mor, og alle oplevede det som et helt rigtigt forløb. Jeg har også i forbindelse med andre begravelser tilbudt de pårørende, at en af dem kunne holde en kort mindetale, men de fleste har takket nej og foretrukket, at jeg viderebragte deres ord om afdøde.
Jeg kan godt se, at der kan opstå vanskelige situationer, når pårørende holder mindetale ved en begravelse, hvis de er blottet for situationsfornemmelse og taler meget længe eller upassende, men meget vil kunne forebygges ved at bede om at få mindetalen skriftligt forinden. Det vil også gøre det lettere for de pårørende at få styr på deres tanker, og det vil ofte give præsten nogle gode tilknytningspunkter for prædikenen. Og som nævnt har de pårørende ofte allerede inden begravelsessamtalen skrevet noget ned. Så vidt jeg er orienteret, er det ikke ualmindeligt, at pårørende holder mindetale ved begravelser i katolske kirker.
Når der efter en begravelse skal takkes for deltagelsen og evt. inviteres til mindesamvær, bliver vi præster tit bedt om at gøre det, fordi situationen ofte er for følelsesladet for de pårørende, så jeg tror, at det er i de færreste tilfælde, pårørende ønsker selv at holde mindetale ved en begravelse. Men når de gør det, kan det blive et meget positivt bidrag, som jeg ikke synes, man principielt skal undgå af frygt for de få tilfælde, hvor forløbet kan blive vanskeligt at styre.
En personlig mindetale fra en af de pårørende er en ting, noget helt andet er ønsker om at få sunget sange og andre indslag i begravelsen, som strider imod kirkens identitet, her er der naturligvis grænser for, hvad vi kan imødekomme.
Per Mollerup