Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen

Helle Thorning-Schmidt (S) mener selv, hendes nytårstale indeholdt en række konkrete forslag til, hvordan vi skal komme sikkert gennem den økonomiske krise

- Keld Navntoft/Scanpix

Emneord for denne artikel

kritik | aviser | opposition | statsminister | krise | hård | nytårstale | planer | thorning | tomgang
flexblock
12 debatindlæg Hold mig opdateret

Uklar og uden konkrete ideer. Statsministerens nytårstale får dårlige anmeldelser af oppositionen og i avisernes lederspalter i dag. Men det er begrænset, hvor mange planer man kan nå at fremlægge på 15 minutter, forsvarer statsministeren sig

Det var en blodfattig smøre om den økonomiske krise, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) leverede for danskerne i sin nytårstale i går. I hvert fald hvis man skal tro oppositionen og lederskribenterne i aviserne i dag.

I Kristeligt Dagblads leder bliver talen karakteriseret som en initiativløs omgang, der ikke leverer svar på, hvor vejen ud af krisen er.

LÆS OGSÅ
: Gamle socialdemokratiske værdier skal bære Danmark gennem krisen

"Velkendte travere, som at vi alle må tage en ekstra tørn, og at økonomien skal kickstartes med offentlige investeringer, blev trukket af stalden, men der var ikke nogen nye og konkrete tiltag til, hvordan vi skal skabe vækst og økonomisk balance igen. De beslutninger, der ligger forude, bliver svære, sagde statsministeren, men hvor der præcist skal spares, fortoner sig," lyder kritikken i Kristeligt Dagblads leder.

Hos Berlingske lyder der ikke meget lysere toner for statsministerens tale. Hun får dog ros for at være realistisk om de økonomiske problemernes omfang og seriøsitet med en nytårstale, der ifølge Berlingske nærmest er skrevet i mol.

Annonce
Men der er et problem, mener Berlingskes lederskribent:

"Heller ikke i nytårstalen var Helle Thorning-Schmidt i stand til at hoste op med blot konturerne af et svar på, hvad i alverden regeringen vil gøre for at afbøde krisen og dens konsekvenser."

Hos Politiken er der heller ikke ovenud begejstring for Thornings tale. I Politikens leder bliver hun rost for ikke at afgive flere løfter eller udstede nogle garantier. Men igen savner lederskribenten nogle konkrete bud på, hvad der skal styre Danmark ud af krisen.

"Vi venter spændt på fortsættelsen," skriver Politiken.

Også hos den politiske opposition får talen talen kritik for at være for upræcis.

"Det var en tale uden kant, hvor der ikke blev fremlagt nogen løsninger," lød konklusionen fra Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i debatten på DR1 efter nytårstalen.

Selv undrer Helle Thorning-Schmidt sig over kritikken af hendes tale. Hun mener, at talen indeholdt en række konkrete forslag.

"Jeg synes, at det er meget konkret at sige, at vi skal kigge på mange elementer i vores velfærdssystem for at se, om vi kan gøre det bedre. Et eksempel er kontanthjælpen," siger Helle Thorning-Schmidt til radioprogrammet P1 Morgen.

Hun tilføjer, at det var helt bevidst, at hun ikke kom ind på, hvilke initiativer regeringen har planlagt at gennemføre ifølge dens eget regeringsprogram.

"Jeg tror, at folk godt forstår, at det er der ikke plads til i en 15 minutters nytårstale. Men billedet er, at de fede år er slut, og vi nu går magre år i møde. Vi skal tage en række svære beslutninger for at bevare velfærdssamfundet," siger hun.

Statsministeren bliver bakket op af sine politiske venner hos både hos De Radikale og hos SF, hvor der lyder rosende ord for nytårstalen.

De Radikales gruppeformand, Marianne Jelved, siger til dr.dk, at Helle Thorning-Schmidt holdt en god tale, hvor hun redegjorde for regeringens fælles værdier om at støtte samfundets svageste, og at alle bør betale til kriseregningen.

Og SF's politiske ordfører Jesper Petersen mener, at nytårstalen, er "gennemsyret af venstreorienterede værdier om solidaritet og sammenhold".

"Den lægger meget vægt på den afgørende balance mellem ret og pligt, som er nødvendig i en tid, hvor det bliver svært i de kommende år," siger han til dr.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Nytårstalen i krig og fred.

Frants, publiceret d.02/01 12:25 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
Danmarks statsminister har lige holdt sin nytårs-tale. Den var på mange punkter udmærket, men den blev skæmmet af hendes holdninger til problematikkerne omkring Fogh-generationens militaristiske udenrigspolitik.
Her følger det relevante uddrag fra talen med DANMARK FOR FREDs syrlige kommentarer.

Statsminister Helle Thorning udtalte:
"Der er en gruppe danskere, som vi skylder en særlig hilsen her i aften. Det er en gruppe, som har påtaget sig et kæmpe ansvar. De danske soldater i Afghanistan. Vores kommentar: Skylder? Vi skylder ikke de frivillige krigs-brødre noget. Har de "påtaget" sig krigen? Det er at overdrive groft. De har meldt sig frivilligt til krigens uvæsen, i jagten på en fed hyre og fede oplevelser.
Jeg har besøgt jer og set, hvor flot I løfter jeres opgave. Det er jeg stolt af. Det er hele Danmark stolt af. Vores kommentar: "Hele Danmark"? Helt forkert opfattet. Opfatter Thorning situationen SÅ forkert? Uha, det tegner ikke godt... Over halvdelen af landets befolkning er imod et Danmark i krig, heldigvis.
Vores indsats i Afghanistan har kostet liv. I aften går mine tanker til jer, der har mistet en af jeres kære. Æret være deres minde.
Når jeg møder folk i udlandet, så nævner de meget ofte Danmarks indsats i Afghanistan
Vores kommentar:... så er det de forkerte folk, du møder... og vores indsats for at beskytte befolkningen i Libyen. Den indsats vil blive husket i mange år.
De skarpe missioner er vigtige." Vores kommentar: "Skarpe missioner" betyder: "...at kunne bombe og skyde på fremmede folk... Tænk hvis Thorning viste sin kvindelige og humane sider frem og udtrykte sorg over alle de mennesker, der dagligt bliver berørt af krige og deres uvæsen - og som derefter italesatte de begreber, vi i fremtiden vil benytte os af: Konfliktløsning, stjerne-diplomati og målrettet humanitær hjælp.
Det ville være skønt. Men:

Hører Helle Thorning mon til Fogh-generationen?
DANMARK FOR FRED arbejder på at Danmark bevæger sig væk fra Fogh-generationens militaristiske skygger og i stedet for bomber og kugler tilbyder konfliktløsning, stjerne-diplomati og målrettet humanitær hjælp.
Mvh www.danmarkforfred.dk
Del Link

Hun er god nok!

nobody knew, publiceret d.02/01 13:06 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
Det er mere de andre mf's, langt ude i skoven forslag, venner?
Del Link

Forventet kritik

Jens Christian Wurms Andersen, publiceret d.02/01 13:06 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
Det kan næppe undre nogen, at statsministerens nytårstale blev udsat for en voldsom kritik fra oppositionen og de højreorienterede medier. Det ville være sket uanset talens form og indhold. Man må da også medgive kritikkerne, at talen ikke indeholdt et katalog af konkrete forslag, der kan bringe Danmark ud af krisen. Men det ville nu også være meget forlangt, at Helle Thorning skulle lægge sådanne løsninger på bordet. Hvis hun kunne det, ville hun være noget af en mirakelmager.

De sidste 20 år har været præget af en klippefast tro på markedsøkonomiens velsignelser, og den politiske magt er i stigende omfang blevet svækket. De løsninger, der er fremkommet i forbindelse med gældskrisen i Sydeuropa, viser klart, at det i vid udstrækning er markedet, der regerer. Hvis et land gennemfører en politik, der provokerer markedet, f.eks. ved at fastholde et stort offentligt forbrug, ja, så kan markederne reagere ved at ødelægge landets økonomi. Under sådanne forhold er det vanskeligt at komme med løsningsforslag, der ikke giver fribilletter til de rige, når regningen for krisen skal betales.

De markedsvenlige forslag, derimod, er lette at fyre af: De mennesker der har lavest nytteværdi skal betale regningen, og dette projekt gøres spiseligt ved at skabe en fortælling om, at det er deres egen skyld. De kunne jo bare finde arbejde i en anden by. Byer er der nemlig også forskel på. De byer, der tjener markedet dårligst, har bedst af at blive affolket.

Og desværre: Det er jo nok der vi ender. Vi kommer selv tage ansvaret for de mennesker, der er svækket af alderdom eller sygdom i sindet - desværre nok også i tilfælde, hvor vore kompetencer slet ikke slår til. Vi går tunge tider i møde - ingen tvivl om det. Tænk om vi kunne får lov til at løse de tungeste problemer ved at betale lidt mere i skat.

Min personlige mening er, at Helle Thorning holdt en ganske god tale. Hun gav en historisk begrundelse for, at der kan findes løsninger gennem demokrati og debat. Når hun siger, at vi alle skal tage ansvar, handler det ikke kun om at tage penge fra de svageste. Vi skal bidrage konstruktivt gennem dialog og demokratisk proces. Det virker måske ikke så konkret, men det den mulighed, vi har, hvis vi skal bevare selvrespekten.
Del Link

God Nytårstale

Bredal, publiceret d.02/01 17:24 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
En Nytårstale er ikke en politisk tale. En nytårstale taler til hele befolkningen, giver sammenhold, solidaritet og optimisme.

Og det var præcist hvad Thornings tale gjorde. Smukt og enkelt så alle kunne forstå den med optimisme for fremtiden.
Del Link

...får hård kritik fra AVISER ???

annasøs, publiceret d.02/01 17:51 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
Jeg kan ikke tage denne overskrift eller for den sags skyld artiklen og dens 'analyse' alvorlig. Med aviser menes jo en stort set borgerlig presse!!!
Aldrig har vi da været så dårligt rustede som befolkning med en presse, der burde være objektiv, saglig, af høj kvalitet og hvor man ikke hele tiden kan læse noget mellem linjerne, der kun kan tolkes 'borgerligt'...
Jeg er skuffet over at Kristelig Dagblad også fremtræder så entydig borgerlig!
På DR og TV2 bruger man i flæng politiske kommentatorer, der er tidl. borgerlige spindoktorer.
Ikke mindst har SF haft det hårdt i pressen, selv om partiet har langt de mest nytænkende løsninger på vores mange kriser og har haft dem rigtig længe, før de andre partier kom på 'klimavognen' solidariske løsninger, fællesskab for alle i Danmar og Verden.
Del Link

OS, der ikke ser TV

Jørgen Christensen, publiceret d.02/01 20:38 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
er helt neutrale, og lettede over ikke at bruge tiden på politiske taler.

Hun blev skældt ud for ikke at præsentere en art rød politik, men i stedet lægge vægt på økonomisk krise. Altså at lægge vægt på virkelighed i stedet for ideologi.

Lidt morsomt, alle andre sniger (næsten) kun deres evt. perspektiv ind ad sidedøren.

Lad os sige at hunde er pålidelige og katte er hyggelige. Så holder man en tale, hvor man roser katte og hunde, og så måske lige nævner en positiv ting ved kattene i stedet for hundene.

Hvis alle (eller de fleste) er enige i synet på hunde og katte, så kan man jo så håbe på, det flytter holdninger (stemmer) fra hunde- til kattesiden af befolkningen.

Dette er vist den dybere filosofi bag politisk kunst!? Tilsat socialvidenskab og avanceret stemmeoptælling, for at gøre stillingerne for spindoktorer bedst muligt aflønnede.

Nåmen jeg savner nu noget i statsministerens økonomiske regnskab. At folk reparerer deres huse uden skat og moms er muligvis nok et tab for statens indtægter, men da en gevinst for samfundet. Fra et samfund med et værdiløst hus, har man nu et med en ekstra beboelsesmulighed. Og den rare dame forbigår helt at gøre op, hvad omkostningerne er ved at staten håndterer en sum penge i stedet for menigmand. Alle statens medvirkninger inkluderer højtlønnede personer. Hvis dette behov svandt, kunne der formodentlig spares 3 gange så mange penge som det eventuelle provenu ved vedligeholdelsen af ejendommen.

Hendes ressourceanvendelse, der naturligvis betales af os andre, inkluderer en hulens masse selvbekræftende papirarbejde og kvalitetskontrol. Uden nogensinde at give nogen garanti! Man betaler til et cirkus af selvglade og selvbekræftende privilegerede personer.

Se, at medvirke til at opretholde en sådan uligevægt i samfundet er da samfundsskadeligt! Hvorfor laver man ikke forsøg med at erstatte total kontrol med stikprøver?

Jeg formoder, der er fordi vi tosser måske så ville anse store dele af det offentlige apparat som unødvendige. Og DET er nok den største katastrofe, der kan overgå et selvindbildt ønskesamfunds støtter.

Kan nævne, at DK har verdens mest indviklede krav til elektricitetsarbejder. Hvorfor kan vi ikke kopiere et af de billige, hvor folk alligevel ikke dør eller kommer til skade af el-problemer? Fordi TROEN på udviklingen SKAL bevares fremfor alt - eller fordi ingen skal pege fingre af myndighedspersoners fejltagelser?
Del Link

Ingen visioner eller planer for fremtiden

erik, publiceret d.02/01 21:21 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
Blot en opfordring til at stå sammen, være solidariske.

Altså det er der ikke ligefrem den store nytænkning i. Vil den hårdtarbejdende ufaglærte sosu-assistent på løntrin 11 i øvrigt være solidarisk med den enlige mor på kontanthjælp med kr. 5000,- til sig selv, når alt er betalt?

Jeg tvivler!
Del Link

tja

Jørgen Christensen, publiceret d.02/01 21:50 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
Hvis der er krise og nød, hvorfor så ikke lade folk selv bestemme, om de vil bo i en statsgodkendt bolig eller et sommerhus? Det ville jo have en følelig indvirkning på boligpriserne, formodentlig. Og en bedre udnyttelse af ressourcerne også.

Men det kommer absolut og slet ikke på tale! Først og fremmest i hele riget, så skal gældende erklæringer og offentlige forståelser holdes fast i med alle til rådighed stående midler.

Politiet rykker f.eks. ud til sommerhuse, hvortil folk har meldt deres bopæl UDEN OFFENTLIG TILLADELSE!!!

Det mest værdiufulde en fascistoid hjerne kan forestille sig er offentlige erklæringer og paroler. Ikke at det adskiller fascister fra socialister! Men begge parter burde snarere indlede et gensidigt, selvfinansieret gruppeterapiforløb, end anvende vold og magt imod befolkningens ægte mennesker. Dem, der ikke først og fremmest er en erklæring, men en jordisk virkelighed.
Del Link

Skåret over samme læst.

Nederby Jessen, publiceret d.02/01 21:51 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
I løbet af to dage hørte vi såvel dronningens som statsministerens nytårstale. De to taler var skåret over samme læst ingen af dem havde visioner.

Man får en klar fornemmelse af, at det kan være samme embedsmand i statsministeriet, der har skrevet begge taler og så givet dem en lille smule variation. Dronningen fik lidt med om frivilligDanmark, det bedste ved talen, og Helle Thorning fik lige en passant nævnt, at hun da forresten nu leder formandsskabet for EU.

Begge taler var en tynd kop the.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Ja, en tynd kop te ...

Lars J. Helbo, publiceret d.02/01 23:01 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Thornings nytårstale får hård kritik af aviser og oppositionen
... men det er sådan set ikke hovedproblemet. For man kan altid diskutere, hvad der er formålet med en nytårstale. Nogle mener her, at den netop skal være i generelle vendinger og til hele folket. Ja, måske?

Nej, problemet er, at lige siden Helle blev statsminister har vi ventet på at få at vide, hvad hun vil bruge embedet til. Vi fik det ikke at vide på valgnatten. Vi fik det ikke at vide i åbningstalen. Vi fik det altså heller ikke at vide i nytårstalen. Jamen, hvornår så?
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​