Mads Rosendahl Thomsen |
3. januar 2012
Luftig filosofisk anretning fra franske Muriel Barbery
”En delikatesse” er på sin vis fortalt som en krimi: Vil det lykkes den dødsmærkede madanmelder Pierre Arthens at erindre og genopleve en smagsoplevelse, der i særlig grad har bevæget ham, inden han udånder i sin lejlighed i Paris?
Ud fra denne enkle præmis kan Muriel Barbery trække læseren rundt fra scene til scene fra Arthens liv, hvor mad, sted og livsfaser af og til har gået op i en højere og uforglemmelig enhed. Er det tomaterne fra tantens have?
LÆS OGSÅ: Camus forklædt som 11-årigDe rejer, han smagte som ung anmelder? Et simpelt brød eller et arabisk festmåltid? Denne søgen giver igen anledning til halvbagte filosofiske betragtninger, der hvert øjeblik risikerer at falde sammen som en soufflé, men som holdes oppe af den lyst ved sanseligheden, som strømmer ud af siderne.
Undervejs på sporet af den sublime smag tages der også favntag med de mest berømte bidder i fransk litteratur: ”Hvad hvis min erindring – ligesom for eksempel Prousts elendige madeleinekage, dette bizarre konditorpåfund, opløst i svampede krummer en bleg og dyster eftermiddag i (for at føje spot til skade) en skefuld urtete – til syvende og sidst har hæftet sig ved en middelmådig ret, således at kun den følelse, den er forbundet med, er dyrebar; men til gengæld kostbar nok til at åbenbare en hidtil uforstået livsgave.” Man aner her, at der måske venter en vis skæbnens ironi for Arthens, men nærmere kommer vi det ikke her.
Ind imellem Arthens’ søgende og sansemættede erindringer tegner en række bipersoner et mere dystert billede af den strenge madanmelder, som altså ikke får lov til at stå tilbage for læseren uden modspil. Det er et intelligent træk ved bogens komposition at lave disse kontrapunkter, uden at der dog kan være tvivl om, at det er Arthens’ tour de force gennem et livs søgen efter nydelse ved mad, der bærer bogen og slipper af sted med at være fortalt i et til tider relativt eksalteret register.
En roman som Patrick Süskinds ”Parfumen” kunne, på ganske anderledes vis, også fascinere ved en kompromisløs fokusering på en af de sanser, som litteraturen ikke så let kan repræsentere, men blot beskrive i en afsøgning af de mange forbindelser, der kan trækkes mellem sanselighed, erindring og forsøget på at give et perspektiv på sin egen eksistens. Som for Arthens bliver til et spørgsmål om de forskelle, der former intet mindre end historiens gang: ”Hvis min søgen i dag skal føre mig nogen steder hen, er det utvivlsomt i nærheden af denne kontrast, denne enestående kontrast, civilisationens kvintessens, mellem kødets barske og enkle kraft og de overflødige lækkeriers nænsomme blødhed. Hele menneskehedens historie, denne stamme af følsomme rovdyr, som vi udgør, kan sammenfattes i dette måltid i Tanger…”.
”En delikatesse” er en fin lille godbid, der ved, hvad den vil og står ved sin stil, men hvis det er den sidste bog, man erindrer sig, så er man med sikkerhed gået glip af et eller andet.
Muriel Barbery: En delikatesse. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. 136 sider. 225 kroner. Tiderne Skifter.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad