Moské, måske ikke?

Lippert-Rasmussen skelner også mellem førsteordens- og andenordensdiskrimination. Både islam og kristendom understøtter ordninger, som er diskriminerende, men i Danmark ses der med mildere øjne på kristendommens former for diskrimination end på islams. Det er dette, Lippert-Rasmussen kalder for andenordensdiskrimination af islam.

Som det fremgår, er spørgsmålet om diskrimination uhyre kompliceret. Afslutningsvis peger Lippert-Rasmussen på den mulighed, at man indfører en hyper-økumenisk folkereligionsinstitution, som stiller religiøse samlingssteder til rådighed for alle borgere uden hensyntagen til religion.

Politologen Anders Berg Sørensen gennemgår en amerikansk pendant til diskussionen om stormoskéen på Amager, nemlig den endnu mere følelsesladede debat om opførelse af et muslimsk kulturcenter, Cordoba House, i umiddelbar nærhed af Ground Zero på Manhattan i New York.

Berg Sørensen viser med nedslag i en række politiske taler, hvordan præsident Barack Obama forsøger at anerkende, at USA er et både pluralistisk og religiøst samfund, samtidig med at han vil styrke sammenhængskraften, altså følelsen og fornemmelsen hos den almindelige amerikaner af at være en del af det samme samfundsprojekt.

Det sker gennem en udstrakt brug af nogle klassiske bibelske genrer i den politiske retorik, hvor det fælles grundlag så at sige deponeres i et profetisk fremtidsperspektiv. Obamas pragmatiske profetisme begejstrede i den grad under valgkampen og også i begyndelsen af hans periode som præsident. Siden har feberen lagt sig, og Berg Sørensen diskuterer nogle af de kritiske indvendinger, man kan have i forhold til Obamas projekt. Og sandsynligvis går det med Cordoba House på Manhattan som med stormoskéen på Amager.

Som det sidste bidrag til temaet om stormoskéen er der optrykt et høringssvar af politologen Mehdi Mozaffari. Det behandler de sikkerhedsmæssige konsekvenser af opførelse af en iransk finansieret shiamoské i København. Man kan roligt sige, at Mozaffari fraråder byggeriet, for det vil betyde, at en terroristisk stat får en base i Danmark, der ikke bare kan bruges her i landet, men som vil være et springbræt til hele Europa.

Religion er det ”sted” i et samfund, hvor alting begynder, og hvor alting slutter. Sådan har det altid været, sådan er det fortsat, og det ser ikke ud til at ville ændre sig. Tværtimod. Heller ikke i det moderne verdenssamfund. Og der er da heller ingen af forfatterne til de nævnte artikler i Kritik, der tør binde an med at anvise nemme løsninger på alle de problemer, som religion medfører i samfundsspørgsmål.

Kritik nr. 201. Red. Frederik Stjernfelt og Lasse Horne Kjældgaard. 136 sider. 150 kroner. Gyldendal.