Kirkeforfatning og homoseksuelle vil fylde kirkens dagsorden i 2012

Også Iben Thranholm, katolik, teolog og indtil den 1. januar redaktør af DR’s program Religionsrapport, kan se skyerne trække sammen.

”Det bliver et stort slag i Danmark. Og hvis kirkeministeren har tænkt sig at være medforfatter på et ritual, så tvivler jeg på, at biskopperne vil finde sig i det.”

Iben Thranholm er dybt uenig i, at ”det da bare er det samme som i sin tid de første kvindelige præster”.

”Man kan godt høre den kirkelige højrefløj sige, at teologien om kvindelige præster ikke er helt klar. Men det er den om homoseksuelle,” siger hun.

Iben Thranholm er desuden bekymret for det selvhad i kristne kulturer, som hun i flere år har peget på.

”En anden tendens, som vil blive endnu mere dominerende i år, er de kristnes selvhad. Og det kræver en samlet kirke at stå op imod den udvikling. Hvis folkekirken splittes i forbindelse med vielse af homoseksuelle, står den også svagt i andre farlige udviklingstendenser som blandt andet sekulariseringen og trusler mod kristendommen generelt, både i Europa og resten af verden.”

Teologen tror nemlig, at forfølgelsen af kristne inden for Europas grænser bliver værre år for år.

”Når man begynder at fjerne salmevers, der opfattes som forkyndende, så er der da noget galt,” siger hun.

”Problemet er, at der i den kristne kultur, som Europa helt åbenbart er, er opstået et had til kristendommen selv, som slår mere og mere igennem. Der er en åndelig kamp i gang. Den begyndte for alvor, da EU ikke ville have kristendommen specifikt nævnt i den seneste EU-traktat.”

Det betyder ifølge Iben Thranholm ikke, at der ikke under de store værdikampe findes et stort og rigt åndeligt liv, som går under mediernes radar. Men den bølge går stort set upåagtet hen.

Iben Thranholm mener, at tankerne om den europæiske kristendom er abstrakte og intellektuelle. Langt fra Afrikas, Asiens og Sydamerikas kristne, der lever sig ud i helbredelsesgudstjenester og anden spiritualitet, der vil få højtuddannede europæiske teologer til at slå syv kors for sig.

”Hos os er der ikke længere plads til Gud, fordi vi kan selv. Det er, som om europæerne i stadig stigende antal tror, det vil være det bedste, hvis den kristendom, der har været fundamentet i vores verdensdel, aldrig havde eksisteret. Også den tendens vil fortsætte i 2012. Men hvis folkekirken splittes, så går det galt. Den kan ikke leve som retningsviser, hvis den ikke er samlet.”

Dr.theol. Svend Andersen er forfatter til den teologiske del af Selskab for Kirkerets rapport om en kirkeforfatning, der blev fremlagt i efteråret. I den første danske grundlov fra 1849 hedder det i paragraf 66, at ”folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Siden da har det været forsøgt over 10 gange at udarbejde en kirkeforfatning. Men Svend Andersen er optimistisk på det punkt, og han tror, at 2012 bliver året, hvor en forfatning for folkekirken har en langt større chance end tidligere for at blive en realitet. Årsagen er debatten om vielse af homoseksuelle i kirkerne. En debat, som også han forventer fortsætter året ud.

”Kirkeminister Manu Sareens (R) overgreb på kirken er en gave til folkekirken. For den viser præcis, hvor urimelig og uholdbar den nuværende ordning er. For kirkeministeren gør, hvad han har lov til at gøre, når han tilsyneladende overhører kirkens røster i et indre anliggende, som ritualer ved vielse jo er,” siger han.

”Derfor er det vigtigt, at kirken griber handsken og bliver enig om en styrelse for folkekirken i form af en udfyldelse af paragraf 66 eller ej,” siger han og fortsætter:

”Som det er nu, er ingen ansvarlig for, at der nedsættes en gruppe, som kan føre en ordentlig debat om folkekirkens fremtidige struktur. For det kræver en styrelsesordning for folkekirken.”

Svend Andersen har også en anden bagtanke, når han krydser fingre for en mere selvstændig folkekirke.

”Jeg tror ikke, men jeg håber, at vi i en kirkestyrelse kan få en mere urban debattone fremover. Det er let, når man sidder alene i lønkammeret foran computeren, at sprøjte giftigheder ud i læserbreve og lærde artikler. Det vil være langt mere konstruktivt at mødes i fora, hvor man ser hinanden i øjnene.”

Professoren er langtfra sikker på, at det kan lykkes at finde kammertonen frem i 2012.

”Men så kunne man da i det mindste forsøge at sætte sig ind i, hvad modparten mener, fremfor bare at svare i indlæg, der ikke tager højde for synspunktet. Det er dog nok desværre kun et fromt ønske.”

Generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard, som i 2011 skrev bogen ”Den tredje reformation”, regner også med, at 2012 fortsat vil domineres af diskussionen om vielse af homoseksuelle. Og her bliver næste slag nok om ordlyden i ritualet eller ritualerne, mener han.

Men han peger også på en anden meget stor folkekirkelig begivenhed: menighedsrådsvalget til november.

”Selvom kirkeministeren har fået en kold skulder fra oppositionen på Christiansborg, mener jeg, at han er realistisk, når han taler om markedsføring af folkekirken op til menighedsrådsvalget, for valget kan blive et afgørende vendepunkt i folkekirkens historie.”

Morten Thomsen Højsgaard henviser til, at der ved det seneste valg til menighedsrådene var et historisk lavt antal kampvalg og et rekordstort antal menighedsråd, der ikke kunne finde folk nok.

”Det er en nærmest brutal øjenåbner for demokratiet i folkekirken, hvis det fortsætter på den måde,” siger han.

Morten Thomsen Højsgaard er dog stadig optimist.

”Mange lokale kirkefolk har fundet ud af, at kirken ikke er en selvfølge. Derfor kan der komme en modreaktion, hvor flere stiller op for at bevare det, som de egentlig værdsætter. Og så skal man jo huske på, at kultusminister I.C. Christensen indførte menighedsrådene for at give folket mere indflydelse, fordi dét, man har indflydelse på, holder man også mere af. Det kan måske blive gældende igen,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Han peger også på, at den katolske kirke måske offentliggør den advokatundersøgelse, der blev sat i gang efter debat og politiundersøgelse af overgreb i den katolske kirke i Danmark. Ingen blev sigtet i den forbindelse, da mange af sagerne var forældede, og de blev derfor ikke efterforsket.

”Men hvis det viser sig, at der er sager, som er behandlet uhensigtsmæssigt, er jeg sikker på, at diskussionen blusser op igen.”

Og så tror Morten Thomsen Højs­gaard også, at der kommer fornyet pres på forholdet mellem stat og kirke. Også mere generelt end vielse af homoseksuelle i kirkerne og spørgsmålet om en kirkeforfatning. Og i den sag er han delvist enig med Iben Thranholm.

”Før var det den kulturradikale fløj med avisen Politiken i spidsen, der talte for adskillelse af stat og kirke. Nu er det også den kirkelige højrefløj. Jeg kan godt frygte, at en kirkeforfatning vil resultere i, at staten mister interessen for folkekirken. Og så er vejen til skilsmisse blevet nemmere.”

Morten Thomsen Højsgaard tror også, at Manu Sareen bliver ved med at fylde meget i mediebilledet.

”Han er her, der og alle vegne og jonglerer både med kirkeøkonomisk teknik og personlige spørgsmål om, hvad han tror på, hvordan han fejrer højtiderne og alt muligt andet. Kommunikationsmæssigt gør han det godt, men med så mange udtalelser åbner han også en ladeport for kritik og ny diskussion,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen ”håber virkelig ikke, at diskussionen om vielse af homoseksuelle i kirkerne kommer til at fylde resten af 2012 med”.

”Jeg vil hellere fokusere på den organisatoriske del, som jeg ved mest om,” siger hun.

Hun peger i lighed med Morten Thomsen Højsgaard på menighedsrådsvalget som en af de store folkekirkelige begivenheder i 2012.

”Jeg tror, at næste periode som menighedsrådsmedlem bliver lettere, end den forrige har været. Det har været vanskeligt med det nye økonomisystem, men jeg tror, at det værste er overstået.”

Men at det i fremtiden bliver så ”sødt som i gamle dage” at være menighedsrådsmedlem, skal ingen regne med.

”Menighedsråd har samme problemer som små virksomheder, og det ændrer sig ikke i årene, der kommer. Staten kontrollerer mange ting i dag, som den ikke gjorde for år tilbage. Blandt andet er der mere beskyttelse af personalet, der er medarbejdersamtaler, arbejdspladsvurderinger og så videre. Små virksomheder køber sig til professionel hjælp, og det gør nogle menighedsråd også. Og det er en bevægelse, jeg tror fortsætter,” siger Inge Lise Pedersen.

Til gengæld håber menighedsrøddernes forkvinde, at der i 2012 sker noget drastisk i forhold til sognestrukturen.

Eller med andre ord: kirkelukninger.

”Der findes ingen procedurer for, hvordan en kirke lukkes, eller hvordan menighedsråd kan sammenlægges. Det hænger derfor alene på det enkelte menighedsråd. Der er en betænkning til høring om provstiudvalgets kompetencer, der lægger op til, at budgetsamrådet, der består af menighedsrådsmedlemmer fra alle sogne i et provsti, kan bemyndige provstiudvalget til at ændre strukturen i provstiet.”

”På den måde er det ikke menighedsrådet, der nedlægger sin egen kirke, for det får man jo ikke et menighedsråd til,” siger Inge Lise Pedersen, som håber, at menighedsrådene vil tage imod forslaget.

”Forslaget vil betyde, at det måske er slut med den handlingslammelse, der handler om, at kirkens skattemidler bindes i mursten og varmeregninger, mens der ikke er meget tilbage til udvikling af kirke, der hvor folk er. Der skal udvikles i gudstjenesteformer, diakoni, dåbsoplæring og en række andre tiltag for at få en spændende og initiativrig folkekirke. Det sker ikke, hvis der ikke frigøres ressourcer.”

Inge Lise Pedersen taler ikke alene om Yderdanmarks folkeflytning til større byer og de mange middelalderkirker.

”Det er samme udvikling, vi ser i byerne. Her flytter folk også til andre kvarterer, eller der bygges nye kvarterer. Og derfor er der flere ting, der tilsammen betyder, at den nuværende struktur ikke er forenelig med en livskraftig folkekirke,” siger Inge Lise Pedersen.

Udvalget, der arbejder med de mange middelalderkirkers fremtidige skæbne i de ofte tyndtbefolkede egne af landet, skal også være færdigt i 2012.

”Hvis befolkningsudviklingen fortsætter som nu, kan man ikke regne med, at de alle kan opretholdes. Men så snart en middelalderkirke tages ud af brug, er den automatisk fredet,” siger Inge Lise Pedersen.

Det år, der lige er taget hul på, bærer altså ifølge spåmænd og -koner både gamle konflikter med sig, men også håbet om en livskraftig folkekirke.