Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Møllehave med fynd og klem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møllehave med fynd og klem

Som præst har Johannes Møllehave prædiket til glæde om kristendom og kærlighed – og ikke mindst trøst, når sognebørn og andre har måttet gå den tunge gang til graven med deres kære. –

- Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

Johannes Møllehave | digte | præsten
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Digteren og præsten Johannes Møllehave fylder 75 år i dag og fejrer dagen med en samling aforismer, han selv har forfattet

,En ordveksling med Johannes Møllehave, som har fundet sted i det virkelige liv, lyder sådan her: ”Indimellem fylder du måske lidt meget, Johannes”. Han svarer: ”Jeg fylder 75”.

Så er det sat på plads med den sans for leg med ord, i dette tilfælde ”fylder”, som er så kendetegnende for ham. Og ja, 75 år er præcis, hvad digteren og præsten Johannes Møllehave bliver i dag, onsdag den 4. januar.

LÆS OGSÅ:
Johannes Møllehaves selvmordstanker

Da han blev 70 år, hyldede en række af hans mange venner ham i bogen ”Rejse mellem øjeblikke”, hvor professor Jørn Lund blandt andet skrev, at ”om Johannes Møllehave kan man sige alting og det modsatte, og begge dele er rigtigt”. Og i en anmeldelse af samme bog skrev Ebbe Mørk i Politiken: ”Møllehave er alle vegne. Oppe og nede, inde og ude forkynder han Shakespeares, Kierke­gaards, Andersens, Guds og sine egne ord som Vorherres cirkusdirektør”.

Til det sidste kan føjes Grundtvig, Blixen, Halfdan Rasmussen, Storm P., Kafka og Mark Twain til det repertoire af forfatterskaber og digtere, som Møllehave flittigt citerer fra som den hukommelseskunstner, han også er.

Annonce
LÆS OGSÅ: Klumme: Man kan lære meget af de gamle ordsprog

Johannes Møllehave er født i 1937 i København, hvor hans far var skoleinspektør og hans mor lærer. Han blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1963 og har siden virket som præst i Greve-Kildebrønde Sogn, ved Statsfængslet i Vridsløselille, i Virum Kirke og ved Den Danske Kirke i Bruxelles.

Ægteskabet med Herdis Møllehave, der var socialrådgiver og forfatter, varede i 42 år. Sammen fik de børnene Tomas, Mikkel og Kathrine. Herdis Møllehave døde pludseligt i 2001 i deres daværende hjem i England. Hun er begravet på Frederiksberg Kirkegård, hvor Johannes Møllehave også har reserveret en plads til sig selv.

Som præst har Johannes Møllehave prædiket til glæde om kristendom og kærlighed – og ikke mindst trøst, når sognebørn og andre har måttet gå den tunge gang til graven med deres kære. Men lige så stor en indsigt, han har for tilværelsens mørke, lige så meget talent har han for det barokke, groteske og humoristiske.

Han har da også været storleverandør af revytekster og satireprogrammer. Tidligere turnerede han med stor energi i Foredragsdanmark med 40 titler på programmet, hvor det om H.C. Andersens eventyrverden var et af de mest populære. Men efter to blodpropper i hjernen i 2008 måtte han drosle ned for denne aktivitet.

Hans eget forfatterskab tæller så mange titler, at de fylder – der var ordet igen – det meste af en spalte fra top til bund i Kraks Blå Bog med erindringsbøger som ”På myrens fodsti”, børnebøger, gendigtning af Bibelen og andre udgivelser om kristendom, salmer og filosofi. Møllehave har også været med til at introducere samtalebogen på det danske bogmarked og har i denne sammenhæng optrådt sammen med blandt andre digteren Benny Andersen, kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen og den svenske hjertekirurg Gösta Pettersson, der i 1997 opererede hans hjerte.

Dertil kommer samtalebogen ”Det ender godt” fra 2009, som Møllehave har lavet i samarbejde med Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager. I årene fra 2008 til 2010 skrev Møllehave klummer i Kristeligt Dagblad, og klummerne er blevet udgivet i bogform på Kristeligt Dagblads Forlag.

KLUMMER: Johannes Møllehave skriver

Johannes Møllehaves forfatterskab er stadig levende med hjælp fra medlemmer af familien, der skriver ned efter hans diktat. Senest udkom ”Det er (ikke) lige mig. Erindrings- og tankeflugt”, hvori han blandt andet fortæller om en voldsom episode tidligere på året på Hotel d’Angleterre, hvor politiet blev tilkaldt og Møllehave anholdt. I bogen har han også viet et kapitel til den konflikt, der førte til, at samarbejdet mellem ham og Kristeligt Dagblad ophørte.

LÆS OGSÅ
: Johannes Møllehave i avisstrid

De Gyldne Laurbær, Rosenkjærprisen, H.C. Andersen Medaljen og Modersmåls-Prisen er blandt de mange æresbevisninger, der gennem årene er tilflydt Johannes Møllehave.

Den runde fødselsdag i morgen fejrer han med en stor fest for familie og venner. I dagens anledning har han forfattet et festskrift med ”Femoghalvfjerds fy- og fyndord – fra fødselaren”, som vil blive delt ud til samtlige gæster. Det er en samling aforismer, han selv har digtet. En af dem lyder sådan her: ”Nogle har ure. Andre har tid”.

INTERVIEW: Jeg håber, der er et bibliotek i paradis
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den sidste forfatter.

Arne Rud, publiceret d.04/01 11:54 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Møllehave med fynd og klem
I jydens land går forfattere og medlemmer af folketinget frit omkring, flyt Danmarks sidste forfatter til hovedlandet, hvor Christians Sogn i Smilets By er en model for andre sogne her til lands og Bogtårnet uden vinduer er tapetseret med bøger fra kælder til loft.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​