Jeg faldt for ”Mamma Malta”

”Mine børnebørn kan godt klare sig uden morfar, og ellers kommer de jo på besøg,” siger han og verfer tanken om egoisme væk.

”Det er ikke egoistisk i den livssituation, jeg er i. Jeg er en pensionist uden forpligtelser, og som narkoselæge på de danske hospitaler har jeg taget min arbejdstørn,” siger han og understreger, at de, der kommer til Malta år efter år, kommer fra forskellige steder og lag i samfundet.

Man skal selvfølgelig have råd til turene, der koster i omegnen af 20.000 kroner for tre måneder, men det er almindelige mennesker, der kommer, siger han.

Mens Bent Eikard sidder bøjet over skriverierne, går mange andre til stranden, til poolen eller spiller ”killer-dart”, et særligt og populært dartspil på ferie-resortet, og om aftenen står den på bingo i ”den danske landsby”, som beboerne på Malta kalder stedet. Og restauranten på området serverer danske frikadeller, ligesom man kan vælge mellem flere danske tv-kanaler i de 70 kvadratmeter store feriehuse.

”Du kan også tage til nærtliggende byer og finde maltesisk mad, og det er der mindst lige så mange, der gør,” siger Bent Eikard, der mener, at det sociale og tryghedsskabende aspekt i, at gæsterne kender hinanden fra gang til gang, betyder meget.

I særlig grad er han kommet til at kende en anden langtidsgæst: Ilse Lau-Jeppesen, der er rutineret rejsende til Malta.

”Første gang boede jeg i det, de kalder et studio. Her var flere værelser i et hus, og jeg lagde mærke til, at en af de andre beboere luftede sine dyner og sengetøj hver morgen. Det syntes jeg var imponerende,” siger han.

Ilse Lau-Jeppesen var enke og ældre end Bent Eikard – hvor meget ønsker hun ikke omtalt i avisen.

”Hun er et godt målbillede på, hvad det vil sige at være ældre,” mener i hvert fald Bent Eikard.

”Ilse går med rank ryg, hun klæder sig i stærke farver og er lidt af et livsstykke,” siger han og fortæller, at hans veninde er vellidt på hele øen.

Hun har været langtidsgæst otte år i træk, og både tjenere og andre ansatte i feriecentret hilser på hende som på en god ven.

”Hun er sådan en ’Mamma Malta’ dernede,” siger Bent Eikard, der lige nu besøger Ilse Lau-Jeppesen i hendes hus i Odder.

Selv bor han i Dronningens Tværgade i København. Sammen pakker de igen kufferterne i slutningen af januar og bliver væk til slutningen af april. De glæder sig.

Ikke kun til sol og sommer, men også til at høre forskellige foredrag om aftenen. For eksempel har Bent Eikard selv holdt foredrag om humorens betydning for sundheden. Et emne, der har optaget ham, siden han i 2000 blev pensionist, og som har fået ham til at uddanne sig til hospitalsklovn og starte netværket ”medicinsk humor netværk”.

”Vi ved fra forskning og sund fornuft, at det er helsefremmende at gøre noget, man godt kan lide, og som gør én glad,” siger han, ”og i den forstand er Malta altså ikke helt tosset.”