Kalenderen kan fyldes med kunstneriske oplevelser

Se, det kan der måske nok ligge en sandhed i, i hvert fald har vores tid i verden omkring os givet os utallige grusomme og gruopvækkende eksempler på, hvad menneskers handlemåde kan sprede af gråd, håbløshed, fortvivlelse og sorg.

Men jeg har alligevel lyst til at sige, at måske er denne sandhed dog en sandhed med modifikation. Der er da heldigvis mange optimistiske undtagelser, og det er jo ikke sådan, at menneskers aktivitet og handlinger alene er sorgens drivkraft. Heldigvis. Mange mennesker fylder deres hverdag med gøremål, der er til stor glæde for andre. Nogle meget målrettet, andres indsats skal man selv finde.

Og der tænker jeg selvfølgelig på kunstneren. For kunstneren kan forgylde vores dag, kan fylde vore kalender-blade, så de bliver rige på oplevelser, kan inspirere, udfordre og berige.

Kunstneren kan i sin søgen efter sandheden og skønheden ved sit arbejde og ved sit virke sprede umådelig glæde i vores tilværelse. Ja, ligefrem lyksalighed. Kunstneren kan bringe livsbekræftende instinkter og følelser til live i os, som måske uden kunstnerens indsats aldrig ville være blevet forløst.

I den ærligt arbejdende kunstners menneskeværk kan man opleve værdier, som kan løfte én, som kan bringe én til at forstå, og som kan åbne et øjeblik på vid gab og gøre det til en hjertegribende, overrumplende stjernestund.

Man kan blive overvældet af det på mange måder: i et smukt stykke musik, der pludselig strømmer én i møde og rammer noget helt centralt, man kan blive opfyldt af glæde og undren ved mødet med et maleri eller en skulptur, eller man kan støde på det i bogens sider, i en betagende beskrivelse eller i et fuldendt lille digt, der i ét nu får én til at rumme og begribe en sandhed.

Jeg tænker selvfølgelig også her på vore salmedigtere, der tit slipper af sted med at efterlade et varigt aftryk, de skrev til himlens ære, og de giver rundhåndet og ødselt linjer og vers fra sig, som man aldrig glemmer.

Så der ligger en rigdom og venter på at krybe ind i kalenderbladene og sætte kulør og indtryk på hverdagen. Det overskud, den kunstneriske oplevelse giver, kan forgylde dagene for mange, kan give netop den gevinst, som gør, at samværet med andre mennesker får det ekstra plus, der gør en time eller en dag til noget ekstraordinært. Det var måske bare det lille varme klem, som hånden gav, eller det ekstra smil, den opløftende replik, der kom til at betyde hele forskellen på et møde mellem mennesker.

Og inspirationen kom langt væk fra. Den blev hentet ud af et Mozart-stykke eller en refræntekst eller den smukke formulering, der ramte én uforberedt. Og som viste sig at give energien til at sende overskuddet videre ud blandt andre mennesker.

Så kan man med fortrøstning vende endnu et kalenderblad og være både den modtagende og givende deltager i samklang med andre.

Så tør vi ligefrem glæde os og nynne ”Vær velkommen, Herrens år”.