Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen EL stopper jagten på russiske Sohn-papirer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL stopper jagten på russiske Sohn-papirer

Kommenter Hold mig opdateret

DF og V vil tvinge regeringen til at kontakte Rusland for at få papirer om Ole Sohn. EL afviser forslaget

Enhedslisten afliver nu oppositionens forsøg på - uden om regeringen - at tvinge den til at rette henvendelse til Rusland i sagen om erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).

Henvendelsen skal ske for at få adgang til de klassificerede dokumenter om Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) under Ole Sohns tidligere ledelse.

Enhedslistens finansordfører Frank Aaen - der selv er tidligere medlem af DKP - mener imidlertid, at der er tale om en personjagt. Finansordføreren opfordrer i stedet til en undersøgelse af alle partiers kontakter til fremmede magter under den kolde krig.

Også selv om der det seneste årti netop har været lavet adskillige undersøgelser af perioden.

Annonce
- Der er ikke noget, som skal skjules, siger Frank Aaen og fortsætter:

- Men det gælder for alle forbindelser. Der var en bred kreds af politiske partier, som i perioden havde venner i udlandet. Og det kan godt have behov for at blive yderligere belyst.

Dansk Folkeparti fremlægger et såkaldt forslag til folketingsbeslutning, der "opfordrer" S-R-SF-regeringen til at tage kontakt til den russiske præsident, Dmitrij Medvedev.

Enten for at få en kopi af dokumenterne eller alternativt få lov til at lade en uvildig historiker få adgang til dem med henblik på offentliggørelse.

Opfordringen kommer, efter en række afsløringer de seneste måneder har sået tvivl om, hvad Ole Sohn kendte til pengestrømmene fra det daværende Sovjetunionens kommunistiske parti til DKP under hans ledelse fra 1987 til 1991.

Mens Venstre støtter forslaget, så kalder Liberal Alliance det for en "heksejagt".

Den vurdering deler Frank Aaen.

- Politikere skal ikke deltage i den jagt på enkeltpersoner, som der foregår for øjeblikket. Men hvis historikere finder frem til noget, så må man selvfølgelig stå til ansvar, siger Enhedslistens finansordfører.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​